Flora Danica Jewellery

Asiens førende distributør af luksusvarer indgår partnerskab med Flora Danica smykker

Del

Flora Danica Jewellery har underskrevet en aftale med den førende distributør af luksus- og livsstilsbrands i Asien, Bluebell Group.

 

Bluebell Group, der siden 1954 har stået bag væksten af top brands som Pandora, Jimmy Choo, Chaumet, Messika, Brunello Cucinelli og mange flere, skal over de næste fem år etablere Flora Danica på det japanske marked.

 

Serge Grebert, CEO i Bluebell Group Japan, udtaler: ”Flora Danica kan potentielt blive et rigtig stort brand i Japan og resten af Asien. Vi tror meget stærkt på brandet, teamet, og på de muligheder som Flora Danica har med brandets skarpe positionering og differentiering”.

 

Martin Glisby Kerrn, CEO i Flora Danica Jewellery, udtaler: ”Det japanske marked er et af verdens største smykkemarkeder og i samarbejdet med netop Bluebell Group og deres stærke kompetencer og netværk kan Flora Danica blive en stor succes i Japan og resten af Asien. Nøjagtigt som det var med Flora Danica i 1960-70erne”.  

 

Udover ægteparret Martin og Karina Glisby Kerrn, inkluderer ejerkredsen i Flora Danica den danske blomsterkunstner, Nicolai Bergmann, som i Japan har en kæmpe fanskare og en blomstrende trecifret millionforretning. Gennem samarbejdet, og med Nicolai Bergmann som brand ambassadør, vil parterne sammen fokusere på online salg og fysisk salg via 30 butikker i Japan. Herigennem vil Flora Danica relancere de mest ikoniske og bedst sælgende serier fra virksomhedens 70år lange historie.

Kontakter

Billeder

Om Flora Danica

Det danske smykkemærke, Flora Danica, der i 1952 opfandt teknikken til forgyldning af blomster, blev i april 2021 opkøbt med det formål at relancere det ikoniske danske smykkemærke. Under det oprindelige slogan ”naturens eget design” sælges Flora Danica smykker i Danmark online og i Illums Bolighus. Omsætningen på det danske marked alene nåede i 2022 en tidobling i forhold til virksomhedsoverdragelsen i 2021. www.floradanica.com

Om Bluebell

Bluebell (etableret 1954) har mere end 4000 ansatte og er med en omsætning på USD 2,5 milliarder den førende omni-channel distributør af luksusbrands i Asien (Japan, Korea, Kina, Hong Kong, Macau, Taiwan, Malaysia, Singapore, Cambodia og Australien). Bluebell distribuerer internationale brands på tværs af produktkategorier fra fashion, accessories, sko og beauty til smykker. www.bluebellgroup.com

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye