Automationsgraden skal øges i den norske industri: Nu etablerer Skandinaviens største automationshus sig i Oslo

Det er 20 år siden, automationshuset BILA A/S med hovedkontor i Danmark, leverede sin første robot til den norske lakseindustri

Nu får en række automationsinteresserede fabrikker i Norge besøg af Morten Pedersen, Sales Manager Norway, ansat i BILAs nye norske datterselskab. Den norske fremstillingsindustri vælger nemlig i stor stil robot og automationsløsninger fra Danmark, når produktion og logistik skal optimeres.

Det får nu Skandinaviens største automationshus, BILA til at etablere en afdeling i Norge, og samtidig ansætter de en stærk norsk automationsekspert. End-Of-Line Sales Manager Morten Pedersen kender på egen krop de udfordringer, industrien møder i hverdagen, da han kommer fra en stilling som COO hos en ægproducent og har arbejdet mere end 30 år i fødevareindustrien. 

Uforløst potentiale

Norske producenter af eksempelvis brød, laks og kyllingeprodukter har høstet gevinster, hvad angår både effektivitet, fleksibilitet og arbejdsmiljø via deres samarbejde med BILA. Automationshusets kundeliste i Norge tæller nemlig blandt andet TINE, Lantmännen, Hav Line, SalMar og Scandi Standard.

”Der ligger stadig et gigantisk urealiseret potentiale i at øge automationsgraden i den norske industri. Analyser ved McKinsey viser, at 63 procent af opgaverne i industrien kan automatiseres. Så der er nok at tage fat på for den norske industri.” siger Morten Pedersen.

Mens Danmark og Sverige er hhv. verdens sjette og femte mest automatiserede land, så ligger Norge ligger på plads 40+ på verdenslisten med en forsigtig vækst men fortsat under det globale gennemsnit for robotudbredelse, ifølge 2020-statistikken fra International Federation of Robotics.

“Det er brandærgerligt, når vi tænker på, at automatisering kan bidrage til at løse mange af de udfordringer, som industrien i Norge slås med såsom mangel på kvalificeret arbejdskraft, høje lønomkostninger, lav konkurrenceevne, arbejdsmiljøproblemer og nedslidning med mere,” konstaterer Morten Pedersen. 

Lantmännen hjemtog produktion med automatisering

Han har iagttaget, at pakkeri og lager mange steder rummer et stort uforløst automationspotentiale.

BILA har bl.a. leveret automationsteknologi til en brødfabrik i Norge. Lantmännen Unibake har øget både sin fleksibiltet og rentabilitet på fabrikken via automatisering med cobots til palletering pakkeri og med selvkørende trucks til palletransport. Det fortæller Øivind Rusvik Facility / Project Manager, Lantmännen Unibake Norway AS:

Cobots og AGV tager meget lidt plads og udgør en omstillingsparathed. Vi kan bruge vores arealer mere fleksibelt, når vi kan blande trafik af AGV, medarbejdere og bemandede trucks. Vi har frigjort 3 årsværk og den samlede automationsinvestering er tjent hjem inden for 3-4 år. Vi har også kunnet hjemtage produktion af brød til det norske marked, så vi dermed sparer transport og miljøbelastning. Samtidig har det øget fabrikkens robusthed at få en højere automationsgrad, så vi er mindre sårbare eksempelvis i tilfælde af epidemier eller andre sygdomsudbrud.

Tjekliste til topledere i fremstillingsindustrien: Her er de 10 nyeste tendenser i industrien

Morten Pedersen, Sales Manager Norway, BILA A/S, giver her et overblik over udviklingen inden for industri og produktion.

1. Forsyningskæderne bliver sikret: Mange virksomheder er blevet ramt på deres forsyningskæder under coronakrisen. Derfor er fokus nu at bygge mere robuste forsyningskæder, der indeholder høj grad af agilitet. Mantraet er rentabel produktion tættere på kunderne. Nogle hjemtager produktion  eller insourcer komponentproduktion og øger automationsgraden for at sikre rentabiliteten
2. Modulbaseret automation vinder over det skræddersyede: Der er øget efterspørgsel på standardiserede løsninger med modulbaseret automation, som kan genbruges på tværs af industrier. Virksomhederne vil gerne have noget driftssikkert, men vil gerne undgå at betale for en specialdesignet maskine. I stedet går de efter noget, der kan flyttes mellem deres fabrikker eller mellem forskellige steder i produktionen. De standardiserede løsninger øger også bæredygtigheden, fordi 80 procent af maskinerne kan holde i 20 år, når de tilpasses forandringerne i en produktion.
3. SMV’er lejer automationsløsninger: Hvis de små og mellemstore virksomheder skal være konkurrencedygtige uden at kunne lægge delproduktion i Østen, er de nødt til at automatisere. Men for mange SMV’ere kan robotter være en relativt stor investering. Derfor vinder leasing af robotter frem, ikke mindst blandt SMV’er.
4. Sikkerhed og arbejdsmiljø er kommer højt på agendaen: Kollaborative robotter, der kan arbejde tæt sammen med mennesker, bliver stadig mere udbredte. Det skaber stort fokus på sikkerhed i automationsløsningerne; For det handler ikke kun om sikre robotter, men også om hvad de bliver udstyret med, og hvad de håndterer. Tendensen er derfor, at man vælger cobots til opgaver, der giver mening at bruge teknologien til. Arbejdsmiljømæssigt gør robotter mange steder arbejdspladserne sundere og sikrere, når ansatte udfører de mest komplekse dele af processen, som kræver fingerspidsfornemmelse og derfor ikke er rentabelt at automatisere, mens robotteknologien aflaster ved at overtage ensformige, opslidende opgaver. 
5. Succesfuld automation starter med kommunikation: 95 procent af alle tilfælde ender automatisering med, at virksomhederne bliver mere konkurrencedygtige og begynder at sælge mere. Det fastholder arbejdspladser og skaber ofte nye og flere jobs. Mennesker er grundlæggende utrygge ved forandringer, og kommunikation med medarbejderne er afgørende for at få succes med automationsprojekter. Fortæl, hvad der kommer til at ske, og hvordan det vil ændre deres arbejdsprocesser og opgaver. Mange får et mere interessant job, når de skal betjene en robotcelle i stedet for at lave manuelt og stereotypt arbejde, og folk er generelt stolte af at få robotteknologi ind, fordi de godt ved, at det er med til at fremtidssikre deres jobs og deres arbejdsplads.
6. Vinderne starter med det letteste: Investeringsplaner for automation skal indeholde en risikoanalyse af, hvor komplicerede de enkelte opgaver er at automatisere. Den typiske faldgrube er, at man starter med at tage fat på det sted, hvor det er sværest at automatisere. Det er måske der, man oplever flest fejl, men det kan også være det sted, der er sværest at automatisere. Og fejler man det første sted, kommer man ikke videre. Succes avler succes, og derfor er det vigtigt at begynde det sted, hvor chancen for succes er størst
7. Det gælder om at holde trit med kineserne: Mange tænker, at Europa er langt foran, hvad automation angår, og det har vi også været, men i dag går halvdelen af de robotter, der bliver produceret i verden, til Kina. Hvis den europæiske industri ikke skynder sig, kommer vi virkeligt langt bagefter. I Kina er tårnhøj told på at indføre varer til Kina, som kineserne selv kunne have produceret, men det gælder ikke robotteknologi. Det er der ikke told på. 
8. De fleste danske virksomheder er globalt godt med, men ikke alle: Danmark er verdens sjette mest automatiserede land ifølge International Federation of Robotics 2019-statistik. Fra 2018 til 2019 var Danmark blandt de lande i verden, hvor man så størst stigning i robotinstallationer fra 2018-2019. Det er med til at sikre vores konkurrenceevne og bevare gode arbejdsforhold, men der er stor forskel på, hvor langt den enkelte virksomhed er nået med at indtænke robotteknologi i optimeringen af produktion og processer.
9. Robotteknologi bliver tænkt ind i alle fremtidige produktionslinjer: Den unge generation af medarbejdere er enormt hurtige til at forstå potentialer i robotteknologier og lære at programmere robotter. Om 5-10 år forudser BILA, at antallet af robotceller rundt om i Danmark vil være fordoblet. Det er blevet helt naturligt, at man, hver gang man indfører et nyt produkt eller en ny produktionslinje, taler om, hvordan det skal designes med automation for øje. Det kan være svært i mange eksisterende bygninger, men nye fabrikshaller bliver bygget, så de er klar til robotter og automatisering.
10. De fysisk hårde arbejdspladser vil blive de næste: Arbejdsmiljøet fortjener et løft på mange af de arbejdspladser, der har mange fysisk hårde arbejdsopgaver. Det handler både om sikkerhed, hygiejne og hastighed. Der er store forskelle brancher imellem, men på alle arbejdspladser er der i realiteten gode muligheder for at skabe sundere jobs og styrket konkurrenceevne ved hjælp af automatisering. Det vil være afgørende for, at fremtidens industri kan tiltrække dygtige medarbejdere.