BC Hospitality Group henter markant brancheprofil til CIFF (Copenhagen International Fashion Fair).
11.9.2020 09:28:53 CEST | Bellagroup A/S | Pressemeddelelse

Det er ikke hvem som helst der rykker ind i Bella Center Copenhagen når Christina Neustrup, 1. oktober, sætter sig i chefstolen for CIFF: 15 års erfaring med brandudvikling, kommunikation og PR inden for mode- og livsstilsbranchen følger med.
Christina Neustrup: ”Jeg glæder mig til at opbygge et tidssvarende og relevant CIFF. Et format der kan inspirere og incitere - både fysisk og digitalt. Vi skal skabe den store oplevelse og de bedste rammer for handel og samarbejde. Som min mangeårige ven og mentor Malene Birger siger: ”Der er jo ikke meget sport i at skabe en masse smukke designs, hvis der ikke er nogen der køber”. Det er det CIFF altid har kunnet - vi tager vores kunders forretning alvorligt, og det gør vi hele året - ikke kun under de to modeuger. Det ser jeg frem til at bygge på og bidrage til, sammen med det stærke team hos CIFF.”
Christian Folden Lund, CCO, BC Hospitality Group: “Virksomheden har gennemgået store og nødvendige forandringer gennem det sidste års tid, og der er behov for en ny og tydelig ledelse i spidsen for arbejdet med at udvikle CIFF, gennem det sidste af COVID-19 krisen, og sikre vækst på den anden side. Det er ikke en let opgave men jeg er overbevist om at Christina, sammen med CIFF-teamet, udgør det helt rigtige hold til, i tæt dialog med branchen, at udvikle de årlige messer og de faste showrooms i Bella Center Copenhagen. Vi skal sikre et stærkt CIFF, der sammen med de øvrige aktører i Copenhagen Fashion Week, skal fastholde og udvikle København og Danmarks position som international modedestination. Vi glæder os meget til samarbejdet.”
”Vi befinder os i udfordrende tider – mildt sagt. På trods af dette, får den danske modescene fortsat positiv opmærksomhed – b.la. genereret af Copenhagen Fashion Week teamet, Dansk Mode & Textil og Wear - og den skal vi selvfølgelig, som branche, drage nytte af, udforske og anvende bedst muligt.” afslutter Christina Neustrup.
En helt afgørende faktor for alle BC Hospitality Groups forretningsområder er bæredygtighed, og der vil også fremover være fuld fokus på at integrere og implementere bæredygtighed i CIFFs aktiviteter og initiativer.
Udover solid erfaring fra modebranchen er Christina Neustrup, siden 2015, også stifter og ejer af The Social Club, som udvikler brands og kommercielle projekter uden at gå på kompromis med kreativiteten.
CIFFteamet består i alt af 10 dedikerede medarbejdere, der driver de to årlige CIFFmesser i august og februar, samt de faste showrooms der er åben for forretning året rundt.
Christina Neustrup tiltræder i den nye stilling 1. oktober.
Nøgleord
Kontakter
CCO – BC Hospitality group A/S, Christian Folden Lund, cflu@bchg.dk / 50604403
Pressechef - BC Hospitality Group A/S, Karen Østerbye, kars@bchg.dk / 81884843
Billeder
Information om Bellagroup A/S
Om BC Hospitality Group
BC Hospitality Group er en af Danmarks største virksomheder inden for hoteller, konferencer, messer og hospitality, og den samlede koncern råder over 1.584 hotelværelser, 162 møde- og konferencelokaler og ca. 200.000 m2 konference- og møde- og eventfaciliteter, med plads til over 30.000 personer, og består af: Bella Center Copenhagen, Comwell Conference Center Copenhagen, Crowne Plaza Copenhagen Towers, AC Hotel Bella Sky Copenhagen, Copenhagen Marriott, CIFF, CIFF Showrooms og International House.
BC Hospitality Group har et stort og vigtigt byggeri i gang: En massiv udvidelse af Bella Center Copenhagen, med opførelsen af en ny kongreshal og i alt 14.000 nye m2, som forventes færdigt i første halvdel af 2021.
Om CIFF
Copenhagen International Fashion Fair (CIFF) er Nordeuropas førende og mest innovative modeplatform. Her præsenterer de førende brands deres bud på trends og tendenser på kuraterede områder. CIFF er en fagmesse, der finder sted hvert halve år med brands fra hele verden.
CIFF opstod på den danske modescene i 1993 og har siden da gennemgået en rivende udvikling.
Følg pressemeddelelser fra Bellagroup A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bellagroup A/S
Copenhagen Gaming Week sætter rekord med 31.438 besøgende17.2.2026 10:21:39 CET | Pressemeddelelse
Copenhagen Gaming Week har for alvor bidt sig fast som en af landets store kulturbegivenheder, og i vinterferien (12.–14. februar) lagde 31.438 gæster vejen forbi festivalen i Bella Center – en stigning på 37 % i forhold til sidste års 23.000 besøgende – og cementerede dermed sin position som Danmarks største gaming- og spilfestival målt på både besøgende og kvadratmeter.
CIFF 66 Concludes One of Its Strongest Editions to Date9.2.2026 13:01:32 CET | Pressemeddelelse
High international attendance, renewed energy, and a modern interpretation of the trade fair format.
Boozt becomes official partner at CIFF19.1.2026 09:38:55 CET | Pressemeddelelse
Boozt joins the 66th edition of Copenhagen International Fashion Fair (CIFF) as an official partner, bringing a clear ambition to support brands beyond the fair itself.
CIFF x FINE CHAOS ANNOUNCE NEXT STEPS FOR THEIR PARTNERSHIP AT CIFF 667.1.2026 12:51:16 CET | Pressemeddelelse
CIFF and FINE CHAOS proudly announce the next steps for their partnership at CIFF 66, presenting The Market: a co-created cultural space, redefining how next-generation fashion fairs operate.
CIFF og Mr. styrker partnerskabet på CIFF 6618.12.2025 11:03:49 CET | Pressemeddelelse
CIFF og Indkøbsforeningen af 1964, som står bag kæderne Mr. og Din Tøjmand, tager deres samarbejde til et nyt niveau på den kommende CIFF 66 i januar 2026. De får et dedikeret område på 300 m² i B-hallen, hvor herresegmentet samles, og hvor kreativitet, kollektioner og kommercielle styrker mødes på tværs af branchen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

