BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab

BDO ansætter ny M&A-chef

Del
Den 1. juni begyndte Henrik Mølgaard som ny chef for BDO’s Merger & Acquisitions-afdeling. M&A-afdelingen rådgiver virksomheder indenfor virksomhedsoverdragelser og investeringer. Henrik kommer med erfaring fra både den finansielle sektor og industrien. Senest besad han stillingen som Vice President, Head of Group Treasury & IR i Nilfisk. Han har herudover beklædt lederstillinger i bl.a. Nordea, NKT og Citigroup.

Henrik vil fremover indgå i ledelsen i BDO’s Advisory-team. Om ansættelsen af den nye M&A-chef siger John Bøgehus, chef for BDO Advisory:

”Som et ambitiøst konsulenthus betyder det enormt meget, at vi kan tiltrække en M&A-profil som Henrik. Hans brede erfaring fra begge sider af forhandlingsbordet kommer BDO og i endnu højere grad vores kunder til gode. Ansættelsen af Henrik betyder nemlig, at vi også fremover kan tilbyde de danske virksomhedsejere en yderst kompetent rådgivning, når og hvis de ønsker at overdrage eller investere i ny virksomhed.”

BDO’s M&A-afdelingen har i en længere periode haft en god udvikling – både i forhold til kompetencer og kundeerfaringer. Henrik Mølgaard fremhæver, at jobbet i BDO er en spændende udfordring, og at han ser et stort potentiale for BDO i at udvikle området yderligere:

”Jeg har glædet mig enormt meget til at komme med ombord, og jeg synes allerede, at jeg har fået en rigtig god oplevelse af BDO og deres M&A-løsninger. De har længe haft en stærk rådgivningsprofil i markedet, og jeg glæder mig til for alvor at komme i gang med at udbygge den position og hjælpe kunderne med at få det maksimale ud af deres virksomhedsoverdragelser- og investeringer.”

Henrik er 51 år og bor i Birkerød sammen med sin kone og sine børn. Den nye M&A-chef får arbejdssted på Havneholmen i København, men vil få stor rejseaktivitet på BDO’s 31 kontorsteder fordelt over hele landet.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab
BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab
Kystvejen 29
8000 Aarhus C

89 30 78 00https://www.bdo.dk/

Følg pressemeddelelser fra BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye