Bellagroup A/S

BC Hospitality Group klar til vækst: Skifter navn til Bellagroup

Del
Hos BC Hospitality Group udnyttede man nedlukningen under coronakrisen til at gentænke forretningen og starte forfra. Efter en markant omstrukturering, ny ejerkreds og ny ledelse er koncernen nu klar til vækst i det nye navn Bellagroup. Ambitionen er at gøre København til topdestination indenfor helt store events.

Hverdagen under coronakrisenmed tomme hoteller og konferencesale var en dramatisk tid for BC Hospitality Group, der reelt måtte lukke størstedelen af forretningen ned og sige farvel til 2/3 af koncernens medarbejdere. Men det var også en mulighed for at gentænke forretningen og lægge en ambitiøs plan for fremtiden.

”Den voldsomme krise gav os mulighed for at gentænke forretningen fra a til å – på samme måde som et start-up. Mens vi ventede på gæsterne skulle komme tilbage, gennemgik ledelsen derfor alle funktioner både på venues og hoteller. Det var helt afgørende for at komme ud på den anden side.

Vi har altid været gode til at afholde arrangementer og give folk gode oplevelser – men knap så gode til at tjene penge på driften. Målet var derfor at styrke vores kommercielle områder med fælles marketing- og salgsfunktioner samt forenkle operationen på det enkelte venue og hotel. Vi tjener ikke penge endnu, men så længe vi fortsat ser en langsom genåbning af verden, så har vi en plan for at komme derhen, og råd til at lave de investeringer der skal til,” siger CEO hos Bellagroup, Christian Folden Lund.

CEO: Vi er klar til at sætte København på verdenskortet igen

Under Corona-nedlukningen blev faciliteterne i Bellakvarter i Ørestad styrket. I juni åbnede Bella Arena med plads til flere end 8.000 stående gæster. Den tilfører nye, moderne kvadratmeter til Bella Center og dermed muligheden for at holde flere forskellige typer af events.

Nu er der plads til både helt store konferencer med keynotes samt større kulturelle events og koncerter. Der kan holdes enkeltstående events med 20.000 deltagere, men fleksibiliteten gør det også muligt at afholde tre samtidige – men adskilte events med op til 5.000 deltagere hver, ligesom der alternativt kan afholdes et meget stort antal mindre events samtidig.

I oktober genåbnede koncernens største hotel, AC Hotel Bella Sky endelig efter halvandet års nedlukning, og siden sommer har Bellagroup ansat mere end 200 nye medarbejdere, og med de nuværende planer vil halvdelen af de ansatte i Bellagroup til nytår have under et halvt års anciennitet. Af de 200 nytilkomne indtil videre er knap halvdelen tidligere ansatte, der er vendt tilbage.

”Efterhånden som verden genåbner, vender forretningsgrundlaget tilbage. Mennesker har brug for at mødes, og med de mange omlægninger er vi mere klar end nogensinde til at sætte København på verdenskortet for store begivenheder igen.

Vi har en platform, der er rustet til vækst og udvidelser, og i dag binder vi så en sløjfe om de mange ændringer ved at omdøbe gruppen til Bellagroup ,” siger Christian Folden Lund.

Nøgleord

Kontakter

Pressechef - Bellagroup, Karen Østerbye, kars@bchg.dk / 81884843

Billeder

Information om Bellagroup A/S

Bellagroup A/S
Bellagroup A/S
Center Boulevard 5
2300 Copenhagen S

+45 32 52 88 11https://bellagroup.dk/

Om Bellagroup

Bellagroup er blandt Danmarks største virksomheder inden for hospitality. Bellagroup har som udgangspunkt to forretningsben: Venues og hoteller.

Venuedelen består af Bella Center Copenhagen, Bella Arena og Bella Sky Conference & Event, CIFF Showrooms og International House. Bellagroups egenproduceret store events er bl.a. CIFF (Copenhagen International Fashion Fair), Bogforum og LEGO World.

I hoteldelen driver Bellagroup tre hoteller med internationalt anerkendte brands: Crowne Plaza Copenhagen Towers, AC Hotel Bella Sky Copenhagen og Copenhagen Marriott med til sammen næsten 1.600 værelser.

Bellagroup har over 160 møde- og konferencelokaler og samlet ca. 200.000 kvadratmeter, med plads til over 30.000 gæster.

Læs mere på www.bellagroup.dk

Følg pressemeddelelser fra Bellagroup A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Bellagroup A/S

Near, far, wherever you are: Titanic Live in Concert rammer Bella Arena med 76 mand stort symfoniorkester4.4.2024 07:03:00 CEST | Pressemeddelelse

Tag med på en cinematisk atlanterhavsrejse gennem en af filmhistoriens mest legendariske kærlighedshistorier til Titanic Live in Concert. For første gang i Danmark præsenteres James Camerons mesterværk på det store lærred akkompagneret af et live symfoniorkester og kor, som løfter James Horners udødelige musik og Celine Dions titelhit ud på åbent følelseshav.

Kendt brancheprofil bliver ny hoteldirektør på AC Hotel Bella Sky3.4.2024 08:07:47 CEST | Pressemeddelelse

Med sine ikoniske, lænende tårne, 811 værelser og en prisvindende rooftop-restaurant er AC Hotel Bella Sky Copenhagen kendt langt ud over Danmarks grænser. Nu får landets andet største hotel ny General Manager i form af Jesper Olesen, tidligere Clarion & Comfort Hotel Copenhagen Airport, som skal fokusere og accelerere forretningsudviklingen. Den tidligere direktør helliger sig fejringen og repositioneringen af Bellagroups 5-stjernede Marriott-hotel i indre by ovenpå en ambitiøs opgraderingsrejse.

Ovenpå succesfuld premiere: Københavns Kommune forlænger støtten til Copenhagen Gaming Week7.3.2024 10:46:11 CET | Pressemeddelelse

Med et ønske om at bidrage til den fortsatte udvikling af Københavns nye, internationale festival for gaming og esport, har økonomiudvalget i Københavns Kommune bevilget en udmøntning til planlægning og afholdelse af Copenhagen Gaming Week på 2,5 mio kr. i 2025 og 2 mio. kr. i 2026. Hertil kommer en toårig pulje på 700.000 kr., som kommunen vil bruge på aktivering ifm. eventen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye