Business Wire

ASCOM-WIRELESS-SOLUTIONS

Del

Humber River Hospital, det første totalt digitaliserede sygehus i Nordamerika, forbedrer sine arbejdsprocesser med kommunikationsløsninger fra Ascom

Humber River Hospital , et nyt akutsygehus med 656 sengepladser i Ontario i Canada, åbnede officielt den 18. oktober 2015. Det første totalt digitaliserede sygehus i Nordamerika valgte en skræddersyet kommunikationsløsning fra Ascom , inklusive mere end 600 specialudviklede Ascom MycoTM -smartphones til sundhedssektoren kombineret med softwareplatformen Ascom Unite.

“På Humber River er det en vigtig del af vores teknologistrategi at give plejepersonalet adgang til de nyeste kommunikationsværktøjer”, udtaler Kevin Fernandes, Chief Technology Officer på Humber River Hospital. “Det er bare én af de måder, hvorpå vi udnytter teknologi til at sikre tryg og effektiv pleje af høj kvalitet med patienten i centrum. Vi valgte ikke kun Ascoms smartphones på grund af vores tidligere gode erfaringer med dem, men fordi Ascom Mycos uproblematiske integration med andre hospitalssystemer gør os i stand til at sende alt fra tidskritiske patientkald og notifikationer til elektrokardiogrammer og anden grafisk data i realtid direkte til plejerens mobile enhed. Ascom Myco giver personale og læger mere tid til at interagere med patienterne ved sengen ved at gøre kommunikationen mere effektiv og pålidelig. Og så er det selvfølgelig nok så vigtigt, at Ascom har vist sig at kunne levere løsningen til Humber River til tiden og i henhold til budgettet”.

Ascom Myco er verdens første smartphone, som er specialudviklet til brug i sundhedssektoren. Den er Android-baseret og bidrager til at sikre, at plejepersonalet har nem adgang til klinisk information i realtid, uanset hvor på hospitalet de er. I kombination med Ascom Unite-platformen er enheden med til at mindske såkaldt alarmtræthed – et potentielt farligt fænomen, som opstår, når plejepersonalet konstant udsættes for klinisk ubetydelige alarmnotifikationer. Denne form for overeksponering kan desensibilisere plejepersonalet og føre til, at de overhører, ignorerer eller sågar slukker for monitorer og alarmsystemer. Ved at benytte intelligent alarmfiltrering og automatisk optrapning er Ascoms løsninger med til at sikre, at det kun er relevante alarmer, der videresendes til det rette personale.

Ascom-løsningerne på det nye Humber River Hospital er desuden med til at skabe mere effektive arbejdsgange. Kritiske data – fx patientmonitoralarmer, laboratorieresultater, alarmnotifikationer, EKG-diagrammer fra hjertemonitorer, patientkald og beskeder – katalogiseres, organiseres og videresendes til de tildelte plejere. Eskaleringskæder er med til at sikre, at alle alarmer når frem og fører til handling. Ascom Myco har sågar en indbygget stregkodelæser, som gør det nemmere at uddele medicin. Eftersom den er Android-baseret, kan Ascom Myco desuden benytte en lang række sundhedsapplikationer, samtidig med at den sikrer, at tidskritiske alarmer altid prioriteres. ‘Sandboxing’ er med til at sikre patientdata og kliniske data.

“Tanken har lige fra starten været, at Humber River skulle være et grønt og digitalt sygehus med en effektiv organisation”, siger Tim Whelehan, som er direktør og Chief Executive Officer for Ascom i Nordamerika. “Det er derfor meget passende, at Ascom blev valgt som leverandør til dette fremsynede projekt, eftersom vores løsninger er skabt til at hjælpe plejepersonale med at levere en så god og omkostningseffektiv pleje som muligt. Ascom kunne bygge videre på vores avancerede teknologi og udvikle en skræddersyet løsning, som skaber mere tid til patientpleje og patientsikkerhed.”

Om Ascom Wireless Solutions

Ascom Wireless Solutions blev grundlagt i 1955 som en division under Ascom AG og leverer virksomhedskritiske ICT-løsninger til den globale sundhedssektor. I dag er flere end 100.000 af vores systemer installeret på hospitaler, plejehjem og plejeboliger samt virksomheder, hvor kritisk kommunikation er vital. Vi er frem for alt optaget af, at gøre en forskel i sundhedssektoren.

Contact:

Ascom North America
Chris Talbot, Vice President Marketing & Business Development
Telefon: +1 919-234-2465
E-mail: chris.talbot@ascomwireless.com

Information om Business Wire

Business Wire
Business Wire
101 California Street, 20th Floor
CA 94111 San Francisco

http://businesswire.com