Bedre, billigere og mere pålidelig elektronik: Stor millionbevilling til AAU og partnere skal sætte fart på omstillingen til elektrisk energi
10.8.2022 06:26:20 CEST | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse

Om 20 år kommer to tredjedele af verdens energiforbrug fra elektriske kilder. Det stiller store krav til effektiviteten af den elektronik, der findes i alt fra vindmøller og solceller til elbiler og smartphones. AAU står i spidsen for projektet AI-Power, der har til formål netop at øge effektiviteten af alverdens elektronik via algoritmer udviklet af kunstig intelligens (AI).
- Hvis vi skal lykkes med at omstille vores energiforsyning fra fossile brændsler til vedvarende energikilder, er det helt centralt, at vi udvikler og forfiner teknologier, der kan gøre vores elektronik bedre, billigere og mere pålideligt, forklarer professor Frede Blaabjerg fra AAU, som også er projektleder på AI-Power.
Lavere CO2 udledning og 100 jobs
Projektet har netop fået bevilget 24 millioner kroner fra Innovationsfonden som en del af fondens Grand Solutions-program, der investerer i ambitiøse, tværgående forsknings- og innovationsprojekter.
- Hele projektet er en nøglekomponent i omstillingen til et elektrificeret og mindre CO2-udledende samfund. Der er samtidig et enormt potentiale for industrien med forretningsmuligheder for op mod 200 millioner kroner og 100 job i de første tre til fem år efter projektets afslutning og op mod to milliarder kroner på den lange bane, fortæller Frede Blaabjerg.
Fire industrielle partnere
En væsentlig del af projektet er at skabe flere og bedre data for effektelektronik. Det vil både kunne reducere energitab og vedligeholdelsesomkostninger.
- Vi skal blandt andet udvikle en række skræddersyede AI-værktøjer og verdens første open-acces dataplatform for effektelektronik, forklarer professor Huai Wang fra AAU.
Det kan for eksempel danne grundlag for udvikling af algoritmer og forbedre mulighederne for løbende vedligeholdelse og forudsigelse af nedbrud i elektronisk udstyr. En vigtig faktor i virksomheders konkurrenceevne er netop hurtigt at kunne omstille produktionen ved fejl og ikke mindst advare om mulige fejl, inden de overhovedet opstår.
Blanding af ingeniørvidenskab og AI
Det er blandt andet det, som virksomheden og projektpartneren Neurospace beskæftiger sig med.
- Med AI-Power vil vi kunne blande AI med ingeniørfaglig viden om effektelektronik. Dermed vil vi formentligt kunne skabe bedre algoritmer og analyser med mindre data. Det betyder, at mange flere af vores kunder vil kunne bruge maskinlæring til at forbedre deres produktion. Der er ingen tvivl om, at vi vil få mere at lave, og forudsigelsen er, at vi kommer til at fordoble størrelsen på vores virksomhed, siger Rasmus Steiniche, CEO ved Neurospace.
Udover Neurospace er der tre industrielle partnere i projektet: Xtel Wireless, Danfoss Drives og Nordic Ultra Capacitor Engineering Research Centre. Derudover deltager London South Bank University sammen med Aalborg Universitet.
Kort om projektets partnere:
- Xtel Wireless er førende inden for IoT (Internet of Things) sensorudvikling. Virksomheden udvikler komplette IoT-løsninger baseret på en robust og gennemprøvet IoT-produktplatform.
- Neurospace er en førende startup-virksomhed, der specialiserer sig i data og maskinlæring inden for tidsserieanalyse og identifikation af anomalier, f.eks. at forudsige vedligeholdelse.
- Danfoss Drives er en førende producent af lavspændings-frekvensomformere og strømomformere, der bruges til forbedring af energieffektiviteten, som reducerer CO2-udledningen og understøtter den grønne omstilling.
- Nordic Ultra Capapcitor Engineering Research Center arbejder med forskning, udvikling og vurdering af ydeevnen for supercapacitorceller og -systemer, blandt andet til energilagringsløsninger.
- London South Bank University er et moderne universitet i det centrale London. Universitetets School of Engineering er en førende inden for forskning i energi og kognitive systemer.
Kontakter
Professor Frede Blaabjerg, AAU Energy
telefon: +45 2129 2454
e-mail: fbl@energy.aau.dk
Professor Huai Wang, AAU Energy
telefon: +45 9940 3816
e-mail: hwa@energy.aau.dk
CEO Rasmus Steiniche, Neurospace
telefon: +45 3141 2896
e-mail: rasmus.steiniche@neurospace.io
Presserådgiver AAU Jeannette Bylov
telefon: +45 2423 0566
e-mail: jmb@adm.aau.dk
Billeder


Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Hvem ender i regering med hvem? Og hvad skal vi gøre, for at have rent drikkevand i fremtiden?17.3.2026 10:34:33 CET | Pressemeddelelse
Det kan eksperterne på Aalborg Universitet hjælpe med at belyse. Her er opdateret ekspertliste fra AAU.
Flot søgning til ingeniøruddannelser på Aalborg Universitet15.3.2026 20:13:26 CET | Pressemeddelelse
De produktionsorienterede ingeniørfag er populære blandt kvote 2-ansøgere til Aalborg Universitet. Det er godt nyt for virksomheder over hele landet, hvor der er stor efterspørgsel på højtuddannede ingeniører.
Nordjyllands produktivitet er bedre end sit rygte12.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
En ny omfattende analyse fra Aalborg University Business School viser, at Nordjylland ligger solidt i midterfeltet, når det gælder produktivitet – og ikke i bunden, som de gængse nøgletal hidtil har vist.
Danskerne skal have kørekort til rygsmerter4.3.2026 09:12:27 CET | Pressemeddelelse
Rygsmerter sender hvert år danskere gennem unødige undersøgelser og behandlinger. Nu lancerer en bred faggruppe ledet af forskere fra Syddansk Universitet og Aalborg Universitet en guide, der skal ændre både praksis og patienters tilgang.
Aalborg Universitet går forrest med europæisk AI-løsning3.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Som det første universitet i Danmark har Aalborg Universitet indgået en aftale med den franske AI-platform Mistral. Indkøbet giver universitetets forskere adgang til avancerede sprogmodeller og AI-værktøjer, samtidig med at data og beslutningskraft forbliver under europæiske regler og værdier.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
