Bast og Co.

Bast & Co er nu dansk Heidenhain Retrofit Partner

Del

Den jyske servicevirksomhed står nu endnu stærkere med en stor international profil i ryggen. Partnerskabet betyder endnu bedre service til både nye og gamle kunder.

Mange maskiner i metalindustrien har flere årtier på bagen. Men med et retrofit kan de leve op til moderne standarder og krav. Foto: Bast & Co.
Mange maskiner i metalindustrien har flere årtier på bagen. Men med et retrofit kan de leve op til moderne standarder og krav. Foto: Bast & Co.

1. juni 2021 blev Bast & Co medlem af en fornem klub, da de indtrådte som Retrofit Partner hos tyske-svenske Heidenhain, der er markedsførende inden for blandt andet udvikling og fremstilling af måleudstyr og CNC-styringer til værktøjsmaskiner.

Vi er meget glade og stolte over at være Retrofit Partner ved Heidenhain. Det er et skulderklap, der er til at tage og føle på, da Heidenhain er den gyldne standard i branchen, siger Jens Hansen, CEO i Bast & Co.

Bast & Co er en specialvirksomhed med fokus på service, reparation og renovering af værktøjsmaskiner af alle typer. Værkstedet er Nordeuropas mest specialiserede, så alle mekaniske og elektriske opgaver kan foretages under samme tag. Kundegruppen tæller både SMV’er og store multinationale virksomheder som Danfoss og Grundfos.

Det er derfor ikke tilfældigt, at Heidenhain har valgt netop Bast & Co som dansk Retrofit Partner.

I Bast & Co har vi fundet en stærk og erfaren partner indenfor retrofit, som kan videreføre og styrke vores gode service for nye såvel som eksisterende kunder. Vi ser meget frem til et endnu tættere samarbejde, siger Per Wincent, der er CEO hos Heidenhain Scandinavia.

Fremtidssikring af maskinparken

Mange virksomheder i metalindustrien står med ældre maskiner, der har brug for etretrofit, en reparation, en rekalibrering eller blot et simpelt serviceeftersyn for at leve op til dagens standarder. Men i stedet for at skrotte gamle industrimaskiner, kan det være et fornuftigt økonomisk og bæredygtigt valg at retrofitte eksisterende maskiner og dermed fremtidssikre virksomheden, eksempelvis med nye målesystemer, CNC-styring eller energieffektivisering.

Kunderne kan både spare penge, da de ikke skal købe en ny maskine, og tid, da de kan beholde den maskine, som de kender, og derfor ikke skal bruge ressourcer på at oplære medarbejderne i en ny, siger Jens Hansen.

Som led i en komplet renovering og retrofitting er softwaren typisk også en vigtig komponent, og her er Heidenhain en uundværlig partner for Bast & Co, for ved at kombinere de to virksomheders kompetencer får man et konkurrencedygtigt topprodukt, der lever op til tidens standarder og krav på både hardware- og softwaresiden.

Internationale perspektiver

Heidenhain er et internationalt kendt branchenavn, og titlen som Retrofit Partner kan derfor for alvor åbne nye døre i udlandet for Bast & Co.

–Det giver en tryghed for vores multinationale kunder, at de kan tage os med til udlandet, da vi sammen med Heidenhain kan levere full-service uanset landekode, siger Jens Hansen. Han tilføjer:

– Partnerskabet har kort sagt givet os mod på og mulighed for at gøre endnu mere for at udvide kundekredsen med flere internationale virksomheder.

Nøgleord

Kontakter

Jens Hansen
CEO, Bast & Co. A/S
(+45) 28 44 19 81
jens@bastogco.dk

Billeder

Mange maskiner i metalindustrien har flere årtier på bagen. Men med et retrofit kan de leve op til moderne standarder og krav. Foto: Bast & Co.
Mange maskiner i metalindustrien har flere årtier på bagen. Men med et retrofit kan de leve op til moderne standarder og krav. Foto: Bast & Co.
Download
Den jyske specialvirksomheder Bast & Co reparerer alle typer maskiner fra metalindustrien fra deres værksted i Vejle. Foto: Bast & Co
Den jyske specialvirksomheder Bast & Co reparerer alle typer maskiner fra metalindustrien fra deres værksted i Vejle. Foto: Bast & Co
Download
Bast & Co er en specialvirksomhed med fokus på service, reparation og renovering af værktøjsmaskiner af alle typer. Værkstedet er Nordeuropas mest specialiserede, så alle mekaniske og elektriske opgaver kan foretages under samme tag. Foto: Bast & Co

Information om Bast og Co.

Bast og Co.
Porschevej 2
7100 Vejle

+45 7585 7366http://www.bastogco.dk/

Bast & Co. A/S er specialiseret inden for reparation, renovering og vedligehold af produktions- og værktøjsmaskiner. Fra afdelinger i Vejle og Allerød betjenes kunder over hele verden. Bast & Co. A/S råder over en alsidig stab af specialuddannede, erfarne teknikere. www.bastogco.dk

Følg pressemeddelelser fra Bast og Co.

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Bast og Co.