Bedre forløb for børn og unge med erhvervet hjerneskade
Region Hovedstaden har afsat en halv million kroner til nyt projekt, der skal afdække, om børn og unge under 18 får den rehabilitering og opfølgning, de har brug for. Med midlerne ønsker Region Hovedstaden at løfte neurorehabiliteringsindsatsen for børn og unge og styrke samarbejdet på tværs af sektorer.
”En hjerneskade kan få alvorlige konsekvenser for børn og unge, hvis de ikke får den rigtige hjælp på det rette tidspunkt. Med bevillingen vil vi have undersøgt, hvordan vi kan skabe bedre forløb og sammenhængende indsatser, som kan hjælpe børnene med den bedste behandling og genoptræning,” fortæller Christoffer Buster Reinhardt (C), formand for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden.
Når et barn bliver ramt af en skade på hjernen, sker det på et kritisk tidspunkt, hvor hjernen endnu ikke er færdigudviklet. Det kan have alvorlige konsekvenser for barnets udvikling.
Skaden kan påvirke mange dele af barnets liv, og det kan række langt ind i voksenlivet. Konsekvenserne af hjerneskaden kan blive tydeligere, når barnet bliver ældre, og barnet har også en øget risiko for at udvikle psykiske vanskeligheder. Det stiller særlige krav til udredning og indsatser.
Børn og unge brug med erhvervet hjerneskade har behov for omfattende neurorehabilitering, der involverer mange forskellige aktører på tværs af hospitaler, almen praksis og kommuner. Det kan for eksempel være fysio- og ergoterapeuter, audiologopæder, neuropsykologer, læger, skolelærere, pædagoger og pårørende, der alle spiller en afgørende rolle i samarbejdet om den bedste behandling.
Projektet vil blive forankret i Videnscenter for Neurorehabilitering, som ligger under Neurocentret på Rigshospitalet. Videnscenteret er en del af Regions Hovedstadens samlede indsats for patienter med skade på hjerne eller rygmarv. Her fortæller projektleder Linda Sundekilde, at projektet vil bestå af tre dele: En afdækning af praksis på relevante afdelinger i Region Hovedstaden, tilbud om undervisning til sundhedsprofessionelle og afprøvning af konkrete tiltag, der kan styrke den tværfaglige indsats.
”Et vigtigt fokus bliver at sikre en høj faglig udredning af børnenes genoptrænings- og rehabiliteringsbehov, uanset hvilken hospitalsafdeling de indlægges på i regionen. Derudover skal projektet se på mulighederne for bedre opfølgning på tværs af sektorer, når barnet bliver udskrevet og gradvist genoptager sin hverdag hjemme i familien, i daginstitutionen, på skolen eller i deres uddannelsesforløb,” siger Linda Sundekilde.
Projektet blev startet op i maj 2022 og løber til udgangen af april 2023.
Fakta
- Erhvervet hjerneskade opstår på grund af sygdomme eller ulykker. Der er tale om en erhvervet hjerneskade, hvis skaden opstår 28 dage efter fødslen eller senere.
- Det samlede antal indlæggelser på landsplan ligger på ca. 1550 børn og unge om året, hvilket er betydelig færre end voksne med erhvervet hjerneskade.
- Generelt er der flere drenge end piger, der indlægges på danske hospitaler på grund af en erhvervet hjerneskade. Forskellen er mest udtalt ved traumatiske hjerneskader og erhvervet hjerneskade, som skyldes iltmangel, giftstoffer og andre skadelige påvirkninger af hjernen.
- En af de største udfordringer efter en erhvervet hjerneskade er, at følgevirkningerne ofte ikke bliver opdaget i tide, og at følgerne gradvist kan udvikle sig og forværres over tid.
- Børn og unge med en erhvervet hjerneskade har ofte omfattende følger, der påvirker mange aspekter af livet. Det kan være motoriske, mentale og adfærdsmæssige følger, syns- og talervanskeligheder, personlighedsforandringer, sanseforstyrrelser, træthed og hovedpine. Det kræver et stærkt samarbejde på tværs af sektorer at sikre den rette neurorehabilitering til det enkelte barn/den unge.
Læs mere om Videnscenter for Neurorehabilitering på Rigshospitalet – Glostrup
Pressekontakt:
- Linda Sundekilde, projektleder, Videnscenter for Neurorehabilitering linda.kraemer.sundekilde@regionh.dk, tlf. 38 63 42 85
- Christoffer Buster Reinhardt (C) via Region Hovedstadens pressevagt
presse@regionh.dk, tlf. 7020 9588
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Penge til kortere ventetid, mere personale på fødeafdelingerne og øget sikkerhed for medarbejderne9.9.2025 23:27:39 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne blev her til aften enige om Region Hovedstadens budget for de næste fire år. Samtlige partier i regionsrådet har fokus på at gøre ventelisterne kortere, forbedre forhold for fødende, øge sikkerhed for medarbejderne og bekæmpe ulighed i sundhed. Politikerne prioriterer også et markant løft af psykiatrien og behandlingen af ældre.
Støtten til meget syge børn og ældre forbedres9.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne i Region Hovedstaden forbedrer den palliative indsats med døgnåben rådgivningsvagt, udvidet socialrådgiverhjælp til familier med meget syge børn og planer om at forbedre bl.a. samarbejdet mellem hospitaler, kommuner og almen praksis for patienter med livstruende sygdom og deres pårørende.
Færøske patienter med brystkræft skal behandles i Region Hovedstaden8.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Formand for Sundhedsudvalget Christoffer Buster Reinhardt (C) er glad for, at det går så godt med at nedbringe ventetiderne til brystkræft, at regionen nu kan samarbejde med Færøerne om behandlingen af brystkræft.
Kommuner og region peger på fem nødvendige trafikprojekter i hovedstadsområdet5.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alle 29 kommuner i hovedstadsområdet og Region Hovedstaden er gået sammen om at anbefale fem store investeringer i infrastruktur, der skal sikre bedre kollektiv transport og cykelinfrastruktur og mindske trafikstøj.
Flere fysioterapeuter i Region Hovedstaden4.9.2025 14:33:07 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstadens regionsråd og de 29 kommunalbestyrelser i Region Hovedstaden har netop godkendt en udvidelse af antal fysioterapeuter der kan behandle patienter med offentligt tilskud i privat praksis i regionen. Dermed kan flere borgere blive henvist fra egen læge til fysioterapi tættere på deres hjem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum