DI - Dansk Byggeri

Bæredygtighed til debat på Dansk Byggeris årsdag

Del
Er der penge, kunder og goodwill i at være en bæredygtig virksomhed? Det spørgsmål bliver debatteret og endevendt, når Dansk Byggeri slår dørene op for deres årsdag i Tivoli Congress Center i København tirsdag den 24. april kl. 13-18. Det tegner til rekorddeltagelse med ca. 700 tilmeldte.

Blandt talerne er statsminister Lars Løkke Rasmussen, Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen og tidligere formand for FN’s generalforsamling Mogens Lykketoft. Med hver deres udgangspunkt vil de give et bud på, hvordan bygge- og anlægsvirksomhederne kan bidrage til at gøre verden mere grøn og et bedre sted at leve og arbejde.

Topdirektører fra bygge- og anlægsbranchen, finansminister Kristian Jensen og en lang række ledere og eksperter fra blandt andet ejendomsmægler-, pensions- og arkitektbranchen vil også bidrage med erfaringer, holdninger og gode råd. Hvad betyder bæredygtighed for dem, hvilken rolle spiller det i dagligdagen - og hvordan kan man tjene penge på at være miljøbevidst, tage ansvar for de svage i samfundet og sætte et bæredygtigt præg på fremtidens boliger og bygninger?

I workshops vil eksperter og Dansk Byggeris virksomheder blandt andet komme ind på, om en murermester, entreprenør eller betonproducent kan tjene penge på at bygge energivenlige bygninger af byggematerialer, der kan genanvendes og som er produceret med mindst mulig belastning af miljøet. Om der er kunder til den type huse og bygninger. Og hvorfor det er vigtigt at tage et socialt ansvar og uddanne næste generation eller at ansætte medarbejdere på kanten af arbejdsmarkedet.

Nøgleord

Kontakter

Pressechef Helen Jensen, hje@danskbyggeri.dk, telefon 21 24 47 02

Information om DI - Dansk Byggeri

DI - Dansk Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/

Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 5.700 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt, og dækker alle led i byggeprocessen.

Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen.

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye