Batteritog på vej til Region Sjælland
3.5.2021 19:03:26 CEST | Region Sjælland | Pressemeddelelse
Regionsrådet i Region Sjælland har i dag godkendt, at Lokaltog kan arbejde videre med at udskifte de nuværende dieseltog på lokalbanerne med nye miljøvenlige batteritog. Lokaltog driver lokalbanerne for Region Sjælland og Region Hovedstaden.
- Vi skal hele tiden fortsætte vores grønne omstilling. Det gælder ikke mindst på transportområdet. Jeg er derfor rigtig glad for, at det nu ser ud til, at vi også kan komme i gang på vores lokalbaner. Vi har et godt samarbejde med staten om batteritog, og det kan være, at det bliver nødvendigt med et økonomisk rygstød, som vi fik til de regionale busser. Vi skal jo gerne ende med omstilling af hele vores togflåde, siger Heino Knudsen, regionsrådsformand i Region Sjælland.
Batteritog er nyt, men de er under kraftig udvikling. Batteritog bygger på en velkendt og afprøvet teknologi fra eksisterende el-tog, som får el fra strømførende ledninger. Batteritogene i Region Sjælland vil være blandt de første i Danmark og måske de første. Region Midtjylland har et lignende udbud i gang.
Tog følger i grønne hjulspor
De nye batteritog vil først og fremmest skulle erstatte de nuværende IC2 togsæt, som er helt traditionelle dieseltog fra 1997. Det betyder, at den samlede CO2 udledning fra regionens lokalbaner halveres.
- Vi har lige fået på plads, at den store regionale busrute 230R mellem Roskilde og Frederikssund overgår til batteridrift, måske som den første regionale buslinje i Danmark. Og nu kan det være, at vi kan følge op på lokalbanesiden. Det er positivt og glædeligt, at vi med stor sandsynlighed kan se frem til en grønnere løsning de kommende år, siger Peter Jacobsen, formand for Udvalget for Regional Udvikling.
De 14 nye batteritog vil sammen med fire nye til Region Hovedstaden komme i udbud efter sommerferien, og resultatet af udbuddet vil foreligge i starten af 2022. På det tidspunkt skal der tages endelig stilling til anskaffelsen og på hvilke baner, de skal køre. De forventes at være klar til drift ved årsskiftet 2025 til 2026.
Anskaffelsen forventes at betyde en mindre udgiftsstigning på mellem 2 og 2,5 millioner kroner per år. Herudover vil der skulle investeres i ladeinfrastruktur. Regionen, Movia og Lokaltog ser sammen på mulighederne for at få tilskud og skaffe medfinansiering. Det er Lokaltog, der optager lånet til køb af de nye tog, mens Region Sjælland agter at stille garanti for lånet til de 14 nye batteritog.
Kontakter
Heino Knudsen, regionsrådsformand, 51 14 54 96
Peter Jacobsen, formand for Udvalget for Regional Udvikling, 20 37 01 05
Links
Information om Region Sjælland
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Åbent Hospital 2026: Besøg Ambulancebasen i Køge26.8.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag 6. september kl. 10-13 har alle chancen for at besøge Ambulancebasen i Køge. Kom og se en ambulance på nært hold, hør om livet som ambulanceredder og få inspiration til en karriere i akutberedskabet.
Åbent Hospital 2026: Masser af oplevelser på Holbæk Sygehus26.8.2026 09:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Holbæk Sygehus inviterer søndag 6. september kl. 11-14 til Åbent Hospital 2026 med rundvisninger og oplevelser for hele familien.
Åbent Hospital 2026: Bamsehospital, din sundhed og byggeri26.8.2026 09:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Sjællands Universitetshospital i Nykøbing F. inviterer søndag 6. september kl. 10-13 til Åbent Hospital 2026. Fra bamsehospital til viden om sundhed og om byggeriet af det nye sengetårn er der oplevelser for alle.
Åbent Hospital 2026: Bamsehospital, din sundhed og transportrobot26.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sjællands Universitetshospital i Køge inviterer søndag 6. september kl. 10-13 til Åbent Hospital 2026. Fra bamsehospital til viden om sundhed og et møde med transportrobotten Roberta er der oplevelser for alle.
Ny sengebygning på Sjællands Universitetshospital i Nykøbing F. har nået fuld højde20.8.2026 14:12:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny sengebygning skal være med til at fremtidssikre Sjællands Universitetshospital i Nykøbing F. som et stærkt akuthospital på Sydsjælland og Lolland-Falster. Byggeriet har nu nået sin fulde højde, og torsdag blev det fejret med rejsegilde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
