Baltic Pipe: Energinet vil udbetale højere erstatning til lodsejere

Energinet har besluttet at hæve taksterne for erstatning af såkaldte strukturskader på anlægsprojektet Baltic Pipe, efter at en undersøgelse viser, at skaderne på landbrugsjorden bliver større end først antaget.

”Vi har hele tiden arbejdet med at give erstatningen for strukturskade med det samme, i stedet for at vente på at skaderne viser sig. Nu har vi fået dokumenteret, at vi kan se frem til større skader, end vi først har regnet med. Derfor synes vi også, at det er fair, at vi hæver taksterne, så de bedre matcher de skader, vi må forvente kommer”, siger Ole Daugaard Buhl, chefkonsulent i Energinet.

 

Undersøgelse bag nye takster
De nye takster kommer på baggrund af en undersøgelse udført af SEGES, Landbrug & Fødevarers videnscenter, på initiativ af en gruppe af lodsejere. I undersøgelsen har SEGES gennemgået effekterne af anlægsarbejdet på Baltic Pipe, og konklusionen er, at de nuværende erstatningssatser ikke står mål med de skader, der kan forventes. Det skyldes blandt andet, at taksterne er opgjort på baggrund af undersøgelser tilbage fra 1970’erne, som er blevet tilpasset nutidige forhold. Samtidig skelnede taksterne i første omgang ikke mellem arbejde under optimale forhold, arbejde under varierende vejrforhold og arbejde udført på våde jorder, som giver større skader. Det er ændret med de nye takster.

 

Folder om erstatning opdateres
Undersøgelsen er lavet, efter at Energinet i juni 2019 udgav en folder sammen med 12 lokale landboforeninger, der beskriver, hvordan Baltic Pipe etableres på landbrugsjord. Her beskrives blandt andet principperne for erstatning af strukturskader i jorden, som skyldes, at jorden presses sammen under maskinerne ved forundersøgelser og anlægsarbejde, hvilket i en årrække kan give dårligere udbytte. Udbetaling af erstatning sker både aconto efter de arkæologiske undersøgelser og samlet efter, at anlægsarbejdet er afsluttet. Folderen bliver nu udgivet i en opdateret udgave med de nye takster.

Erstatningen for middelsvær strukturskade stiger fra 2,05 til 3,95/4,54 kr. pr. kvadratmeter, og svær strukturskade stiger fra 3,70 til 5,13 kr. pr. kvadratmeter. Det medfører, at erstatningen for strukturskade på et 32 m bredt arbejdsbælte stiger fra ca. kr. 92.000 pr. km til mellem 103.700, 115.200 og op til 126.700 kr. afhængigt af vejrforholdene under anlægsarbejdet.

 

Skjulte strukturskader dækkes – også på langt sigt
Strukturskader i jorden aftager ikke altid som forventet i de første år efter et anlægsarbejde. Det kan for eksempel have med konkrete jordbundstyper og nedbørsforhold på anlægstidspunktet at gøre. Derfor dækkes tabet hos den enkelte lodsejer også, hvis de nye takster mod forventning skulle vise sig ikke at dække skaderne på længere sigt. Lodsejeren kan indtil 10 år efter anlægsarbejdet henvende sig til Energinet, som sammen med lodsejeren vil lave en samlet endelig opgørelse og dække de faktiske tab:

 

”Vi arbejder efter det princip, at vi erstatter de tab, lodsejeren lider. Derfor har vi hele tiden sagt, at hvis det efter 10 år viser sig, at der er permanente skader i jorden, så laver vi en sam-let opgørelse og giver en erstatning, der dækker den permanente værdiforringelse. Det princip holder vi fast i, men det nye er, at vi udbetaler mere umiddelbart efter anlægsarbejdet, i stedet for at vente på at skaderne viser sig”, siger Ole Daugaard Buhl.

 

Strukturskadeerstatningen er én blandt flere typer af erstatning, som lodsejerne får, når Baltic Pipe skal lægges på deres jord. Lodsejerne modtager erstatning for de begrænsninger, der tinglyses med en servitut på deres jord, f.eks. at de ikke kan bygge helt tæt på rørledningen. Størrelsen af den erstatning fastsættes i forbindelse med ekspropriationen. Derudover får lodsejerne også erstatning for tabte afgrøder og for eksempel driftsulemper under forberedelserne og selve anlægsarbejdet.

 

Energinet og 12 landboforeninger gik i juni 2019, forud for Baltic Pipe-anlægsarbejdet, sammen om at lave en folder om principper for anlægsarbejdet, erstatning mv. for landbrugsjord, som Baltic Pipe skal igennem. Folderen, "Principper for etablering af gastransmissionsanlægget Baltic Pipe på landbrugsjord", er nu opdateret med højere erstatning for strukturskade.

Dun finder folderen her under her under "Baltic Pipe på landbrugsjord".

 

Baltic Pipe er en ny gasledning, der skal forbinde de norske, danske og polske gassystemer. Norsk naturgas skal fra 2022 flyde til Polen. Polen ønsker mindre afhænginghed af gasleverancer fra Rusland.Gasledningen strækker sig fra norske gasrør i Nordsøen, over Jylland, Fyn, Sydsjælland og Østersøen til Polen.