Lolland Kommune

Barnets tarv lægges til grund for tvangsadoptioner

Del
Børne- og socialministeren har 16. januar 2019 afgivet svar på folketingmedlems Karin Nødgaards §20-spørgsmål om tvangsadoptioner i Lolland Kommune med henvisning til en artikel på dr.dk den 19. december. Spørgsmålet kan give indtryk af, at tvangsadoptioner i Lolland Kommune sker ud fra økonomiske hensyn og ikke barnets tarv. Det er ikke korrekt, som Lolland Kommune også gjorde opmærksom på samme dag, som artiklen blev bragt på dr.dk.

Formand for Børne- og Skoleudvalget i Lolland Kommune Kasper Roug siger: 

”Først og fremmest er det vigtigt at rydde den misforståelse af vejen, at det skulle være økonomien, vi lægger til grund, når vi i Lolland Kommune skrider til så voldsomme indgreb som at anbefale tvangsadoption. Intet kunne være mere forkert”, siger Kasper Roug, og forklarer videre: 

"Sparekataloget, som DR – og Karin Nødgaard – henviser til, var et bruttokatalog med alle mulige spareforslag på børne- og skoleområde til brug for budgetforhandlingerne. Det betyder, at der er politisk opbakning til nogle forslag, mens andre forslag falder. Og lige præcis forslaget om at spare penge gennem tvangsadoptioner blev ikke til noget, netop fordi vi vil lægge barnets tarv til grund for en tvangsadoption." 

Den misforståelse var Lolland Kommune allerede ude og korrigere med pressemeddelelse samme dag som DR’s artikel blev bragt, den 19. december. Kasper Roug er derfor ærgerlig over, at misforståelsen alligevel får lov til at gå igen den 20. december i et § 20-spørgsmål til børne- og socialministeren. 

”Det er ærgerligt, at misforståelser skal have lov til at stå i vejen for drøftelsen af et i øvrigt rigtig vigtigt spørgsmål, og det er dobbelt ærgerligt, når det burde være undgået.”

”Da vi den 19. december udsendte vores pressemeddelelse, som korrigerede DR’s artikel, var jeg opmærksom på, at den netop også blev sendt til Karin Nødgaard. Jeg havde selvfølgelig ønsket, at Karin Nødgaard havde valgt at tage hensyn til denne, inden hun ulejligede ministeren med et hypotetisk spørgsmål”, siger Kasper Roug, som forudser, at der bliver travlt i ministerierne, hvis de nu også skal til at bruge ressourcer på at forholde sig til alle de hel- og halvfærdige forslag, som aldrig bliver til noget ude i kommunerne.

Link til Lolland Kommunes tidligere udsendte pressemeddelelse, §-20 spørgsmål og DR's artikel ses herunder.

Nøgleord

Kontakter

Kasper RougFormand for Børne- og Skoleudvalget

Tlf:20 25 97 05

Links

Information om Lolland Kommune

Lolland Kommune
Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

54 67 67 67http://www.lolland.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Lolland Kommune inviterer til job- og bosætningsmesse7.2.2024 06:15:00 CET | Pressemeddelelse

Onsdag den 28. februar kl. 9-12 gentager Lolland Kommune sidste års succes med en kæmpe jobmesse i Maribo Hallerne. Her vil en lang række lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner stå klar til en snak med jobsøgende og andre interesserede om deres job- og uddannelsestilbud. Samtidig får nye og kommende tilflyttere fra nær og fjern lejlighed til at høre om bolig- og fritidsmulighederne på Lolland. I år er messen nemlig udvidet med en ekstra hal til ejendomsmæglere, foreninger og andre lokale nøgleaktører inden for bosætning.

Dom i Højesteret: Lolland Kommune skal betale for kriminelle, udviklingshæmmede fra Grønland16.1.2024 16:22:54 CET | Pressemeddelelse

Højesteret har tirsdag den 16. januar afsagt dom i en sag, der betyder, at Lolland Kommune skal betale et millionbeløb til Sermersooq Kommune og fremover dække udgifterne til en udviklingshæmmet, kriminel borger fra Grønland. En dom, der principielt kan få stor betydning for både grønlandske borgere og danske kommuner. Lolland Kommune opfordrer til en markant ændring af reglerne.

Horslunde-elever tilbydes stabil løsning med det samme16.1.2024 08:14:29 CET | Pressemeddelelse

Horslunde Realskole meddelte den 11. januar Lolland Kommune, at skolen står overfor lukning. Siden da har kommunen arbejdet på højtryk for at vurdere mulige løsninger for eleverne, i tilfælde af, at generalforsamlingen i Horslunde Realskole beslutter at lukke skolen. Mandag holdt kommunen og bestyrelsen for Horslunde Realskole møde om mulighederne. ”Vi har lagt vægt på, at eleverne skal have så få skift som muligt, og derfor har vi valgt at tilbyde eleverne at starte på Byskolen, som vil være deres distriktsskole efter sommerferien. Det giver mulighed for en stabil løsning for det enkelte barn med det samme. Skulle der være forældre, der meget gerne vil benytte Horslunde Landsbyordning i forårsmånederne, er det også muligt”, siger udvalgsformand Thomas Bo Østergaard. Dialogen med bestyrelsen fra Horslunde Realskole har konkret resulteret i, at bestyrelsen vil indstille overfor generalforsamlingen den 29. januar, at skolen først lukker ved udgangen af februar måned. Det giver kommunen e

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye