Astma-Allergi Danmark

Astma-Allergi Danmark inviterer til eksemskole i Aalborg

Del
Få hjælp til hverdagens udfordringer med børneeksem – også kaldet atopisk eksem – når Astma-Allergi Danmark inviterer til eksemskole i Aalborg. Det er gratis at deltage.
Er du plaget af børneeksem, så deltag i Astma-Allergi Danmarks eksemskole d. 30. januar kl. 17.30-20.30 på First Hotel Aalborg. Foto: Astma-Allergi Danmark
Er du plaget af børneeksem, så deltag i Astma-Allergi Danmarks eksemskole d. 30. januar kl. 17.30-20.30 på First Hotel Aalborg. Foto: Astma-Allergi Danmark

Børneeksem er en af de hyppigste kroniske hudsygdomme, som rammer både børn og voksne. Har du selv, eller har dit barn børneeksem, så bliv klogere på, hvordan du kan forebygge kløe og eksemudbrud til Astma-Allergi Danmarks gratis eksemskole i Aalborg. Det foregår d. 30. januar kl. 17.30 – 20.30 på First Hotel Aalborg.

Bryd en ond spiral

Rådgivningschef i Astma-Allergi Danmark, Betina Hjorth, fortæller, at eksemskolen er for alle: Unge, voksne og forældre til børn med børneeksem

– Mange danskere med eksem befinder sig i en ond spiral med kløe og voldsomme udbrud. På eksemskolen lærer du, hvordan du bedst forebygger og behandler din egen eller dit barns eksemhud, siger Betina Hjorth. Hun råder derfor alle, der er plaget af børneeksem til at deltage.

Det er afdelingslæge og ph.d. Kristina Sophie Ibler og sygeplejerske Christine Munch Westergaard fra Sjællands Universitetshospital i Roskilde, som underviser. I løbet af aftenen vil de fortælle om den nyeste viden og give praktiske råd til hverdagens udfordringer med eksem. Astma-Allergi Danmarks Rådgivning vil også være til stede.

Hvert femte barn får børneeksem

I dag får omkring hvert femte barn i Danmark børneeksem, og interessen for eksemskolen er især stor blandt forældre til børn med børneeksem.
– Vores erfaring er, at den evindelige kløe i hverdagen med børneeksem fylder rigtig meget hos de berørte. Så det får selvfølgelig særligt fokus, siger Betina Hjorth.

Til eksemskolen får deltagerne også konkrete smøretips og råd til, hvordan man hjælper sit barn, der lider under kløen. Der vil også være muligheder for at få prøver af forskellige hudplejeprodukter i pausen.

FAKTA

Deltag i Astma-Allergi Danmarks eksemskole

Hvor: First Hotel Aalborg, Rendsburggade 5, 9000 Aalborg.

Hvornår: Tirsdag den 30. januar 2018 kl. 17.30-20.30.

Hvordan tilmelder jeg mig? Skriv til rådgiver Rikke Lystbæk Tygesen på rt@astma-allergi.dk eller ring til Astma-Allergi Danmark på telefon 43 43 59 11. Husk at oplyse telefonnummer, e-mailadresse og antal deltagere. Det er gratis at deltage.

Nøgleord

Kontakter

Kontakt for yderligere oplysninger:
Anne Holm Hansen, vicedirektør i Astma-Allergi Danmark. Tlf.: 20 82 25 76

Billeder

Er du plaget af børneeksem, så deltag i Astma-Allergi Danmarks eksemskole d. 30. januar kl. 17.30-20.30 på First Hotel Aalborg. Foto: Astma-Allergi Danmark
Er du plaget af børneeksem, så deltag i Astma-Allergi Danmarks eksemskole d. 30. januar kl. 17.30-20.30 på First Hotel Aalborg. Foto: Astma-Allergi Danmark
Download

Links

Information om Astma-Allergi Danmark

Astma-Allergi Danmark
Astma-Allergi Danmark
Universitetsparken 4
4000 Roskilde

43 43 59 11http://www.astma-allergi.dk/

Astma-Allergi Danmark er en landsdækkende patientforening, som arbejder for, at alle der er berørt af allergi, høfeber, astma og eksem får en bedre hverdag.

Følg pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye