ATP

ATP kåret til årets bedste europæiske pensionsselskab

Del
Ved den årlige prisuddeling for den europæiske pensionsbranche vandt ATP i alt seks priser, herunder hovedprisen som årets bedste pensionsselskab i Europa.

Tirsdag aften den 3. december blev den årlige prisuddeling for den europæiske pensionsbranche – IPE Awards – afholdt i København.

Ved prisuddelingen vandt ATP førsteprisen i hele seks forskellige kategorier, herunder aftenens hovedpris som årets bedste pensionsselskab i Europa. Juryen udtalte i den forbindelse “Fantastic returns and a disciplined approach to achieving them, combined with exceptional liability risk management. ATP is an exceptionally well-run pension fund even by local and regional standards”.  

Udover hovedprisen var der priser til ATP i kategorierne:

  • Årets bedste long-term investment strategy i Europa (guldpris)
  • Årets bedste nationale fond/statsfond i Europa (sølvpris)
  • Årets bedste pensionsselskab i Danmark - side om side med PensionDanmark.
  • Årets innovationspris.
  • Årets pris i relation til Emerging Markets.

I forbindelse med prisen for årets bedste long-term investment strategy udtalte juryen:” ATP’s long-term investment structure is clear and robust, allowing it to remain an outstanding pension fund on a global level.”

Anerkendelse af ATP’s arbejde

”Det er et fantastisk flot resultat for ATP og først og fremmest en kæmpe anerkendelse af det arbejde og engagement, som ATP’s medarbejdere leverer hver eneste dag. Ikke bare vinder vi priserne som årets europæiske og danske pensionsselskab men også fire faglige kategorier, hvilket understreger både bredden og dybden i vores arbejde. Jeg er meget stolt på ATP’s vegne,” siger adm. direktør Bo Foged og fortsætter:

”For mig viser priserne, at ATP gør det rigtig godt. Ikke bare i en dansk men også i en europæisk sammenhæng - det glæder jeg mig over. Samtidig forpligter det, at vi gør det godt, og vi skal ufortrødent fortsætte vores arbejde med at bidrage til den økonomiske grundtryghed til gavn for vores mere end fem millioner medlemmer og det danske samfund. Det ser jeg frem til at gøre sammen med alle mine dygtige kolleger i ATP.”

Kontakter

For mere information, kontakt presserådgiver Robert Neimanas, tlf.: 9394 0205, mail: rne@atp.dk

Vedhæftede filer

Information om ATP

ATP
ATP
Kongens Vænge 8
3400 Hillerød

70 11 12 13https://www.atp.dk/

ATP Koncernen er Danmarks største pensionsselskab og administrationshus. Vi løser opgaver for næsten alle borgere og virksomheder i Danmark. Med en pensionsformue på 934 mia. kr. er ATP samtidig et af Europas største pensionsselskaber. Pensions & Investments er ansvarlige for ATP’s pensionsprodukt, ATP Livslang Pension. ATP Livslang Pension er en kollektiv ordning med over 5 mio. medlemmer. Målet er at levere gode, stabile pensioner i form af en livsvarig garanti, som vi tilstræber at realværdisikre. Det sker gennem investeringer i blandt andet obligationer, aktier, ejendomme og infrastruktur. ATP Livslang Pension sikrer, at næsten alle borgere i Danmark får et tillæg til folkepensionen den dag, de går på pension – og resten af livet.

Følg pressemeddelelser fra ATP

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ATP

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye