Assens Forsyning A/S tilbyder hurtigere betaling

CORONA: Assens Forsyning A/S følger nu samme praksis som en række kommuner og offentlige virksomheder allerede har indført, og som gør det muligt for selskabets leverandører, at få betaling for varer og ydelser, så snart fakturaen er godkendt.
”Vi befinder os i en meget vanskelig situation, hvor det meste af Danmark er lukket ned, og hvor mange virksomheder er udfordret på indtjening og likviditet. Vi vil derfor gerne række erhvervslivet en hjælpende hånd, sådan at alle kan komme så godt igennem corona-situationen som muligt. Det gør vi ved at fremrykke vores betalinger, hvilket kan være med til at sikre en bedre likviditet blandt leverandørerne,” fortæller økonomichef Marianne Lyngsø Hansen.
Konkret betyder beslutningen, at Assens Forsyning A/S og tilhørende datterselskaber ændrer betalingsbetingelserne for de leverandører, der måtte ønske det. Der er altså tale om en frivillig ordning.
Fakturaer skal som hidtil sendes elektronisk og vil efter modtagelse følge de sædvanlige procedurer for godkendelse.
Leverandører, der ønsker at fremrykke betalingen, kan kontakte Assens Forsyning A/S på oekonomi@assensforsyning.dk eller telefon 6344 9000.
Ved henvendelse skal følgende oplyses:
- Firmanavn
- CVR-nummer
- Kontaktperson
- E-mail og tlf.
Efter fakturaen er godkendt, modtager leverandøren betalingen hurtigst muligt.
Ovenstående træder i kraft med øjeblikkelig virkning og vil være gældende, så længe det vurderes nødvendigt.
Leverandører, der ønsker at få fremrykket deres betaling, får direkte besked, når ordningen ophører.
Fakta
- I corona-situationen, hvor mange virksomheder er udfordret på indtjening og likviditet, suspenderer Assens Forsyning A/S de normale betalingsbetingelser
- Leverandører af varer og tjenesteydelser kan dermed få deres betaling, så snart fakturaen er godkendt
- Ved at fremrykke betalingerne ønsker Assens Forsyning A/S at sikre en bedre likviditet blandt leverandørerne, sådan at alle kan komme så godt igennem corona-situationen som muligt
- Assens Forsyning A/S med tilhørende datterselskaber er ansvarlig for rensning og håndtering af spildevand samt dagrenovation og genbrugsstationer i hele Assens Kommune. Herudover er selskabet gennem Assens Vandværk ansvarlig for levering af drikkevand i Assens by, Turup, Barløse og på Bågø
Nøgleord
Kontakter
Gerdt Hylbæk NielsenStrategisk kommunikationsmedarbejder
Gerdt er presseansvarlig journalist i Assens Forsyning A/S
Billeder

Information om Assens Forsyning
Om Assens Forsyning A/S
Assens Forsyning A/S er ansvarlig for drift, service og udvikling af bæredygtige løsninger til borgerne i Assens Kommune indenfor områderne drikkevand, håndtering af regn- og spildevand samt affald- og genbrug.
Følg pressemeddelelser fra Assens Forsyning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Assens Forsyning
Boligejere inviteres til Klimaklar i Assens22.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Assens Kommune og Assens Forsyning A/S inviterer interesserede boligejere i risikozonen for lokale oversvømmelser, stormflod eller stigende grundvand til klimadialog om sikring af deres ejendom. Det sker i tæt samarbejde Beredskab Fyn, Beredskabsforbundet samt et stærkt hold af eksperter fra det lokale erhvervsliv i Forsyningsparken den 29. april 2025.
Vandløb 2025 satte globale vanddilemmaer i børnehøjde21.3.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
For andet år i træk inviterede Assens Forsyning kommunens 3., 4. og 5. klasser til VANDløb rundt om Forsyningsparken lidt uden for Assens. De mere end 100 tilmeldte elever fra 3 skoler fik udover kage, saft og lidt motion også stof til eftertanke med sig hjem.
En tidlig julegave til miljøet20.12.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det nye energiproducerende renseanlæg lidt uden for Assens fortsætter de gode takter. Senest er det nemlig lykkes at fastholde en optimal biologisk renseproces af spildevandet helt uden brug af jernklorid. Det giver en miljøgevinst på 3 ton færre kemikalier anvendt siden november 2024. Det er det en økonomisk gevinst for Assens Forsyning A/S og en tidlig julegave til miljøet gennem lavere CO2-udledning.
Vestfyns Gymnasium indtager Kredsløbslaboratoriet21.11.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vestfyns Gymnasium og Assens Forsyning A/S har indledt et udviklingssamarbejde, der skal give 2. g studerende på bioteknologi-linjen mulighed for at komme helt tæt på bæredygtig håndtering af spildevand i et forsyningsselskab. I februar 2025 indtager de første 31 studerende Kredsløbslaboratoriet lidt uden for Assens i forbindelse med opstart af deres studieretningsopgave.
Unge talenter fra Aarupskolen kom helt tæt på spildevandet26.9.2024 11:32:24 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag eftermiddag den 25. september 2024 åbnede Kredsløbslaboratoriet døren for det første hold elever i Assens Forsynings spritnye skoletjeneste. Det blev 9.a fra Aarupskolen, der kom helt tæt på et af Danmarks mest moderne energiproducerende renseanlæg samtidig med at de fik testet deres faglighed med klimadilemmaer og praktiske forsøg i laboratoriet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum