Både vind og sol slog rekord i 2017 – leverede 45,8 procent af strømmen
Endnu engang slår elproduktion fra danske solceller og vindmøller rekord.
I 2017 producerede danske land- og havmøller samt solceller, hvad der svarer til 45,8 procent af det samlede danske elforbrug.
Det er højere end i 2015, da den hidtidige rekord blev sat, nemlig 43,8 procent. Det viser de endeligt validerede produktionstal for 2017.
Produktionen fra vindmøller udgjorde i 2017 14,8 TWh, svarende til 43,4 procent af det danske elforbrug. Årets produktion fra solceller var 0,8 TWh, svarende til 2,3 procent af forbruget. Med afrunding bliver det sammenlagt til 45,8 procent og 15,6 TWh, og det er den højeste årsproduktion nogensinde.
Endnu mere vedvarende energi – flere rekorder i vente
Flere rekorder ser ud til at blæse indover Danmark, i årene der kommer. Nye, store havvindmølleparker vil blive sat i drift – Horns Rev 3 ud for Esbjerg, Kriegers Flak i Østersøen samt de to kystnære havvindmølleparker Vesterhav Syd og Vesterhav Nord ud for Ringkøbing og Harboøre. De vil øge den danske elproduktion baseret på vedvarende energi yderligere.
Kan vi klare mere vind og sol?
Engang troede vi, at elsystemet maksimalt kunne håndtere, at fem procent af strømmen blev produceret, som vinden blæste og solen skinnede. Siden blev vi klogere og satte grænsen til ti procent. Og senere tyve procent.
I dag håndterer elsystemet timer og dage med elproduktion fra vindmøller og solceller langt højere end vores samlede forbrug, ligesom danskerne stadig har strøm i stikkontakterne de timer og dage, hvor det er total vindstille og overskyet.
- I takt med den grønne omstilling fortsætter, vil udsvingene blive endnu større. Vind og sol vil fylde mere og producere hovedparten af strømmen i endnu flere timer, og selv om det ikke er ukompliceret at balancere et elsystem med store mængder svingende elproduktion, så ved vi i dag, at det kan lade sig gøre at kombinere store mængder vedvarende energi med en af Europas højeste forsyningssikkerheder, siger Søren Dupont Kristensen, direktør i Energinets Elsystemansvar.
Han forklarer, at elsystemet konstant er under forandring. Kraftværker er også fremover helt nødvendige for forsyningssikkerheden, men vil typisk spille en anden rolle end tidligere, nemlig levere strøm i perioder uden vind og sol eller timer med stort forbrug samt levere andre vigtige ”systemydelser”, der skal til for at holde elsystemet kørende.
Fremover kommer fleksibilitet og digitalisering også til at spille en meget vigtig rolle. Vi skal bruge mere strøm, når der er rigeligt, f.eks. opvarme huse med varmepumper eller oplade elbiler intelligent, når det blæser eller midt om natten, hvor forbruget er lavt.
På længere sigt vil lagring af vind- og solenergi også spille en stor rolle. Vind og sol kan gemmes i batterier eller laves om til grønne gasser, brint eller noget tredje, og dermed laves til strøm og sikre elforsyningen på vindstille og overskyede dage.
Del af europæisk marked
Danmark er en del af et stort, europæisk elmarked og har gode og stærke elforbindelser til nabolandene. Strøm flyder hele tiden ind og ud af landet, og derfor kan danske producenter sælge vindstrøm eller strøm fra kraftværker, når vi har rigeligt herhjemme, ligesom vi kan købe fra andre lande, når de har overskud og dermed lave elpriser. På den måde kan vi udnytte, at vind og vejr flytter sig – vi kan i fremtiden importere vindstrøm fra England gennem den planlagte Viking Link-forbindelse, når en vindfront rammer Storbritannien, og timer efter kan vi eksportere til englænderne, når den samme vindfront rammer Danmark.
Højeste vindtal fra 2017
Timen med størst vindproduktion:
11. januar 2017 fra klokken 08. Produktion: 4,8 GWh
Time med højst vind-andel af forbrug:
23. december fra klokken 04. Vind-andel: 139 procent.
Døgn med højst vindproduktion:
22. februar: Produktion: 108 GWh
Døgn med højst vind-andel af forbrug:
25. december: Vind-andel: 109 procent
FAKTA: Vindandel og vind i stikkontakten
Andelen af vind og sol er ikke ensbetydende med, hvad der rent faktisk kommer ud af danskernes stikkontakter. Da strøm hele tiden købes og sælges over grænser, ender noget af den danske strøm, og dermed også vindmølle- og solcellestrøm, i stikkontakter hos nordmænd, svenskere og tyskere, mens vi f.eks. har norsk vandkraft, tysk so- og vindkraft og svensk atomkraft i vores stikkontakter. En gang årligt opgør Energinet i en miljødeklaration en oversigt over, hvor strømmen i danskernes stikkontakter kommer fra. Seneste opgørelse er fra 2016. Her udgjorde vind og sol 37 procent, mens den danske vind- og solproduktion det år svarede til 39,6 procent af vores samlede forbrug.
Nøgleord
Kontakter
Jesper Nørskov Rasmussen, pressechef i Energinet, 23338575, jnr@energinet.dk
Billeder
Information om Energinet
Vi varetager samfundets interesser og ejer energiens "motorveje". Vi har ansvaret for at forsyne Danmark med el og gas, skabe fair konkurrence og fremme klimavenlige energiløsninger.
Følg pressemeddelelser fra Energinet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energinet
Slut med stoppede vindmøller i blæsevejr19.1.2024 08:41:33 CET | Pressemeddelelse
Tidligere blev elproduktion op mod 1000 GWh fra danske vindmøller årligt stoppet på grund af manglende udbygning af det tyske elnet. Ny metode til såkaldt modhandel har medført, at nærmest ingen danske møller siden er blevet stoppet.
Hul igennem på verdens længste elkabel: Danmark sender grøn strøm til Storbritannien29.12.2023 16:17:34 CET | Pressemeddelelse
Verdens længste elkabelforbindelse, Viking Link, sendte her til eftermiddag de første elektroner af dansk grøn strøm direkte ud i engelske stikkontakter. Den 13 milliarder kroner store investering har taget knap 4 år at etablere og er den første fysiske forbindelse mellem de to lande. Viking Link udgør en vigtig brik i den grønne omstilling af vores energisystem - danske elproducenter kan sælge grøn strøm til et nyt, stort marked, og vi kan blive forsynet fra England, når det ikke blæser herhjemme.
Rygraden i det danske elnet skal forstærkes for at tage mod mangedobling af strøm20.12.2023 10:36:41 CET | Pressemeddelelse
Firdobling af produktion fra solceller og vindmøller på land og massiv udbygning af havvind kræver, at rygraden i det danske elnet skal forstærkes markant. Den første af en række udbygninger af 400 kV-nettet bliver at gå fra én til to 400 kV-forbindelser på højspændingsmasterne mellem Idomlund og Tjele.
Fremrykket energiø-udbud ændrer ikke på planer for landanlæg på Bornholm30.11.2023 09:03:13 CET | Pressemeddelelse
Energinet fremrykker udbud på opgaver til Energiø Bornholm, for at komme tidligt i markedet og sikre sig mulighed for at købe højspændingsudstyr. Fremrykningen får dog ikke konsekvenser for hverken miljøvurderingen af projektet eller arbejdet med at lave en lokalplan for landanlægget.
Energinet og 50Hertz starter udbud på Energiø Bornholm30.11.2023 09:02:01 CET | Pressemeddelelse
Energinet og tyske 50Hertz har startet udbudsprocessen for teknisk udstyr til det fælles projekt, Energiø Bornholm, der skal levere minimum 3 GW grøn strøm til danske og tyske forbrugere. Som et resultat af markedsdialog med mulige leverandører i sommer har Energinet og 50Hertz besluttet at fremrykke udbuddet for at sikre sig produktionskapacitet hos leverandørerne så tidligt som muligt. Næste skridt bliver at gennemgå bud og indlede forhandlinger, inden kontrakterne efter planen kan underskrives i andet halvår af 2024.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum