OK

Autisme-forening bruger sponsorkroner til at hjælpe medlemmer

Del

Der er et stort støttebeløb på vej til Landsforeningen Autisme fra det danske energiselskab OK. Landsforeningen Autisme er en af de organisationer og foreninger, som mange af OK’s kunder har valgt at støtte, når de tanker. Kunderne betaler ikke ekstra for brændstoffet. Donationen kommer fra OK

Udover Landsforeningen Autisme støtter energiselskabet OK omkring 2.400 klubber og foreninger i hele landet. Foto: Shutterstock
Udover Landsforeningen Autisme støtter energiselskabet OK omkring 2.400 klubber og foreninger i hele landet. Foto: Shutterstock

Landsforeningen Autisme er en landsdækkende organisation med ca. 12.000 medlemmer, som arbejder for at udbrede kendskabet til autisme og arbejde for forståelse af de vanskeligheder, som autisme medfører.

Foreningen har en sponsoraftale med det danske energiselskab OK, som betyder, at bilister kan støtte Landsforeningen Autisme hver gang de tanker.

”Det er en kæmpe god ordning, fordi vi ikke selv skal gøre noget for at skaffe pengene. Vores medlemmer tilmelder sig, knytter deres kort til foreningen, og så tanker de hos OK. Vi øremærker pengene til at sikre medlemmerne hjælp til at håndtere de mange paragrafer og det kommune system. Vi har ansat en socialrådgiver, som sidder klar til at bistå medlemmerne. Det er det mest hjælpeorienterede, vi overhovedet kan gøre, og det bliver virkelig brugt, ” siger sekretariatschef Torben Dan Pedersen fra Landsforeningen Autisme.

Koster ikke ekstra at tanke

Aftalen er simpel. Man kan støtte Landsforeningen Autisme med fem øre for hver liter, man tanker hos OK. Det koster ikke ekstra at tanke, da det er OK og selskabets forhandlere, som betaler støtten. Man skal bare huske at melde sit OK-kort, sin OK-app eller ApplePay til Landsforeningen Autismes sponsoraftale. Så giver OK støtten, uanset hvordan betalingen sker.

Landsforeningen Autisme får fem øre ekstra for den samme liter, hvis bilisten desuden køber el hos OK. Og som noget helt nyt kan man støtte med yderligere fem øre pr. liter, hvis man også har mobiltelefoni hos OK. På den måde kan bilister støtte Landsforeningen Autisme med i alt 15 øre for hver liter brændstof.

På grund af coronaen har mange organisationer og foreninger gennem de seneste to år haft sværere ved at rejse penge til deres samfundsnyttige arbejde. Derfor har OK ekstraordinært valgt at forhøje alle donationer med 30 procent. 

Det byder, at Landsforeningen Autisme i stedet for en sponsorcheck på 55.002 kroner kan se frem til hele 71.502 kroner i støtte.

OK støtter foreningslivet

OK har gennem mange år støttet det lokale, danske foreningsliv. Støtten går til forskellige foreninger, lige fra sportsklubber til spejdere og mange andre, som tager ansvar og gør en forskel i nærmiljøet, på landsplan eller internationalt. OK støtter foreningslivet, fordi virksomhedens tankstationer mange steder spiller en vigtig rolle i lokalsamfundet. Derfor har det altid virket naturligt for OK at støtte den frivillige indsats og sammenholdet i foreningerne.

”Lige nu har mere end 2.400 meget forskellige organisationer og foreninger en sponsoraftale med OK. Vi er meget stolte af vores engagement i det danske foreningsliv, og vi ved, at vores sponsorater er en stor hjælp for de mange ildsjæle, som hver dag yder en stor indsats og gør en forskel for andre, ” siger Steffen Toft Spiele, ESG & Sustainability Partner hos OK.

Nøgleord

Kontakter

Bjarne Jensen
Ekstern journalist og kommunikationsmedarbejder, OK
post@bjarnejensen.dk

Billeder

Udover Landsforeningen Autisme støtter energiselskabet OK omkring 2.400 klubber og foreninger i hele landet. Foto: Shutterstock
Udover Landsforeningen Autisme støtter energiselskabet OK omkring 2.400 klubber og foreninger i hele landet. Foto: Shutterstock
Download

Information om OK

OK
OK
Åhave Parkvej 11
8260 Viby J

70 10 20 33https://www.ok.dk

Fakta om OK og sponsoratet:

  • OK er et dansk andelsselskab, ejet af cirka 11.500 kunder og forhandlere
  • OK forsyner boligejere, landbrug og erhvervsliv med brændstof, e-mobilitet, olie, naturgas, varmepumper, el, mobiltelefoni og forsikringer
  • OK støtter sammen med de lokale OK-forhandlere omkring 2.400 klubber og foreninger over hele landet. Foruden sporten støtter OK bl.a. arbejdet i en række humanitære organisationer, herunder SOS Børnebyerne, Hospitalsklovnene, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen Autisme mv. 

Følg pressemeddelelser fra OK

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra OK

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum