ATP

ATP ansætter koncerndirektør for IT og teknologi

Del
ATP udpeger Haktan Bulut til ny koncerndirektør for IT og teknologi (CITO). Han kommer fra en stilling som Executive Vice President og chef for teknologi i Nuuday og vil i rollen som CITO komme til at spille en afgørende rolle i at sikre synergier i ATP-Koncernen.
Haktan Bulut bliver ny CITO i ATP
Haktan Bulut bliver ny CITO i ATP

ATP får fra 1.oktober 2022 et nyt ansigt i koncernledelsen i en nyoprettet stilling som koncerndirektør for IT og teknologi (CITO). Haktan Bulut, 49 år, skal således stå i spidsen for at sikre en veldrevet organisation, der er rustet til en digital fremtid.

”Vi har gennem utallige projekter vist, at ATP kan levere. Korrekt og til tiden. Jeg er stolt af den vigtige rolle, ATP spiller for det danske samfund som helhed og det er vores klare ambition at fortsætte med at levere de bedste løsninger til danskerne. Det indebærer, at vi løbende skal justere og sørge for at have de rette kompetencer i koncernledelsen, så vi står stærkt rustet til en digital fremtid", siger Martin Præstegaard, adm. direktør i ATP.

Haktans teknologiske kompetencer og erfaring vil styrke ATP i en IT-drevet verden. Han kommer i stillingen som CITO til at være en del af koncernledelsen og på den måde spille en afgørende rolle for at sikre dels synergier og kompetencer på tværs af koncernen, og dels at ATP fortsat er langt fremme med teknologiudvikling” tilføjer Martin Præstegaard.

Kundevendt teknologi i en servicedrevet koncern

Haktan Bulut kommer senest fra en stilling som Executive Vice President og Head of Technology i Nuuday, der udsprang af TDC. Han har en kandidatgrad i Datalogi fra Københavns Universitet og et CV med mere end 20 års erfaring i udvikling af løsninger til digitale Business-to-Consumers (B2C) services:

”Med mange års erfaring fra kommercielle IT-virksomheder ser jeg frem til at bidrage positivt til ATP’s digitale udvikling. Jeg kommer fra et B2C-marked, hvilket er en god indgangsvinkel til udvikling af ATP’s serviceorienterede administrationsforretning. På pensionssiden kan jeg bidrage med min viden om kritiske systemer, datahåndtering og sikkerhed. ATP er en grundpille i det danske samfund og har derfor stor værdi og betydning for den enkelte. Det ser jeg frem til at bidrage til og blive en del af” siger Haktan om sin nye CITO-rolle hos ATP.

ATP, der forvalter danskernes samlede pensionsformue og årligt udbetaler velfærds- og sikringsydelser for over 300 mia. kr., har oprettet stillingen CITO, som en del af en organisatorisk ændring, der skal styrke koncernens digitale udvikling og ruste ATP til fremtiden.

Billeder

Haktan Bulut bliver ny CITO i ATP
Haktan Bulut bliver ny CITO i ATP
Download

Information om ATP

ATP
ATP
Kongens Vænge 8
3400 Hillerød

70 11 12 13https://www.atp.dk/

ATP Koncernen er Danmarks største pensionsselskab og administrationshus. Vi løser opgaver for næsten alle borgere og virksomheder i Danmark. ATP Livslang Pension er en kollektiv ordning med mere end 5 mio. medlemmer og en pensionsformue på 733 mia. kr. Vores opgave er at sikre gode, stabile pensioner, så danskerne har lidt mere at leve for den dag, de går på pension. Derudover sikrer vi udbetaling af en række velfærds- og sikringsydelser. To ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, kommer fra ATP Koncernen. Sammenlagt udbetaler vi 280 mia. kr. om året til 2,4 mio. borgere på vegne af staten, kommunerne og arbejdsmarkedets parter.

Følg pressemeddelelser fra ATP

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ATP

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye