BC Hospitality Group fremlægger 2020-regnskab præget af corona og vedtager kapitaltilførsel fra ny ejerkreds

Efter en hård periode, hvor Covid-19 i flere omgange har lukket samfundet ned, står en ny ejerkreds klar til at drive BC Hospitality Group videre. Det blev formelt vedtaget på dagens generalforsamling, hvor over 90 procent af de fremmødte aktionærer stemte for en rettet emission til en ny ejerkreds.
Det seneste år har været i corona-smittens skygge, hvor konsekvenserne af pandemien betød, at konferencer og øvrige events måtte aflyses, og antallet af gæster faldt til under en tredjedel af et normalt år. Corona-pandemien smitter således også af på årsregnskabet, hvor koncernens omsætning i 2020 faldt med 70 pct. til 261 mio. kroner, mens resultatet efter skat endte med et underskud på 460 mio. kroner.
Ny ejerkreds tager over
På grund af coronakrisens konsekvenser, har det stået klart, at der var brug for frisk kapital for at sikre den fremtidige drift og udvikling af BC Hospitality Group. Bestyrelsen har derfor det seneste halve år afsøgt mulighederne for en aftale, der kunne nedbringe koncernens gæld og forpligtelser og fremtidssikre BC Hospitality Group.
Den proces er nu i mål og resultatet stemt igennem på generalforsamlingen. Aftalen lemper BC Hospitality Groups forpligtelser til kreditorer og samarbejdspartnere med et trecifret millionbeløb, og sikrer derudover et yderligere treciftret millionbeløb i likviditet fra de nye ejere.
”Vi har været igennem en stormfuld periode under corona, og selvom vi gerne havde fortsat som aktionærer i BCHG, så har det beklageligvis ikke været muligt på grund af omstændighederne. Derfor har det været vigtigt for os at finde en bæredygtig løsning for virksomheden, kunderne og de mange ansatte. BC Hospitality Group er med Bella Center Copenhagen og hotellerne afgørende for, at København også i fremtiden kan tiltrække store events og turister, der kan skabe aktivitet og arbejdspladser i hovedstadsområdet. Derfor er jeg glad for, at det er lykkedes at finde en løsning, hvor vi overdrager virksomheden til friske kræfter,” siger afgående bestyrelsesformand David Overby.
Den nye danske ejerkreds består blandt andet af tidligere Senior Partner og Global Leader af Travel, Transport & Logistics Sektoren i McKinsey & Co. Christian Riis-Hansen, tidligere COO i ISS med international erfaring fra service- og hospitality-sektoren Martin Gaarn Thomsen samt tidligere EQT partner og mangeårig investor Peter Korsholm. De tre investorer indtræder i bestyrelsen for BC Hospitality Group.
Emissionen foretages desuden med Vækstfonden og koncernens bank, Nordea.
Fakta:
- Investorgruppen bestående af bl.a. Christian Riis-Hansen, Peter Korsholm og Martin Gaarn Thomsen ejer 50,1 procent af aktierne efter kapitaltilførslen, mens Vækstfonden og Nordea ejer de resterende aktier.
- Som en del af aftalen tilføres koncernen et trecifret millionbeløb i likviditet og samtidig nedskrives et trecifret millionbeløb af koncernens gæld.
- Regnskabet er underskrevet og indstillet til godkendelse af selskabets eksterne revisor, PWC og er godkendt af generalforsamlingen.
- Forslaget om emissionen blev stemt igennem med over 90 procent af de fremmødte aktionærer.
Forslaget om emissionen har inden generalforsamlingen været til høring hos Erhvervsstyrelsen, der har givet positivt tilsagn om legaliteten af såvel ejerskiftet som de foreslåede beslutningsforslag på generalforsamlingen.
Nøgleord
Kontakter
Pressechef - BC Hospitality Group A/S, Karen Østerbye, kars@bchg.dk / 81884843
Billeder
Information om Bellagroup A/S
Om BC Hospitality Group
BC Hospitality Group er en af Danmarks største virksomheder inden for hoteller, konferencer, messer og hospitality, og den samlede koncern råder over 1.584 hotelværelser, 162 møde- og konferencelokaler og ca. 200.000 m2 konference- og møde- og eventfaciliteter, med plads til over 30.000 personer. BC Hospitality Group består af: Bella Center Copenhagen, Bella Sky Conference & Event, Crowne Plaza Copenhagen Towers, AC Hotel Bella Sky Copenhagen, Copenhagen Marriott, CIFF, CIFF Showrooms og International House.
BC Hospitality Groups nye i alt 14.000 m2 store multihal, og del af Bella Center Copenhagen, står nu færdig og klar til at huse alt fra kulturbegivenheder til kongresser og udstillinger.
Følg pressemeddelelser fra Bellagroup A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bellagroup A/S
CIFF Media and Fashion Forum Join Forces to Spark Dialogue and Drive Change in the Fashion Industry26.6.2025 09:02:33 CEST | Pressemeddelelse
Copenhagen, June 2025 – CIFF Media and Fashion Forum are launching a new editorial collaboration designed to strengthen the conversation around the future of fashion – in Denmark and abroad. With a shared ambition to bring new perspectives, analytical depth, and constructive dialogue to the industry, the partnership marks a new chapter in Danish fashion media.
Copenhagen Fashion Week and CIFF Announce Strategic Alliance to Support Emerging Nordic Talent18.6.2025 13:28:43 CEST | Pressemeddelelse
Copenhagen, June 2025 — Copenhagen Fashion Week and CIFF (Copenhagen International Fashion Fair) proudly announce a new strategic alliance, uniting two of Denmark’s most influential fashion platforms in a long-term commitment to foster and elevate emerging Nordic talent.
CIFF Kids Relaunch: renewed, recharged, and reimagined20.5.2025 13:51:08 CEST | Pressemeddelelse
CIFF Kids is back – renewed, recharged, and reimagined. Welcome to CIFF Kids 2.0 – a streamlined, no-fuss order fair built for business. With a sharp focus on the UK, Northern Germany, and the entire Nordic Region, we’re offering a simplified platform that speaks directly to the needs of today’s kids wear brands.
Bellagroup tager store skridt mod indfrielse af klimamål12.5.2025 07:59:11 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år lukker Bellagroup dørene op for mere end en million hotel- og eventgæster, og mens der er fremgang i forretningen, er der nedgang i CO2e-udledningerne. I 2024 rundede virksomheden flere anselige milepæle, og Bellagroup har det seneste år taget store skridt mod at indfri gruppens CO2e-reduktionsmål.
Bellagroup opnår anerkendt SBTi-godkendelse af sine klimamål10.3.2025 09:58:09 CET | Pressemeddelelse
Bellagroup, som tæller Bella Center Copenhagen, Bella Arena, Copenhagen Marriott Hotel, AC Hotel Bella Sky og Crowne Plaza Copenhagen Towers, har opnået en vigtig milepæl i sin bæredygtighedsrejse: en officiel godkendelse af virksomhedens klimamål fra Science Based Targets initiative (SBTi). Det placerer Bellagroup blandt en eksklusiv gruppe af virksomheder i hospitality-sektoren, der har fået valideret deres CO2e-reduktionsmål efter de strengeste videnskabelige standarder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum