ATP ansætter koncerndirektør for IT og teknologi
21.9.2022 08:00:00 CEST | ATP | Pressemeddelelse

ATP får fra 1.oktober 2022 et nyt ansigt i koncernledelsen i en nyoprettet stilling som koncerndirektør for IT og teknologi (CITO). Haktan Bulut, 49 år, skal således stå i spidsen for at sikre en veldrevet organisation, der er rustet til en digital fremtid.
”Vi har gennem utallige projekter vist, at ATP kan levere. Korrekt og til tiden. Jeg er stolt af den vigtige rolle, ATP spiller for det danske samfund som helhed og det er vores klare ambition at fortsætte med at levere de bedste løsninger til danskerne. Det indebærer, at vi løbende skal justere og sørge for at have de rette kompetencer i koncernledelsen, så vi står stærkt rustet til en digital fremtid", siger Martin Præstegaard, adm. direktør i ATP.
Haktans teknologiske kompetencer og erfaring vil styrke ATP i en IT-drevet verden. Han kommer i stillingen som CITO til at være en del af koncernledelsen og på den måde spille en afgørende rolle for at sikre dels synergier og kompetencer på tværs af koncernen, og dels at ATP fortsat er langt fremme med teknologiudvikling” tilføjer Martin Præstegaard.
Kundevendt teknologi i en servicedrevet koncern
Haktan Bulut kommer senest fra en stilling som Executive Vice President og Head of Technology i Nuuday, der udsprang af TDC. Han har en kandidatgrad i Datalogi fra Københavns Universitet og et CV med mere end 20 års erfaring i udvikling af løsninger til digitale Business-to-Consumers (B2C) services:
”Med mange års erfaring fra kommercielle IT-virksomheder ser jeg frem til at bidrage positivt til ATP’s digitale udvikling. Jeg kommer fra et B2C-marked, hvilket er en god indgangsvinkel til udvikling af ATP’s serviceorienterede administrationsforretning. På pensionssiden kan jeg bidrage med min viden om kritiske systemer, datahåndtering og sikkerhed. ATP er en grundpille i det danske samfund og har derfor stor værdi og betydning for den enkelte. Det ser jeg frem til at bidrage til og blive en del af” siger Haktan om sin nye CITO-rolle hos ATP.
ATP, der forvalter danskernes samlede pensionsformue og årligt udbetaler velfærds- og sikringsydelser for over 300 mia. kr., har oprettet stillingen CITO, som en del af en organisatorisk ændring, der skal styrke koncernens digitale udvikling og ruste ATP til fremtiden.
Billeder

Information om ATP
ATP Koncernen er Danmarks største pensionsselskab og administrationshus. Vi løser opgaver for næsten alle borgere og virksomheder i Danmark. ATP Livslang Pension er en kollektiv ordning med mere end 5 mio. medlemmer og en pensionsformue på 733 mia. kr. Vores opgave er at sikre gode, stabile pensioner, så danskerne har lidt mere at leve for den dag, de går på pension. Derudover sikrer vi udbetaling af en række velfærds- og sikringsydelser. To ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, kommer fra ATP Koncernen. Sammenlagt udbetaler vi 280 mia. kr. om året til 2,4 mio. borgere på vegne af staten, kommunerne og arbejdsmarkedets parter.
Følg pressemeddelelser fra ATP
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ATP
ATP vinder innovationspris for medarbejderudviklede robotter19.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
ATP løb med Innovationsprisen ved den årlige digitaliseringskonference OffDig for at uddanne medarbejdere til selv at kode automatiseringsløsninger, der kan overtage rutineopgaver.
Kampdag 2026: Danske kvinder er blandt Europas bedste til at spare op til pension6.3.2026 14:15:00 CET | Pressemeddelelse
Danske kvinder hører til blandt de mest pensionsopsparende i Europa. Det skyldes både, at danske kvinder er blandt de flittigste udearbejdende, at de derfor har arbejdsmarkedspensioner i et helt andet omfang end de fleste andre lande, og at indbetalingerne i kroner og øre til pension generelt er høje.
ATP afslutter arbejdsprogram i administrationsforretningen3.3.2026 12:45:42 CET | Pressemeddelelse
ATP er nu på plads med en såkaldt Operating Model i administrationsforretningen, som skal sikre, at ATP er bedst muligt rustet til også i fremtiden at kunne levere høj kundetilfredshed, robust drift, effektivitet og velfungerende digitale løsninger.
Stærkt aktieafkast sikrer ATP solidt 2025-regnskab5.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Geopolitiske spændinger blev definerende for bevægelserne på de finansielle markeder i 2025, og global uforudsigelighed var igen et grundvilkår. ATP’s garanterede pensioner er intakte, og med et afkast på 19,5 pct. i investeringsporteføljen står ATP økonomisk et godt sted efter 2025. Det langsigtede afkast siden 2008 lyder på 10,4 pct. i gennemsnit om året.
Godt 400.000 lønmodtagere får automatisk udbetalt feriepenge2.2.2026 11:03:42 CET | Pressemeddelelse
Lige nu oplever mange lønmodtagere, at der kommer ekstra penge på kontoen i takt med, at der automatisk udbetales feriepenge for 315 mio. kr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
