home a/s

BANDEFRED: Boom i lejligheder til salg på Nørrebro – priserne er de højeste nogensinde

Del
Bandekonflikt og et udbud i bund ramte salget hårdt i juli og september – siden kom der fred og et boom i udbuddet af lejligheder til salg

2017 har uden tvivl givet et hak i Nørrebros image, men der er i alle måneder af året handlet lejligheder – også under bandekonflikten. Faktisk toppede salget, da bandekonflikten blussede mest.

Det viser tal fra ejendomsmæglerkæden Home og Boligsiden, der har kigget på alle handler fra alle områdets mæglere.

Konflikten har dog haft negativ effekt på boligsalget, viser tallene fra Boligsiden og Home også.
Hårdest ramt af bandekonflikten ser det ud til, at boligmarkedet på Nørrebro blev i juli, efter at bandekonflikten brød ud i juni, og ligeledes i september efter hele 17 episoder – heraf 10 på Nørrebro – med skud og knivstikkerier i august.

”Effekten var øjeblikkelig, da konflikten ramte alle medier massivt, og det betød kun 28 lejlighedshandler i juli – det laveste antal i både 2016 og 2017 og kun 33 handler i september,” siger Mads Ellegaard, relationschef i Home.

Til sammenligning var der 51 lejlighedshandler på Nørrebro i juli sidste år og 45 i september.

Home kunne også aflæse det i kædens fremvisninger i området. Antallet af fremvisninger dykkede voldsomt.

I juni i år var der kun 41 % af fremvisningerne i juni 2016, og i september var køberne nærmest skræmt væk med blot 32 % af de fremvisninger, som Home-mæglerne havde af lejligheder på Nørrebro i september 2016.

Omvendt var august måneden med flest lejlighedssalg set over året, viser statistikken over handlerne for postnummer 2200 (ikke sæsonkorrigeret). Det er to handler flere end august 2016.

Også i november – hvor den nuværende fredsaftale blev indgået - var der igen mange salg af lejligheder. 50 i alt. Det var fem handler flere end samme måned 2016. Her var der også 33 % flere fremvisninger end året før.

Men i december 2017 blev der solgt lidt færre lejligheder end året før, og der var lidt færre købere på fremvisning.

”Der er altså ingen entydig konklusion, når vi kigger på handlerne i området. Det er gået voldsomt ned nogle måneder og har rettet sig op nogle gange, ” siger Mads Ellegaard, relationchef i Home.

Men med til historien hører også, at der var meget få lejligheder til salg i sommers, og det har klart påvirket salget, mens bandekonflikten stod på.

”Der er ingen tvivl om, at det lave udbud også kan aflæses direkte på salget, ” ejendomsmægler og indehaver Mogens Brask fra Home Nørrebro og Home Nordvest.

Det lille comeback til salget i efteråret skyldes ikke nødvendigvis alene, at der blev indgået en våbenhvile og siden en fredsaftale. Det skyldes også, at der er kommet flere lejligheder til salg.

Udbuddet af ejerlejligheder til salg er vokset fra 96 i juni til 137 i december – knap 43 %.

Seneste ser det altså ud til, at lejlighedsejerne på Nørrebro også har reageret på bandekonflikten.

”Flere lejlighedsejere har sat til salg, og det har fået udbuddet til at vokse. Vi kan ikke afvise, at uroen har fremskønnet nogle folks boligplaner, men der er også andre faktorer i spil, eksempelvis er det for mange boligejere på Nørrebro attraktivt at sælge, fordi de får gode priserne for lejlighederne, ” siger Mads Ellegaard fra Home.


Det bekræfter ejendomsmægler Mogens Brask.
”Vi har gennem længere tid undret os over det meget lave udbud, men det må nok forklares i den lave rente og de mange forældrekøb, som ikke er tvunget til at sælge og ser fast ejendom som en god pensionsopsparing.  Hvorfor udbuddet begynder at stige, kan tænkes to ting: Dels at forældrekøberne, nu kan se en betydelig gevinst, og at de tror på, at den største stigning er sket, og nu tager de stikket hjem. Derudover er der flere, som synes, at bytteforholdet til villa er yders attraktivt lige nu, ” siger Mogens Brask fra Home Nørrebro og Home Nordvest.


Siden november har udbuddet været en anelse højere end året før, mens antallet af lejligheder til salg de foregående måneder har ligget under 2016-niveau. Salgstiderne er også steget, fra 40 dage i maj til 61 dage i december.

”Det kan indikere, at der er en lille ubalance, hvor flere vil sælge end købe, men udbuddet er fortsat lavt, så det er positivt for markedet, at der er blevet flere lejligheder at vælge imellem. Og det er meget vigtigt for området, at chokket nu har fortaget sig, og at køberne tør vælge Nørrebro og alle områdets kvaliteter til, ” siger Mads Ellegaard, ” vurderer Mads Ellegaard fra Home.

Udbudspriserne og salgspriserne er også steget – og fortsatte frem i december – så de er de højeste nogensinde pt.

TABEL: Sådan har boligmarkedet på Nørrebro udviklet sig (Kilde: Home og Boligsiden)

 Måned

Salgstid

Salgspris

Antal solgte

Udbudspriser

Antal i udbud

201601

          73    

           33.328    

             49    

        34.857    

103

201602

          78    

           33.625    

             45    

        35.081    

102

201603

          72    

           34.454    

             38     

        35.659    

109

201604

          69    

           35.069    

             47    

        36.553    

134

201605

          58    

           36.284    

             46    

        37.127    

128

201606

          51    

           37.059    

             45    

        37.550    

145

201607

          44    

           37.856    

             51    

        37.216    

136

201608

          46    

           37.830    

             51    

        37.118    

136

201609

          51    

           38.292    

             45    

        36.689    

132

201610

          52    

           38.130    

             45    

        36.624    

118

201611

          56    

           38.477    

             45    

        36.835    

116

201612

          58    

           37.736    

             37    

        36.787    

110

201701

          53    

           37.689    

             52    

        37.054    

96

201702

          60    

           37.586    

             36    

        37.147    

86

201703

          51    

           38.585    

             41    

        38.264    

100

201704

          49    

           39.672    

             50    

        39.004    

105

201705

          40    

           40.327    

             46    

        40.355    

103

201706

          48    

           40.857    

             42    

        40.931    

96

201707

          55    

           40.955    

             28    

        41.698    

118

201708

          55    

           41.546    

             53    

        41.863    

116

201709

          55    

           42.650    

             33    

        42.189    

123

201710

          55    

           42.767    

             46    

        42.420    

115

201711

          58    

           43.066    

             50    

        42.982    

123

201712

          61    

           44.394    

             32    

        43.945    

137

 

FAKTA: Overblik antal skud- og knivepisoder i den københavnske bandekonflikt
42 episoder i alt – heraf 19 på Nørrebro.

25 sårede – 3 dræbte.

12. november indgik banderne Loyal to Familia og Brothas en måneds våbenhvile. Ifølge DR Nyheder har banderne fra 12. december aftalt at holde fred.

● 12. juni: Skyderi på Amager. Ingen ramt. 

● 13. juni: Skyderi nær Tagensbo Skole, Nordvest. Ingen ramt. 

● 13. juni: Skyderi i Gadelandet i Husum. Ingen ramt. 

● 16. juni: Skyderi på Frederiksborgvej, Nordvest. Ingen ramt. 

● 14. juli: Skyderi ved Mimersgade, Nørrebro. Ingen ramt 

● 18. juli: Skyderi i Mjølnerparken, Nørrebro. Ingen ramt. 

● 18. juli: Skyderi nær Tingbjerg Skole i Brønshøj. Ingen ramt. 

● 19. juli: Skyderi ved Krakas Plads, Nørrebro. Ingen ramt. 

● 20. juli: Skyderi i Mjølnerparken, Nørrebro. Ingen ramt. 

● 22. juli: Skyderi ved Frimestervej i Nordvest. Ingen ramt. 

● 25. juli: Skyderi i Rovsingsgade, Østerbro. Én ramt. 

● 27. juli: Skyderi på Den Røde Plads, Nørrebro. Ingen ramt. 

● 28. juli: Skyderi i Mjølnerparken, Nørrebro. Ingen ramt. 

● 1. august: Skyderi på Nørrebrogade, Nørrebro. Én ramt. 

● 2. august: Skyderi på Frederiksborgvej, Nordvest. Én ramt. 

● 4. august: Skyderi i Rovsingsgade, Nørrebro og Østerbro. Én ramt. 

● 4. august: Skyderi ved Gavlhusvej i Tingbjerg i Brønshøj. Én ramt. 

● 5. august: Skyderi på Mimersgade, Nørrebro. Én ramt. 

● 8. august: Skyderi På Lundtoftegade, Nørrebro. Ingen ramt. 

● 9. august: Skyderi i Mjølnerparken, Nørrebro. Ingen ramt. 

● 10. august: Skyderi i Tingbjerg, Brønshøj. Ingen ramt. 

● 10. august: Skyderi i Korsgade, Nørrebro. Ingen ramt. 

● 10. august: Skyderi på Præstelængen, Nordvest. Ingen ramt. 

● 11. august: Skyderi ved Birkedommervej, Nordvest. Ingen ramt. 

● 12. august: Skyderi på Den Røde Plads på Nørrebro. To ramt. 

● 13. august: Skyderi ved Mimersgade på Nørrebro. Én ramt. 

● 15. august: Skyderi på Holmbladsgade, Amager. Én ramt. 

● 20. august: Skyderi på Esromgade, Nørrebro. Ingen ramt. 

● 22. august: Skyderi på Solitudevej, Nørrebro. Ingen ramt. 

● 21. september: Skyderi ved Heimdalsgade, Nørrebro. To ramt. 

● 28. september: Skyderi i Mørkhøj. En ramt

● 29. september: Skyderi på Nørrebro. En civil patruljebil ramt, men ingen personer.  

● 1. oktober: Skyderi ved Magleparken, Ballerup. En ramt.

● 7. oktober: Skyderi ved Tomsgårdsvej, København NV. En ramt.

● 24. oktober: Skud i Københavns Nordvestkvarter. To personer ramt.

● 25. oktober: Skud i Søborg. En ramt.

● 28. oktober: Skyderi i Ballerup. Ingen ramt.

● 31. oktober: Skud på Nørrebro. Tre ramt. En dræbt.

● 3. november: Skyderi mellem Åkandevej og Ruten i Tingbjerg. En dræbt.

● 8. november: Skyderi på Griffenfeldsgade på Nørrebro. En ramt.

● 9. november: Skyderi i Mjølnerparken. To ramt af skud. En dræbt.
 
Kilde: DR.dk/Home/Ritzau/København Politi

Nøgleord

Billeder

Information om home a/s

home a/s
Søren Frichs Vej 36 F
8230 Åbyhøj

+45 86154300http://home.dk/

home-kæden - kort fortalt

home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.

Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.

  • home er en af landets mest kendte ejendomsmæglerkæder
  • home blev stiftet den 1. august 1989
  • home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
  • home har ca. 850 ansatte
  • home er en franchise-kæde
  • home har ca. 120 franchisetagere
  • home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
  • homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
  • home har særligt uddannede køberrådgivere
  • home har 4 servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.

Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.


Kom godt hjem!

*  Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking.
** medio 2022.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye