ATP

ATP udvider hovedkontoret og skaber fremtidens arbejdsplads

Del

ATP udvider hovedkontoret i Hillerød med op til 2500 m2 og rykker samtidig blandt andet IT-afdelingen tættere på kerneforretningen. Kontortilføjelsen sikrer bl.a. en opgradering af ATP’s mødefaciliteter og en modernisering af hovedindgangen. Den totale entreprisesum for ombygningen er 171 millioner kroner eks. moms.

Næste år tager ATP første spadestik til en større ombygning i den karakteristiske røde murstensbygning på Kongens Vænge i Hillerød. Planen er at etablere nye pavilloner med mødefaciliteter, ny reception, ombygge køkken og kantine og udvide toiletforhold og parkering. 

Til at forestå arbejdet har pensions- og administrationsselskabet på baggrund af en udbudsproces valgt BGB A/S som totalentreprenør. BGB A/S vandt udbuddet, hvor ATP bl.a. har lagt vægt på, at totalentreprenørens løsning er funktionel, har en arkitektonisk høj kvalitetog har fokus på at tænke bæredygtighed ind i bred forstand. Det nye byggeri bliver ligeledes DNGB-certificeret til guld, hvilket er et kvalitetsstempel for bæredygtighed i byggeriet.

 
Fremtidssikring af kontoret
Udvidelsen af kontorfaciliteterne er en måde at fremtidssikre ATP’s hovedkontor som attraktiv arbejdsplads, mener ATP’s HR-direktør Bård Grande:

”ATP er en moderne og professionel organisation, og det skal vores omgivelser også afspejle, så vores kollegaer har de bedst mulige arbejdsbetingelser,” siger Bård Grande.
På trods af, at byggeriet først går i jorden i slutningen af 2023, er processen allerede begyndt. I løbet af efteråret 2022 rykkede ATP’s IT-afdeling til hovedkontoret i Hillerød fra centeret i Allerød. Flytningen sker ud fra et ønske om at rykke IT-kompetencerne tættere på:

”IT er omdrejningspunktet for den vigtige digitalisering af ATP’s udbetaling af 2 ud af 3 velfærdskroner og vores daglige drift, og det er derfor en gevinst, at IT-afdelingen fysisk rykker tættere på koncernledelsen i Hillerød,” siger Bård Grande.

 
ATP Ejendomme hjælper ATP som bygherre
Det er ATP-datterselskabet ATP Ejendomme, som hjælper ATP med at udfylde rollen som bygherre på projektet. Blandt andet vil ATP Ejendomme varetage projektledelsen og være ATP’s repræsentant på byggepladsen. Det er ifølge Bård Grande med til at skabe tryghed omkring projektet:

”Det er fantastisk, at vi via ATP Ejendomme har kompetencerne intern til at styre et sådant projekt. Det er uden tvivl med til at sikre et mere gnidningsfrit forløb, hvor vi fra starten er enige om mål og retning.”

Udover ATP Ejendomme har ATP tillige hyret EKJ Rådgivende Ingeniører AS som ekstern bygherrerådgiver til projektet på baggrund af en udbudsproces.

 

Om projektet

Type: Bygge- og renoveringsprojektet
Størrelse: 2000-2500 m2
Bygherre: ATP
Bygherrerådgiver: EKJ Rådgivende Ingeniører AS med ncm project og PLH Arkitekter som underleverandører.
Total entreprenør: BGB A/S med AI a/s som underleverandør

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om ATP

ATP
ATP
Kongens Vænge 8
3400 Hillerød

70 11 12 13https://www.atp.dk/

Følg pressemeddelelser fra ATP

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ATP

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum