Bålmad er brændende kærlighed
16.6.2021 12:53:41 CEST | Turbine Forlaget A/S | Pressemeddelelse

Bålmad er ikke kun for hardcore outdoortyper, der kan tænde et bål på ti sekunder. Flere og flere haver udstyres i disse år med bålpladser, hvor familien samles og nyder flammernes skær. Og mange af os har også fået øjnene op for de mange bålpladser, der findes rundt omkring i naturen. Jakob Nusbaum er er selv far til to drenge, som han nyder at lave både bål og mad over flammerne sammen med. For det giver magiske øjeblikke, når børnene hjælper med at finde råvarer i naturen, hjælper med at passe bålet og alle samles om maden.
Brændende kærlighed er en kulinarisk vejviser til mindeværdige oplevelser omkring bålet med lækker mad tilberedt over flammerne. Det er en bålkogebog, hvor alle kan være med. Spørger man bogens forfatter Jakob Nusbaum, er mad over bål for alle uanset evner og erfaring, det handler om at komme ud i naturen, nyde livet og bålmaden og have det rart med sine kære. At høre, hvordan brændeknuderne knitrer, mens man venter på maden, der langsomt bliver tilberedt. Det er sundt for sjælen, og det er præcis det, der er Jakob Nusbaums formål med bogen – at alle skal have mulighed for skønne oplevelser med mad over bål. Uanset om bålet er tændt i haven eller på en tur ude i den vilde natur. Derfor er bogen spækket med opskrifter på nemme og velsmagende bålretter for hele familien. Udover opskrifter får læseren også Jakob Nusbaums bedste tricks til, hvordan man kommer i gang med at lave lækker mad over bål, uden at det bliver et stort projekt, hvordan man kløver brænde sikkert, hvordan man starter et bål, gode råd om sikkerhed, tips til det rigtige båludstyr og meget mere.
Jakob Nusbaum har stor erfaring med at lave Outdoor Teamcooking for store og små grupper, der gerne vil have en fælles oplevelse med sig. Flere festivalgæster har også mødt ham på Northside, hvor han flere gange er blevet kåret som ”Årets Madbod” for sine retter tilberedt over åben ild.
Fakta om bogen:
Brændende kærlighed – lette og lækre bålretter
Forfatter: Jakob Nusbaum
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740672534
Sidetal: 182
Vejl. pris: 249,95 kr.
Udgivelsesdato: 16. juni 2021
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder
Links
Information om Turbine Forlaget A/S
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
En forstadsfortælling om AGFs magiske mesterskab15.6.2026 09:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Christian Henriksen er døbt, opvokset, konfirmeret og stadig bosiddende i Vejlby, en forstad til Aarhus. Og så banker hans hjerte for AGF. Da Vejlby vækkede De Hviie er hans personlige, humoristisk og ærlige betragtninger om det magiske mesterskab, der blev vundet på det stadion, hvor han selv har spillet.
Fortællingen om AGFs vej til mesterskabet2.6.2026 10:17:54 CEST | Pressemeddelelse
Ingen havde set det komme, at AGF skulle tage guldet og kåres som dansk mester 2026. Heller ikke de tre sportsjournalister, der nu er aktuelle med bogen Hvidt guld – fortællingen om det første AGF-mesterskab i 40 år.
Er den amerikanske præsident hævet over loven?13.5.2026 09:02:00 CEST | Pressemeddelelse
I Hævet over loven – Højesteret og magten i USA beskriver USA-ekspert og advokat med bestalling i Washington D.C, Ruben Toft Sindahl, USA’s højesterets fald fra en højt respekteret institution til noget, mange opfatter som et politisk teater.
Therese Bohman skriver om kunst, skyld og sandhed12.5.2026 14:26:27 CEST | Pressemeddelelse
Sandhedsbjerget er titlen på Therese Bohmans seneste roman, der nu udkommer på dansk. Det er en roman om et liv præget af store tab og søgen efter livets mening.
Lad børnene tage del i madlavningen12.5.2026 14:12:13 CEST | Pressemeddelelse
Madbørn er Sara Hoffgaards nye kogebog til hele familien. Den indeholder 40 opskrifter på alt fra morgenmad og mellemmåltider til aftensmad og lidt til den søde tand. Men endnu vigtigere så indeholder den en klar opfordring til at tilbringe mange dejlige stunder sammen i køkkenet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

