ATP skærper klimaambitionerne: 200 mia. kr. i grønne investeringer i 2030 og 100 mia. i 2025
Med den nye udmelding står alle danskeres pensionskasse til at blive Danmarks største grønne investor.
”Vi har ganske enkelt ikke råd til at lade være – af to årsager. For det første er det åbenlyst for enhver, at klimaet på kloden har brug for grøn omstilling og konkret handling nu. Det er bl.a. derfor, vi nu kommer med en konkret udmelding allerede til 2025.
For det andet vil den grønne omstilling være en fantastisk mulighed for at skabe gode afkast over de næste mange år. Det skyldes ikke mindst, at der indenfor rigtig mange sektorer skal findes nye forretningsmæssige løsninger på eksisterende klimaudfordringer. I ATP tror vi derfor på, at fremtidens vindere tænker og handler grønt. Samtidig udgør klimaforandringerne også en væsentlig forretningsmæssig risiko, der kan ramme vores investeringer og derfor skal mitigeres. Så økonomisk har vi heller ikke råd til at lade være med at handle nu,” siger Bo Foged, adm. direktør i ATP.
Klimaaftryk skal måles
Ud over de finansielle ambitioner vil ATP også stille krav til alle de virksomheder, som ATP investerer i, om allerede i 2025 at rapportere om deres udledning af CO2. Det skal kunne måles, hvor meget man belaster klimaet – og derfor om ATP’s klimaaftryk fra porteføljen når ambitionerne om CO2-neutralitet i 2050 og 70 %’s reduktion i 2030.
Dagens udmelding bliver i de kommende år en vigtig ledestjerne for ATP’s investeringsmæssige arbejde, og tilgangen vil understøtte det overordnede formål om at skabe langsigtet værdi for alle vores 5,4 mio. medlemmer.
Arbejder målrettet for at gøre virksomhederne grønnere
ATP anerkender, at den aktuelle klimakrise er en presserende udfordring, og derfor er der brug for handling i stor skala nu.
”At nå 100 mia. kr. i grønne investeringer på bare tre år er – selv for en investor af ATP’s størrelse – en ambitiøs udfordring. Vi vil bruge pengene dér, hvor afkastet er attraktivt og en omlægning fra sort til grøn virkelig batter. Hvis vi skal gøre en mærkbar forskel for klimaet – og samtidig sikre medlemmerne gode afkast – så skal vi også turde lægge indsatsen i de sektorer, der for alvor belaster klimaet i dag, men som har viljen og eksekveringskraften til at reducere deres eksisterende CO2-udslip,” siger Bo Foged og fortsætter: ”Det er vigtigt at turde træffe de valg – også selv om det betyder, at vi også kommer til at lave investeringer, der ikke bare er grønt i grønt, og hvor omstillingen HAR fundet sted. Det flytter ikke meget for klimaet og giver ofte ikke et lige så attraktivt afkast.”
Fakta om ATP’s klimaambitioner:
2025
▪ 100 mia. kroner i investeringer, der støtter den grønne omstilling
▪ Alle porteføljeselskaber rapporterer CO2-udledning
2030
▪ 200 mia. kr. i investeringer, der støtter den grønne omstilling
▪ 70 pct. reduktion af CO2-udledning for børsnoterede aktier, erhvervsobligationer og ejendomme sammenlignet med udledningen i 2018
2050
ATP tilslutter sig ambitionen om at være CO2-neutral – både som virksomhed og gennem vores investeringer og aktive ejerskab.
Kontakter
Stephan Ghisler-SolvangPressechef for Pensions- og Investeringsforretningen
Tlf:+45 6122 9392stg@atp.dkVedhæftede filer
Links
Information om ATP
ATP Koncernen er Danmarks største pensionsselskab og administrationshus. Vi løser opgaver for næsten alle borgere og virksomheder i Danmark. Med en pensionsformue på 934 mia. kr. er ATP samtidig et af Europas største pensionsselskaber. Pensions & Investments er ansvarlige for ATP’s pensionsprodukt, ATP Livslang Pension. ATP Livslang Pension er en kollektiv ordning med over 5 mio. medlemmer. Målet er at levere gode, stabile pensioner i form af en livsvarig garanti, som vi tilstræber at realværdisikre. Det sker gennem investeringer i blandt andet obligationer, aktier, ejendomme og infrastruktur. ATP Livslang Pension sikrer, at næsten alle borgere i Danmark får et tillæg til folkepensionen den dag, de går på pension – og resten af livet.
Følg pressemeddelelser fra ATP
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ATP
ATP udvider hjælpen til borgere med usynlige handicap18.12.2025 05:35:00 CET | Pressemeddelelse
Borgere med usynlige handicap oplever større tryghed og forståelse, når de ringer til Udbetaling Danmarks solsikkelinje. Nye tal viser en kundetilfredshed på godt 90 procent – så nu udvider ATP linjen til seks nye områder fra 2026.
ATP-direktør skal bidrage til at styrke nordisk AI-udvikling og -anvendelse10.12.2025 07:00:00 CET | Nyhed
Koncerndirektør i ATP bliver bestyrelsesmedlem i nyt nordisk-baltisk AI-center støttet af Nordisk Ministerråd, der skal sætte fart på udvikling og brug af kunstig intelligens i Norden.
AI frigør tusindvis af arbejdstimer i ATP – og giver mere nærvær i borgerdialogen25.11.2025 07:02:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største administrationshus, ATP, modtager over 10.000 daglige telefonopkald fra borgerne om fx pension, barsel, boligydelser mv. Nu hjælper kunstig intelligens med den tidskrævende opgave at skrive referat af samtalerne med danskerne. Det gør dokumentationen hurtigere og giver mere nærvær i dialogen med borgerne.
Nu får 1,5 mio. pensionister brev om deres pension for 202624.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Udbetaling Danmark sender nu årsbreve med beregninger af næste års pension – og opfordrer pensionister til at sikre, at deres oplysninger er opdateret.
Flere penge til pensionister fra nytår - ATP hæver pensionen for alle 5,7 millioner medlemmer23.10.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra årsskiftet skruer ATP op for pensionen. Det gælder alle medlemmer – både de nuværende 1,1 millioner pensionister og de øvrige medlemmer af ATP. “Vores økonomi er så solid, at vi for fjerde gang siden 2016 kan give pensionerne et løft,” siger ATP’s adm. direktør, Martin Præstegaard.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
