Bedre dialog med familier og unge med handicap
10.5.2019 12:27:38 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
"Det er rigtig godt, at Furesø Kommune vil forbedre dialogen med unge med handicap og deres familier. Det er afgørende, at den unge og familierne få mere indflydelse på de møder, der bliver afholdt og er enige om de handlinger, der sættes i gang bagefter," siger Sine Holm (Danske Handicaporganisationer), formand for Handicaprådet i Furesø.
I løbet af 2019 vil alle rådgivere i Børnehandicap i Furesø blive uddannet i den netværksinddragende samtale. Den tager udgangspunkt i at skabe samarbejde og partnerskab med familien og netværket om en løsning, der kan skabe bedst mulig trivsel for den unge med handicap.
"Det er vigtigt, at vi har en god borgerdialog i Furesø mellem familier og unge med handicap og kommunen. Overgangen fra ung til voksen skal blive så smidig, som den kan være, når man har et handicap. Furesø kommune vil også styrke fællesskaberne og facilitere et årligt netværksmøde for unge med handicap og deres familier," siger Mathilde Powers (A), næstformand i handicaprådet.
Overgangsmøder
Efter samarbejde og dialog med Handicaprådet, har Furesø Kommune et fortsat fokus på overgangsmøder det år, hvor den unge fylder 16 år for at ruste familierne bedre på den lovgivning, de unge bliver omfattet af, når de fylder 18 år. På mødet taler familien, den unge og medarbejderne om, hvad der skal afklares og arbejdes med frem til 18 års fødselsdagen. Den unge og familien er med til at beslutte, hvad der skal tales om på møderne og kan sætte punkter på dagsordenen. De kan også få deres bemærkninger med i referatet.
Som noget nyt få den unge og familien et aftalekort, så det er klart, hvilke aftaler, der er indgået, så handlinger og opfølgninger indtil det 18. år bliver bedre koordineret.
Furesø Kommune vil desuden udarbejde mere skriftlig vejledning - bl.a. på hjemmesiden - til familier og de unge om mulighederne og opmærksomhederne ved at gå fra barn til voksen. Furesø Jobcenter bliver fx inddraget og vil vejlede om arbejdsmarkedet.
I september 2018 afholdt Handicaprådet et fyraftensmøde på Rådhuset i Furesø. Det er input og ønsker herfra, kommunen og Handicaprådet har arbejdet videre med.
Kontakter
Sine Holm, (Danske Handicaporganisationer), formand for Furesø Handicapråd, tlf. 2428 6043
Mathilde Powers (A), næstformand for Furesø Handicapråd, tlf. 7216 5646
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Støtte til frivillige og foreninger i Furesø9.4.2026 09:16:28 CEST | Pressemeddelelse
Designworkshops og trygge fællesskaber for unge fra Furesøgård, Sankt Hans-aktiviteter ved Farum Sø, oplevelsesklubber for udsatte børn i Furesø, Bydelsmødre og musikudstyr til Lillevangs haver. Alle disse initiativer har fået økonomisk støtte gennem puljer fra Furesø Kommune, der skal understøtte frivillige indsatser.
Furesø når ikke klimamål i 2030 – klimaplan opdateres30.3.2026 10:33:14 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommune nedbringer CO₂-udslippet år for år. Men udfordringer med især udrulning af fjernvarme og en længere tidshorisont på en række infrastrukturprojekter betyder, at Furesø Kommune ikke når sit mål om at være CO₂-neutrale i 2030.
Nyt integrationsråd klar i Furesø27.3.2026 12:34:45 CET | Pressemeddelelse
Valget til Furesø Integrationsråd er nu overstået. Den 25. marts 2026 udpegede byrådet otte medlemmer af rådet samt en stedfortræder. De skal sammen med tre byrådsmedlemmer arbejde for at fremme etnisk ligestilling og rådgive byrådet om den lokale integrationsindsats.
Foreninger i dialog om Bybækskolens flytteplaner20.3.2026 14:35:19 CET | Pressemeddelelse
24 foreningsrepræsentanter mødte op, da Furesø Kommune torsdag den 19. marts inviterede til dialogmøde om Bybækskolens flytteplaner. Spørgelysten var stor, og en følgegruppe er blevet nedsat.
Nyt Folkeoplysningsudvalg på plads i Furesø13.3.2026 15:57:17 CET | Pressemeddelelse
17 nye medlemmer er klar til at indtage rollen som bindeled mellem kommune og foreningsliv, når det gælder vilkår for Furesøs foreninger, klubber og fritidsaktiviteter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
