ATP Ejendomme

ATP Ejendomme henter Chief Property Officer fra CG Jensen

Del
Med fokus på at videreudvikle aktiviteterne inden for byggeri og projektudvikling har ATP Ejendomme ansat Jan Johansen som ny CPO. Han bliver samtidig en del af direktionen.

ATP Ejendomme står over for at øge aktiviteterne inden for byggeri og projektudvikling, blandt andet med henblik på at fremme udnyttelsen af eksisterende byggeretter. Til at lede og drive denne udvikling har ATP Ejendomme ansat Jan Johansen, som får det overordnede ansvar for lejemålsindretninger, renoveringer, nyopførelser og drift.

Jan Johansen kommer fra entreprenørkoncernen CG Jensen, hvor han siden 2012 har bestridt forskellige ledende stillinger, senest som direktør for kvalitet/rapportering (CQO) og medlem af direktionen.

”Med ansættelsen af Jan får vi en stærk kapacitet, som gennem en årrække har opbygget både strategisk og operationel erfaring med projektudvikling, projektstyring og økonomistyring inden for byggebranchen. Samtidig ønsker vi med Jan at øge fokus på blandt andet implementering af digitale løsninger til effektivisering og styring af såvel projektudvikling som driftsovervågning og -optimering”, siger Martin Vang Hansen, administrerende direktør i ATP Ejendomme.


Også Jan Johansen glæder sig til at tiltræde sit nye job og til samarbejdet med organisationen:

”ATP Ejendomme har en stærk og attraktiv markedsposition, og jeg ser frem til at være med til at udvikle og styrke projekt- og ejendomsudviklingen og samtidig understøtte de tværgående tiltag og processer i ATP Ejendomme, der fremmer vigtige områder som effektivisering, digitalisering og bæredygtighed”, siger Jan Johansen.

Jan Johansen indtræder i direktionen i ATP Ejendomme, der i dag består af adm. direktør Martin Vang Hansen, investeringsdirektør Kenneth Olsson, investeringsdirektør André Scharf samt property management direktør Christian Hartmann. Han tiltræder stillingen senest den 1. december 2020.

Som følge af ansættelsen af Jan Johansen fratræder den hidtidige direktør for Property Management, Christian Hartmann, med udgangen af juli måned.

”Der er grund til at rette en meget stor tak til Christian, som har været en meget vellidt kollega og medarbejder i ATP Ejendomme i mange år, og som har en stor del af æren for, at vi i dag er en af de fremmeste ejendomsejere og –udviklere i Danmark. Jeg er taknemmelig for Christians indsats og ønsker ham alt det bedste for fremtiden”, slutter Martin Vang Hansen.

Kontakter

For mere information, kontakt presserådgiver Robert Neimanas, tlf.: 9394 0205, mail: rne@atp.dk

Billeder

Vedhæftede filer

Information om ATP Ejendomme

Hos ATP Ejendomme brænder vi for at skabe de helt rigtige rammer om din virksomhed. Så du kan have dit fulde fokus på dine kunder, medarbejdere og forretning.

Vi ejer, drifter og udvikler nogle af de smukkeste ejendomme i Danmark. For os handler det om meget mere end bare mursten og beliggenhed. Det handler nemlig om at skabe rum til mennesker, ideer og den tid, vi lever i. Verden omkring os forandrer sig konstant og kræver, at vi hele tiden er nysgerrige og arbejder for at finde løsninger, der kan være med til at løfte dig ind i fremtiden. Så det gør vi – om det gælder et fullservice kontorfællesskab, et nytænkende spisested eller et ikonisk domicil. Og vi stiller alle vores kompetencer til rådighed for dig i én sammenhængende løsning – du får den fulde pakke, mens vi tager det fulde ansvar. Det ligger i vores DNA at skabe værdi. For dig som kunde, for din forretning, og i sidste ende for os alle sammen. For ATP Ejendomme er, som en del af ATP-familien, ejet af danskerne, og med det følger et særligt ansvar. Vores forretning skal ikke alene give plus på danskernes pensionskonto, vi skal også bidrage positivt til det samfund, vi er en del af. Derfor er vi med til at sætte nye standarder for bæredygtighed og for det gode arbejdsmiljø. På den måde investerer vi ikke bare i ejendomme. Vi investerer i kommende generationer.

Følg pressemeddelelser fra ATP Ejendomme

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ATP Ejendomme

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye