ATP udvider hovedkontoret og skaber fremtidens arbejdsplads

Næste år tager ATP første spadestik til en større ombygning i den karakteristiske røde murstensbygning på Kongens Vænge i Hillerød. Planen er at etablere nye pavilloner med mødefaciliteter, ny reception, ombygge køkken og kantine og udvide toiletforhold og parkering.
Til at forestå arbejdet har pensions- og administrationsselskabet på baggrund af en udbudsproces valgt BGB A/S som totalentreprenør. BGB A/S vandt udbuddet, hvor ATP bl.a. har lagt vægt på, at totalentreprenørens løsning er funktionel, har en arkitektonisk høj kvalitetog har fokus på at tænke bæredygtighed ind i bred forstand. Det nye byggeri bliver ligeledes DNGB-certificeret til guld, hvilket er et kvalitetsstempel for bæredygtighed i byggeriet.
Fremtidssikring af kontoret
Udvidelsen af kontorfaciliteterne er en måde at fremtidssikre ATP’s hovedkontor som attraktiv arbejdsplads, mener ATP’s HR-direktør Bård Grande:
”ATP er en moderne og professionel organisation, og det skal vores omgivelser også afspejle, så vores kollegaer har de bedst mulige arbejdsbetingelser,” siger Bård Grande.
På trods af, at byggeriet først går i jorden i slutningen af 2023, er processen allerede begyndt. I løbet af efteråret 2022 rykkede ATP’s IT-afdeling til hovedkontoret i Hillerød fra centeret i Allerød. Flytningen sker ud fra et ønske om at rykke IT-kompetencerne tættere på:
”IT er omdrejningspunktet for den vigtige digitalisering af ATP’s udbetaling af 2 ud af 3 velfærdskroner og vores daglige drift, og det er derfor en gevinst, at IT-afdelingen fysisk rykker tættere på koncernledelsen i Hillerød,” siger Bård Grande.
ATP Ejendomme hjælper ATP som bygherre
Det er ATP-datterselskabet ATP Ejendomme, som hjælper ATP med at udfylde rollen som bygherre på projektet. Blandt andet vil ATP Ejendomme varetage projektledelsen og være ATP’s repræsentant på byggepladsen. Det er ifølge Bård Grande med til at skabe tryghed omkring projektet:
”Det er fantastisk, at vi via ATP Ejendomme har kompetencerne intern til at styre et sådant projekt. Det er uden tvivl med til at sikre et mere gnidningsfrit forløb, hvor vi fra starten er enige om mål og retning.”
Udover ATP Ejendomme har ATP tillige hyret EKJ Rådgivende Ingeniører AS som ekstern bygherrerådgiver til projektet på baggrund af en udbudsproces.
Om projektet
Type: Bygge- og renoveringsprojektet
Størrelse: 2000-2500 m2
Bygherre: ATP
Bygherrerådgiver: EKJ Rådgivende Ingeniører AS med ncm project og PLH Arkitekter som underleverandører.
Total entreprenør: BGB A/S med AI a/s som underleverandør
Nøgleord
Kontakter
Søren SpringborgHead of External Media RelationsATP Presse
Tlf:+45 20194170sosp@atp.dkBilleder
Information om ATP
Følg pressemeddelelser fra ATP
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ATP
ATP udvider hjælpen til borgere med usynlige handicap18.12.2025 05:35:00 CET | Pressemeddelelse
Borgere med usynlige handicap oplever større tryghed og forståelse, når de ringer til Udbetaling Danmarks solsikkelinje. Nye tal viser en kundetilfredshed på godt 90 procent – så nu udvider ATP linjen til seks nye områder fra 2026.
ATP-direktør skal bidrage til at styrke nordisk AI-udvikling og -anvendelse10.12.2025 07:00:00 CET | Nyhed
Koncerndirektør i ATP bliver bestyrelsesmedlem i nyt nordisk-baltisk AI-center støttet af Nordisk Ministerråd, der skal sætte fart på udvikling og brug af kunstig intelligens i Norden.
AI frigør tusindvis af arbejdstimer i ATP – og giver mere nærvær i borgerdialogen25.11.2025 07:02:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største administrationshus, ATP, modtager over 10.000 daglige telefonopkald fra borgerne om fx pension, barsel, boligydelser mv. Nu hjælper kunstig intelligens med den tidskrævende opgave at skrive referat af samtalerne med danskerne. Det gør dokumentationen hurtigere og giver mere nærvær i dialogen med borgerne.
Nu får 1,5 mio. pensionister brev om deres pension for 202624.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Udbetaling Danmark sender nu årsbreve med beregninger af næste års pension – og opfordrer pensionister til at sikre, at deres oplysninger er opdateret.
Flere penge til pensionister fra nytår - ATP hæver pensionen for alle 5,7 millioner medlemmer23.10.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra årsskiftet skruer ATP op for pensionen. Det gælder alle medlemmer – både de nuværende 1,1 millioner pensionister og de øvrige medlemmer af ATP. “Vores økonomi er så solid, at vi for fjerde gang siden 2016 kan give pensionerne et løft,” siger ATP’s adm. direktør, Martin Præstegaard.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


