Attraktiv skinyhed fra Højmark Rejser i Billund Lufthavn
17.9.2021 06:30:00 CEST | Billund Lufthavn | Pressemeddelelse

Fra uge to til og med uge ti øger Højmark Rejser udbuddet af skidestinationer fra Billund Lufthavn. I uge to til og med uge fire er der to ugentlige afgange på lørdage og tirsdage, og fra uge fem til og med uge ti er der en ugentlig afgang om lørdagen til St. Gallen-Altenrhein Airport, som åbner op for let og hurtig adgang til skidestinationerne St. Anton og Ischgl i Østrig.
Billund Lufthavn byder Højmark Rejser velkommen med deres nye skidestination, fordi der er stor efterspørgsel på skiferier – og i høj grad her efter Covid-19.
– Covid-19 har øget danskernes rejsetrang, det blev bekræftet med høj rejseaktivitet i sommers. Ligeledes forventer vi, at flyene bliver fyldt her til vinter. Målgruppen for skiferien spænder bredt, så der er stort potentiale for deres nye destination herfra. Så det er med stor glæde, at Højmark Rejser øger deres udbud fra Billund Lufthavn, fastslår Jan Hessellund, adm. direktør Billund Lufthavn.
Majbritt Jensen, adm. direktør i SkiGroup A/S, der er koncernen bag Højmark Rejser, er enig med Jan Hessellund om, at rejsen rammer en bred målgruppe, fordi det også er muligt med korte ture, hvor man kan få effektiv skioplevelse i Alperne og et levende natteliv på afterski-barerne.
– St. Anton og Ischgl er to ekstremt populære skidestinationer, hvor der er højt niveau af alpin-skiløb, og der er et levende afterski-miljø. Vi forventer derfor, at vores nye pakketilbud fra Billund Lufthavn bliver populær, fordi man kan få den fulde oplevelse – også hvis man vælger en weekend getaway. Det bliver en attraktiv rejse for firmature og helt almindelige skirejsende, der vil have effektiv skiferie, fortæller Majbritt Jensen.
VIP-oplevelse med egen lufthavn i Schweiz
Højmark Rejser udbyder en attraktiv rejse, der henleder tankerne til en VIP-oplevelse. St. Gallen Altenrhein Airport i Schweiz er en privatejet lufthavn, hvor det eneste fly, der lander om lørdagen, er flyet fra Højmark Rejser. Og her står deres personale klar til at køre gæsterne ud til hotellerne.
– Når man lander i St. Gallen føles det som om, at man lander lige midt i Alperne, og når man flyver om lørdagen, har man lufthavnen dernede helt for sig selv. Herefter bliver man kørt ud til det hotel, man har booket værelse på, fortæller Majbritt Jensen og fortsætter med at fortælle om koncernens nyeste hotelinvestering, som skaber endnu mere værdi for de rejsende:
– Vi har netop underskrevet en købsaftale på et nyt hotel i St. Anton. Investeringen er en del af vores strategi om at drive egne hoteller i Alperne, så vi kan yde endnu større fleksibilitet og service over for gæsterne. På den her måde får de stor værdi for pengene.
'Laura' er attraktiv for flyspottere
VIP-oplevelsen forbeholder sig ikke alene muligheden for at få en lufthavn for sig selv – selve flyet, der skal bringe gæsterne frem og tilbage er et lille, fint jet af typen EMB-170, som sjældent ses på disse breddegrader. Jan Hessellund har derfor en forventning om, at den nye destination ikke kun er interessant for de skirejsende, men også for flyspottere fra hele landet.
– Flyet, som Højmark Rejser flyver med, er chartret af flyselskabet ’Peoples’, som flyver et mindre jet med 76 pladser, som sjældent kommer herop omkring. Flyet er døbt Laura, og normalvis kommer flyspottere fra nær og fjern, når der kommer et nyt fly på platformen. Så når ’Laura’ lander første gang i uge to, så er det helt sikkert ikke kun til glæde for de rejsende, afslutter Jan Hessellund.
Kontakter
Mads Bisp AgersnapPR Manager
Tlf:30165877mbp@bll.dkBilleder

Information om Billund Lufthavn
Følg pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Nye ruter skyder sommerprogrammet i gang i Billund Lufthavn1.4.2026 11:59:09 CEST | Pressemeddelelse
Marts blev en måned med store fejringer i Billund Lufthavn. Sommerprogrammet er nu i gang, og de første nye ruter er allerede lettet, mens luftfragten oplevede en øget aktivitet med flere charteroperationer.
Massiv vækst i Billund: Norwegian kickstarter hidtil største satsning i Vestdanmark28.3.2026 13:33:58 CET | Pressemeddelelse
Med ni nye direkte ruter og en næsten tredobling af rutenetværket cementerer flyselskabet Norwegian i dag sin position som en nøglespiller i Vestdanmark. Udvidelsen, der i dag blev markeret i Billund Lufthavn, sikrer markant bedre forbindelser til både Sydeuropas ferieperler og populære storbyer som London og Edinburgh.
For første gang i Billund Lufthavns historie: Direkte rute til Napoli2.3.2026 16:20:16 CET | Pressemeddelelse
Vinteren går på hæld, og sommerprogrammet står for døren i Billund Lufthavn. Det betyder nye direkte ruter – heriblandt en historisk nyhed: For første gang nogensinde får Billund Lufthavn en direkte ruteforbindelse til Napoli.
Luftfragt åbner året stærkt i Billund Lufthavn2.2.2026 14:18:32 CET | Pressemeddelelse
Luftfragten i Billund Lufthavn fik en god start på 2026. I januar steg mængden af fragt med 14 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Væksten gælder både eksport og import.
80 mio. kr. til ny cargo-terminal: Billund Lufthavn og HT Transport udvider kapaciteten2.1.2026 15:53:05 CET | Pressemeddelelse
Byggeriet igangsættes i foråret 2026 – de nye faciliteter styrker lufthavnens konkurrenceevne som et af Nordeuropas største centre for luftfragt
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
