Bart sand øger biodiversiteten

Naturstyrelsen har i en årrække bekæmpet den invasive art rynket rose langs den jyske vestkyst. Et af de steder, hvor de store bare sandflader er allermest tydelige, er på strækningen fra Hanstholm til Klitmøller og på Agger Tange i Thy.

Hvor der før stod rynket rose, vokser der nu flere sjældne og almindelige planter bl.a. stedmoderblomster, strandsnerle, skotsk lostilk, og markfirbenet har fået mere bart sand til at søge føde og yngle i.

Også sjældne edderkopper har gavn af de åbne områder med sand, viser et netop afsluttet forskningsprojekt af lektor emeritus Søren Toft fra Aarhus Universitet.

- Det ser umiddelbart lidt voldsomt ud, når maskiner fjerner store områder med rynket rose og efterlader landskabet med bart sand. Men det nye studie viser, at netop bart sand er livsvigtigt for sjældne insekter som klitspringedderkoppen og klitgraveedderkoppen. Arter som man måske ikke umiddelbart lægger mærke til, men som er afhængig af store åbne områder at jage i”, siger Cornelia Maj Christensen, biolog i Naturstyrelsen.

Undersøgelse over tre år
Søren Toft så for første gang de store bare sandflader i 2017, og dette inspirerede ham til at indlede en ny undersøgelse, hvor han undersøgte antallet af arter i hybenkrattet , i det bare sand og i områder med hjælme og anden vegetation.

Han fandt ud af, at der var flest almindelige arter i hybenkrattet og i den øvrige kystvegetation. I de områder med nyt bart sand, fandt han ud, af at det gav plads til mere specialiserede og sjældne arter, der har brug for åbne sandflader for at kunne jage. Arter, der ikke trives i den tilgroede kystnatur.

Mere dynamik
Mange sjældne arter og klitnaturtyper er truet af tilgroning og forsvinder, når de bliver overskygget af hjælme, rynket rose og græsser. Derfor arbejder Naturstyrelsen fortsat på at reducere rynket rose på statens naturområder.

At grave huller i klitterne er bare en måde at skabe mere dynamik på. I et samarbejde med Thisted Kommune og Nationalpark Thy, vil Naturstyrelsen de næste par år forsøge sig med en anden metode, nemlig helårsgræsning med store dyr syd for Klitmøller.

- Tanken bag et nyt forsøg med helårsgræsning er at give naturen en hjælpende hånd og samtidig få mere viden om effekterne af denne form for græsning. De dyr, der kommer til at gå derude, vil lave en masse sandhuller og optråd og skabe en naturlig dynamik, der giver nye levesteder for en række arter - f.eks. sommerfugle, planter og markfirben, siger Cornelia Maj Christensen.