Bedre adgangsveje og forhold for chauffører på Esbjerg Havn
3.12.2021 10:19:19 CET | ITD - International Transport Danmark | Pressemeddelelse

Den stigende transport ind og ud af Esbjerg Havn og fortsatte usikkerheder omkring Brexit har øget kompleksiteten af transportopgaven, og der er brug for et styrket samarbejde om havnens indretning og de faciliteter, der tilbydes brugerne af havnen.
Derfor etablerede Esbjerg havn sidste år et såkaldt BIP-center for fødevareinspektion, men også lastbilchaufførerne kan vente sig bedre faciliteter.
ITD og Esbjerg havn har på baggrund af den stigende trafik af lastbiler og lastbil-trailere på Esbjerg Havn, besluttet at vurdere forholdene og få udarbejdet en analyse af de fremtidige behov på havnen.
Dermed er samarbejdet imellem ITD og Esbjerg Havn nu blevet endnu tættere.
- Det er vigtigt, at vores chauffører har gode faciliteter, når de ankommer til Esbjerg Havn og f.eks. skal holde deres lovpligtige hvil. Derfor er det meget positivt, at Esbjerg Havn samarbejder tæt med branchen om f.eks. effektivisering, udvidelse af veje, venteområder og selvfølgelig også faciliteter til chauffører, udtaler Carina Christensen, adm. direktør i ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport.
Køre- og hviletidsreglerne kræver en nøjagtig planlægning fra transportvirksomhedernes side, og lastbilernes ventetid på havnen medfører et øget behov for planlægning samt en løbende forbedring af infrastrukturen.
- Esbjerg Havns opgave er netop at lægge en effektiv infrastruktur til rette for havnens brugere. Vi er derfor glade for, at ITD sammen med en gruppe transportvirksomheder vil dele deres viden med os om forholdene, så vi hele tiden kan fremtidssikre havnen. Esbjerg Havn vil også deltage i kommende simuleringer af trafikken for fremtidens lastbiltrafik i specielt Østhavnen, understreger Dennis Jul Pedersen, der er havnedirektør i Esbjerg Havn.
Esbjerg Havn og ITD oplyser, at deres fælles projekt rækker ud over effektivisering af transporter til og fra Esbjerg havn. Det indebærer også samarbejde om infrastruktur, der kan understøtte den grønne omstilling af vejtransporten.
- Vores samarbejde rækker ud over de konkrete udfordringer om tilkørselsforhold til og fra havnen. Det vil også involvere planer for fremtidens transportknudepunkt og indeholde den kommende udrulning af fremtidens grønne brændstoffer, siger Dennis Jul Pedersen.
Esbjerg Havn forventes at kunne lancere yderligere planer i det nye år.
Kontakter
Jan ThanePresseansvarlig
Tlf:20610170jat@itd.dkBilleder
Information om ITD - International Transport Danmark
ITD er en privat brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder. Vi rådgiver og skaber netværk for vores 700 medlemsvirksomheder. Vi varetager transport- og logistikbranchens interesser politisk nationalt og internationalt. Vi giver samtidig medlemsvirksomhederne målrettede værktøjer, som gør en positiv forskel i den travle transportørs hverdag.
Følg pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
International Transport Danmark fastholder stævning af staten25.9.2026 13:52:01 CEST | Pressemeddelelse
Staten annullerer ikke de vejafgiftsbøder, der er udstedt efter en ulovlig bødepraksis. I stedet skal de med tilbagevirkende kraft genvurderes efter den nye bødemodel. International Transport Danmark (ITD) går derfor videre med sin stævning.
FDE Fonden udpeger nyt bestyrelsesmedlem17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
FDE Fonden har udpeget advokat Claus Guldager som nyt medlem af bestyrelsen. Han afløser advokat Anders Hjulmand, der fratræder efter at have siddet i fondens bestyrelse siden etableringen i 2009.
Lastbilkaravanen rundede årets tur af i Padborg11.9.2026 17:20:32 CEST | Pressemeddelelse
Efter fem dage med store lastbiler, musik og trafiksikkerhed for elever over hele landet nåede Lastbilkaravanen fredag til Padborg. Her var Aabenraas borgmester Jan Riber Jakobsen blandt gæsterne, da årets sidste elever fik mulighed for at opleve trafikken fra chaufførens plads.
Lastbilkaravanen gav Odense-elever et nyt blik på de store lastbiler10.9.2026 17:44:17 CEST | Pressemeddelelse
Eleverne på Seden Skole i Odense mødte torsdag ind til en skoledag lidt ud over det sædvanlige, da International Transport Danmarks trafiksikkerhedskampagne lagde vejen forbi. Fra førerhuset kunne børnene selv opleve, hvorfor det er så vigtigt, at man placerer sig rigtigt omkring lastbilerne i trafikken.
Lastbilkaravanen sætter sikker cykling på skoleskemaet9.9.2026 16:38:14 CEST | Pressemeddelelse
Ringsted Kommune vil have flere børn til at vælge cyklen på vej til skole. Onsdag fik eleverne på Byskovskolen Benløse derfor trafiksikkerhed helt tæt på, da trafiksikkerhedskampagnen Lastbilkaravanen rullede ind med store lastbiler og praktiske øvelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

