UNICEF Danmark

Astrid Haug er ny forperson for bestyrelsen i UNICEF Danmark

21.4.2023 08:00:00 CEST | UNICEF Danmark | Pressemeddelelse

Del
UNICEF Danmarks bestyrelse har valgt Astrid Haug som ny forperson og Søren Skibsted som ny næstforperson. Astrid Haug overtager posten fra Jesper Lok, der takker af efter seks år i bestyrelsen. Samtidig bydes Mette Maix velkommen.

Selvstændig rådgiver og ekspert i sociale medier Astrid Haug overtager posten som forperson i UNICEF Danmarks bestyrelse. Astrid Haug har været medlem af bestyrelsen siden 2019 – de seneste to år som næstforperson.

Hun overtager posten fra Jesper Lok, der har siddet i spidsen for bestyrelsen de seneste to år. Jesper Lok træder tilbage efter seks år i bestyrelsen, som ifølge vedtægterne er det maksimale antal år for bestyrelsesmedlemmer i UNICEF Danmark. Dermed har Jesper Lok været med til at sætte retningen for UNICEF Danmark i en periode med en vigtig transformation både digitalt og organisatorisk.

”Det har været en stor fornøjelse at arbejde med UNICEF sagen og holdet de seneste år. Der er leveret solide resultater over en bred kam, og jeg glæder mig over, at Astrid nu tager teten som forperson og ønsker alle i UNICEF held og lykke med den fortsatte rejse, og arbejdet for de børn, der er særligt udfordrede og udsatte,” siger Jesper Lok.

Astrid Haug har 15 års erfaring med sociale medier, digital transformation og politisk kommunikation. Hun har sin egen virksomhed, Astrid Haug Bureau, der rådgiver større virksomheder, kulturinstitutioner, medier, fonde, kommuner, ministerier, medlemsorganisationer og startups på området.

”Arbejdet i UNICEF Danmarks bestyrelse giver rigtig meget mening for mig. Efter to år som næstforperson er jeg derfor glad og ydmyg over at kunne fortsætte det gode arbejde ved at stille mine kompetencer til rådighed. Samtidig skal lyde en stor tak til Jesper Lok, der med sin store erhvervsfaglige indsigt og erfaring har bidraget til at skabe positive forandringer for UNICEF Danmark – og derigennem verdens børn,” siger Astrid Haug.

Ny på posten som næstforperson bliver Søren Skibsted, der har været medlem af bestyrelsen siden 2020. Søren Skibsted er partner i advokatfirmaet Kromann Reumert.

Ind i bestyrelsen træder også adm. direktør for Rosendahl Design Group, Mette Maix. Hun er en erfaren ledelsesrådgiver og har tidligere bl.a. været adm. Direktør for Flying Tiger Copenhagen. Mette Maix er desuden medlem af bestyrelserne i Matas, Aarstiderne og Good Food Group. Hun glæder sig til at bidrage til arbejdet for verdens børn.

"Der er mere end nogensinde brug for UNICEF til at sikre børns rettigheder og tale deres sag over alt i verden. Jeg er oprigtigt imponeret over UNICEF's utrættelige arbejde og ser særdeles meget frem til at bringe min erfaring, kompetencer og netværk i spil for at hjælpe UNICEF med at hjælpe verdens børn," siger Mette Maix.

Bestyrelsen er ansvarlig for ledelsen af UNICEF Danmark og arbejder frivilligt og ulønnet. Nye medlemmer vælges af den siddende bestyrelse, der også udpeger forperson og næstforperson. Bestyrelsesmedlemmerne bidrager hver især med viden og kompetence til ledelsen og udviklingen af Den Danske UNICEF Fond og indsatsen for verdens mest udsatte børn.

Kontakter

Billeder

Links

Information om UNICEF Danmark

UNICEF Danmark
UNICEF Danmark
Rentemestervej 62
2200 København NV

https://www.unicef.dk/

Følg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark

Aarstiderne og UNICEF Danmark indgår samarbejde for at give flere børn lyst til at gå i køkkenet21.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

Aarstiderne og UNICEF Danmark indgår et nyt samarbejde med fokus på børns adgang til nærende måltider og deres relation til mad, både i Danmark og globalt. Samarbejdet tager udgangspunkt i det fælles måltid som et vigtigt samlingspunkt for trivsel, læring og sundhed. I Danmark har vi fokus på at inspirere flere børn til selv at være med i køkkenet og udvikle et naturligt forhold til råvarer, smag og måltider. Internationalt bidrager samarbejdet til UNICEFs indsats for at sikre, at børn verden over får adgang til sund og varieret mad. Sammen inviterer vi nu familier med på en “smagsrejse”, hvor børn og voksne gennem fortællinger, samlekort og aktiviteter lærer om råvarer, madkultur og børns madvilkår forskellige steder i verden. Initiativet er integreret i Aarstidernes måltidskasser hen over foråret. “Når vi samles om et måltid, handler det om meget mere end at blive mætte.Det handler om relationer, nærvær og fællesskab. Når børn inviteres med i køkkenet, får de mulighed for at tage ans

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye