Barnebrud solgt på Facebook-auktion
21.11.2018 10:51:12 CET | PlanBørnefonden | Pressemeddelelse
Det er muligt at købe stort set alt via Facebook. Nu desværre også barnebrude, efter fem mænd deltog i en auktion om en 16-årig pige via det sociale medie i Sydsudan. Flere af deltagerne var højtstående embedsmænd. Den vindende byder kan nu kalde pigen for sin 10. hustru.
George Otim er landedirektør for Plan International i Sydsudan og tager skarpt afstand til auktionen: ”Den barbariske udnyttelse af teknologien minder om moderne slavehandel. Det er ufatteligt, at en pige kan blive bortauktioneret til ægteskab på verdens største sociale medie,” siger han.
”Medgifter er meget almindelige i den sydsudanesiske kultur, men intet kan undskylde, at denne pige, der stadig er et barn, er blevet behandlet som var hun en genstand – solgt til højest bydende for penge og varer,” udtaler George Otim.
Han forklarer, at Plan International har bedt regeringen undersøge sagen og suspendere de embedsmænd, der deltog i auktionen. Plan International opfordrer piger, der måtte stå i lignende situationer, til at gå til politiet.
”Børneægteskab er et alvorligt brud på menneskerettighederne og et overgreb mod piger. Det har vidtrækkende konsekvenser for en piges sundhed, uddannelse, udvikling og chance for at overleve og bliver som regel gjort mod deres vilje. Piger, der bliver gift bort, har en høj risiko for at blive tidligt gravide og dø under fødslen, ligesom de ofte bliver afskåret socialt fra familie og venner,” siger George Otim.
PlanBørnefondens danske direktør, Gwen Wisti, er også forfærdet: ”Det er fuldstændigt uacceptabelt. Desværre ser vi, at i samfund, hvor der er tradition for at gifte sine døtre væk, er pigen ofte mere værd, jo yngre hun er. Det er med til at presse alderen for barnebrude ned og forværre problemet,” forklarer hun.
Børneægteskaber er et globalt problem. Hvert andet sekund giftes en pige under 18 år bort - svarende til 15 millioner om året.
Nøgleord
Kontakter
Signe Holme
Pressechef
Telefon: +45 60 68 30 12
Mimersgade 47, 2200 - København N
Skype: signe.holme2
www.planbornefonden.dk
Links
Information om PlanBørnefonden
PlanBørnefonden er en del af Plan International, som er en af verdens største humanitære organisationer med fokus på børn og unge. Vi kæmper for, at alle børns rettigheder bliver opfyldt. Vi har et særligt fokus på ligestilling mellem kønnene og på at ændre fremtiden for millioner af piger.
Vi arbejder i flere end 70 lande verden over. Takket være vores mange sponsorer nåede vi sidste år ud til flere end 32 millioner børn.
Med støtte fra blandt andre Danida og EU arbejder PlanBørnefonden også i verdens hastigt voksende storbyer på at gøre slummen til et bedre og mere sikkert sted at vokse op.
Læs mere på www.planbørnefonden.dk
Følg pressemeddelelser fra PlanBørnefonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PlanBørnefonden
Ny fase af stort uddannelsesprogram i Østafrika: 360 millioner kroner fra LEGO Fonden skal styrke læring og trivsel for millioner af børn i humanitære kriser29.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt kapitel i det globale uddannelsesprogram PlayMatters er nu på vej. Med en samlet bevilling fra LEGO Fonden på 52 millioner USD (ca. 360 mio. DKK), hvoraf PlanBørnefonden forvalter 15,4 millioner USD (ca. 99 mio. DKK), går programmet ind i sin tredje fase med ambitionen om at nå millioner af børn i nogle af verdens mest skrøbelige kontekster.
Grundfos Fonden indgår humanitær rammeaftale med PlanBørnefonden18.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Grundfos Fonden indgår for første gang en humanitær rammeaftale med PlanBørnefonden, der støtter børn, unge og familier i humanitære kriser. Aftalen giver PlanBørnefonden mulighed for at respondere akut med 24 timers varsel. Den første donation er allerede bevilliget til krisen i Libanon.
Ny podcastserie udfordrer stereotype fortællinger om afrikanske unge8.6.2026 14:56:03 CEST | Pressemeddelelse
PlanBørnefonden lancerer en ny podcastserie, Afrikas Stjerner, der nuancerer fortællingen om Afrika, og gør global udvikling mere relevant for danske unge.
Verdenskendt Barbie-illustrator fra Randers kæmper for at normalisere menstruation11.5.2026 10:11:00 CEST | Pressemeddelelse
Pernille Ørum er verdenskendt for at have redesignet Barbie, så den karakteristiske figur på tåspidser fik flade sko på i stedet for stiletter. Nu har hun sat sig et nyt mål: hun kæmper for, at alle piger har adgang til bind og viden om menstruation.
PlanBørnefonden reagerer på Libanon-våbenhvilen: Skal være mere end et pusterum17.4.2026 10:34:50 CEST | Pressemeddelelse
Den netop annoncerede 10-dages våbenhvile i Libanon skal være mere end et pusterum. Planbørnefonden tilbyder interview med humanitær ekspert og med programdirektør for Planbørnenfondens landekontor i Libanon.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum