Artilleri, kampfly og krigsskibe kommer til Oksbøl til historisk stor øvelse
13.3.2023 12:01:00 CET | Varde Kommune | Pressemeddelelse

FORSVAR
Oksbøl Skyde- og øvelsesterræn danner 27.-30. marts rammen om den amerikansk ledede øvelse Dynamic Front.
Her vil tunge morterer fra Danmark og haubitser fra Frankrig, Polen og USA skyde med granater, amerikanske F-16 kampfly vil kaste bomber, og skibe fra NATO’s flådestyrker vil yde ildstøtte fra søsiden.
Forud for den spektakulære øvelse vil der være indøvelse for de deltagende enheder fra den 21.-26. marts. Derfor vil man allerede i de kommende dage opleve, at militært udstyr giver øget trafik på vejene i retning mod Oksbøl. Samtidig vil soldater fra de deltagende lande USA, Storbritannien, Polen, Frankrig, Spanien, Canada, Tyrkiet og Grækenland være synlige i bybilledet.
Ved Nymindegab vil en stor ballon kunne ses på himlen. Det er en såkaldt vejrballon, som skal overvåge de meteorologiske forhold frem mod øvelsens begyndelse.
NATO’s østlige flanke
For NATO-alliancen er det afgørende, at medlemslandene effektivt kan anvende hinandens ildstøttesystemer. Formålet med øvelsen Dynamic Front er blandt andet at udvikle og sikre, at allierede og partneres forskellige systemer kan fungere sammen i en krisesituation.
Placeringen af øvelsen skal ses i lyset af, at Oksbøl Skyde- og øvelsesterræn er en central del af NATO’s østlige flanke med de rette forhold til både internationale øvelser og klargøring til reelle indsættelser.
Citat
Mads Sørensen, borgmester i Varde Kommune:
”Vi står midt i en anspændt international situation, hvor et stærkt samarbejde på tværs af NATO-landene er afgørende. Vi er stolte over at lægge grund til en øvelse af denne historiske størrelse netop med fokus på at styrke det internationale samarbejde. Vi glæder os til at byde velkommen til soldaterne fra alle de deltagende lande.”
Fakta
- Til Dynamic Front deltager soldater fra USA, Storbritannien, Polen, Frankrig, Spanien, Canada, Tyrkiet, Grækenland og Danmark.
- Det er Hæren, der koordinerer indsatsen for at få de udenlandske enheders ophold i Danmark til at fungere smidigt og uden problemer under Dynamic Front, mens Forsvarskommandoen, Hjemmeværnet, Flyverkommandoen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Politiet, Transportministeriet og Varde kommune også bidrager til opgaven.
- Forsvarskommandoen vil i forbindelse med øvelsen udsende en invitation til medier.
Kontakter
Mads SørensenBorgmester i Varde Kommune (V)
Tlf:21 26 81 53masp@varde.dkSøren Toksvig JensenKommunikationschef i Varde Kommune
Tlf:61 63 98 01srej@varde.dkBilleder
Information om Varde Kommune
Om Varde Kommune:
- Danmarks vestligste kommune med 52 kilometer sandstrande.
- En af landets største garnisonskommuner og hjemsted for tre garnisoner i Varde, Oksbøl og Nymindegab.
- Den femte største kommune målt på areal med over 25 byer og lokalsamfund.
- En af Danmarks største turistdestinationer og en del af Destination Vesterhavet.
Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune
Borgmester rykker ud i lokalsamfundene23.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Borgmester Sarah Andersen flytter borgmesterkontoret ud i kommunens lokalsamfund. Første gang bliver tirsdag den 27. oktober i Helle Hallen.
Ny chef for Politisk og Juridisk Sekretariat i Varde Kommune21.9.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Varde Kommune har ansat Maja Bertram som chef for Politisk og Juridisk Sekretariat.
Videokald giver hurtigere hjælp og mindre medicinspild17.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny løsning på det specialiserede voksenområde gør det muligt at udlevere medicin ved behov via videokonsultation. Det giver borgerne hurtigere behandling, reducerer medicinspild og frigiver tid til pleje og behandling.
Succesfuld forsvarslinje giver undervisningen et ekstra perspektiv15.9.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På Varde Gymnasium og HF oplever eleverne på Forsvarslinjen, hvordan almindelige fag bruges i virkeligheden gennem et tæt samarbejde med Forsvaret. Efter det første år hvor 45 elever har gået på linjen, er erfaringerne positive.
Byråd investerer i velfærden og fremtiden11.9.2026 13:00:54 CEST | Pressemeddelelse
Varde Kommune forbereder sig på en fremtid med en væsentligt ændret demografi og afsætter med budgetaftalen for 2027-2030 millioner til at styrke børne-, ældre- og socialområdet. Samtidig øges fokus på nødvendige investeringer i fremtidens vækst.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


