Ase

Ase: Øget revisionspligt en fuser

Del
Regningen for oprydningen i SKAT efter års kaos og nedskæringer må aldrig ende hos landets mindste virksomheder. Det fastslår Karsten Mølgaard Jensen, administrerende direktør i Ase, landets største a-kasse for selvstændige erhvervsdrivende. Meldingen kommer efter, at en uvildig evaluering af fuld revisionspligt ikke viser nogen effekt i forhold til virksomheder, der har fået en mindre omfattende revision af regnskabet.

Evalueringsrapporten, som erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) i dag har oversendt til Folketinget, hamrer en pæl igennem skatteminister Karsten Lauritzens (V) argumenter for at skærpe revisionspligten for små og mellemstore danske virksomheder.  

”Skatteministeren har tidligere på et tvivlsomt grundlag anklaget de små virksomheder for at være landets største skattesnydere og i den forbindelse bebudet skærpet revisionspligt. Nu har vi fået dokumenteret, at fuld revisionspligt ikke har den ønskede effekt. Det er enklere skatteregler fremfor dyrere revisorudgifter, der er brug for,” pointerer Ases administrerende direktør Karsten Mølgaard Jensen.

Vejen frem er derfor at forenkle skattereglerne, øge SKATs kontrol og samtidig udnytte alle datakilder for at komme såvel fejl som snyderi til livs.

”Øget revisionspligt og den medfølgende ekstraudgift til mindre virksomheder vil blot modarbejde regeringens målsætning om færre administrative byrder,” siger Karsten Mølgaard Jensen.

Kun 40 procent af de helt små virksomheder kan ifølge en undersøgelse blandt Ases selvstændige medlemsvirksomheder overskue skattelovgivningen, og udgifterne til revision er en væsentlig post på de mindste virksomheders regnskab.

”Når kun fire ud af ti selvstændige siger, at de kan overskue de skatteregler, der gælder for deres virksomhed, så er skattesystemet dumpet. Vi sender jo samtidig en stor regning til folk, der bare gerne vil drive en lille forretning, fordi de må ud og købe sig til hjælp for at forstå reglerne. Faktisk peger SKAT selv på, at de indviklede regler bidrager til, at hver anden mindre virksomhed har fejl i deres skatteberegning,” siger Karsten Mølgaard Jensen, der også er medlem af Virksomhedsforum for erhvervsrettet regelforenkling.

Også Word Economic Forum (WEF) har fået øje på det komplicerede danske skattesystem. De indviklede skatteregler er en af hovedudfordringerne for de dansk virksomheder i forhold til at drive forretning, konkluderede WEF sidste år i sin analyse af konkurrencekraften verden over.

Karsten Mølgaard Jensen mødes senere fredag med skatteminister Karsten Lauritzen for at drøfte de mindste virksomheders behov for forenklet skattelovgivning.

Nøgleord

Kontakter

For yderligere oplysninger kontakt:


Karsten Mølgaard Jensen, adm. dir: 40130897


Troels Krog, chef for Politik og Presse: 21359026

Information om Ase

Ase
Ase
Frederikskaj 4
2450 København SV

+45 7013 7013https://www.ase.dk

Følg pressemeddelelser fra Ase

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ase

Jobcentre et oplagt sted at spare - rekordmange ansatte hjælper historisk få ledige15.8.2022 12:51:20 CEST | Pressemeddelelse

Besparelser på landets 94 kommunale jobcentre er genstand for opmærksomhed fra politiske partier på udkig efter finansiering af nye politiske udspil. Ikke mindst Venstre, der i dag også vil pege på netop jobcentrene som et område med stort effektiviseringspotentiale – og det giver god mening. Trods gunstige konjunkturer og rekordlav ledighed er der historisk mange ansatte på jobcentrene, pointerer Karsten Mølgaard Jensen, administrerende direktør i Ase.

Ase: Ny aftale giver grobund for at flytte hele jobindsatsen til a-kasserne24.6.2022 14:59:55 CEST | Pressemeddelelse

Et vigtigt skridt på vejen mod et mere helstøbt, forenklet og økonomisk effektiv beskæftigelsesforløb med større fokus på med fuld metodefrihed og digitale samtaler at sikre en individorienteret indsats. Sådan betegner Karsten Mølgaard Jensen, administrerende direktør, Ase, den politiske aftale om, at a-kasserne fra 1. januar 2024 skal overtage ansvaret for de dagpengeforsikrede ledige i de første tre måneder af ledighedsperioden.

Ase: Danmark er gået glip af 30.000 nye iværksættere24.6.2022 08:10:00 CEST | Pressemeddelelse

Trods økonomisk opsving og historisk høj beskæftigelse har Danmark misset muligheden for at få ekstra skub i iværksætteriet. Tværtimod har vi tabt 30.000 nye iværksættervirksomheder sammenlignet med sidste højkonjunktur. Samtidig er levealderen på danske iværksættervirksomheder væsentligt kortere end i Sverige, og andelen af selvstændige blandt de beskæftigede i Danmark blandt de absolut laveste i EU, viser ny Ase-analyse.

Fagforeninger tjener milliarder på social kontrol24.3.2022 06:13:00 CET | Pressemeddelelse

Op mod 300.000 danske lønmodtagere er udelukkende medlem af en bestemt fagforening, fordi de føler sig tvunget til det – og der er store økonomiske interesser på spil, når lønmodtagere presses til at vælge et specielt forbund, viser en ny undersøgelse fra Wilke foretaget for Ase. Den udbredte sociale kontrol på danske arbejdspladser, der gør kolleger ilde set, hvis de bruger deres lovsikrede ret til selv at vælge fagforbund, er en milliardforretning for fagforeningerne.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye