Årsregnskab: Aarhus Airport forventer sorte tal i 2026
Aarhus Airport lander et årsregnskab for 2022, der er i overensstemmelse med forventningerne. Lufthavnen har fremskudt investeringen i vækststrategien. Det afspejles i årets resultat med et underskud på 86,3 millioner, mens lufthavnen fremstår i knivskarp international liga.
Rejselysten vendte for alvor tilbage i april 2022, og sommeren viste den højeste passageraktivitet nogensinde, hvor Aarhus Airport slog sommerrekord i juni, juli og august måned. De positive takter slår endnu ikke igennem på bundlinjen. Det fremgår af lufthavnens netop godkendte årsregnskab, der viser et underskud på 86,3 millioner kroner, hvilket er en stigning på 83 procent i forhold til 2021. Det er helt i overensstemmelse med forventningerne, fastslår lufthavnens bestyrelsesformand.
”Vi er indstillet på, at vi først kommer til at opleve en positiv drift i 2026. Der er investeret tungt i at skabe en lufthavn i internationalt format, som kan bære den vækst, vores ambitiøse strategi bygger på. Vi skal op på 1,5 millioner rejsende om året, men potentialet er langt større. Vi har en langsigtet plan, der matcher udviklingen i Danmarks næststørste økonomiske vækstcentrum”, siger Lars Dige Knudsen, der tiltrådte som ny bestyrelsesformand i juli 2022.
I det kommende år forventer Aarhus Airport et resultat før skat i niveauet 75-80 millioner kroner i underskud, hvor de igangværende investeringer i lufthavnen fortsat eksekveres i tråd med forretningsplanen og påvirker driftsresultatet. Over de sidste tre år er lufthavnen udvidet til dobbelt størrelse med blandt andet ny skylounge, taxfree shop, nye gates og et integreret digitalt lufthavnshotel. Den sidste etape af terminalombygningen forventes færdiggjort i starten af 2024. Samtidig har lufthavnen oprustet inden for ruteudvikling med det formål at tiltrække nye flyselskaber og øge tilvæksten af ruter målrettet erhvervslivet og de fritidsrejsende i Østjylland.
”Vi skal op over 1 million passagerer, før vi vender bundlinjen. Passagervæksten tager fart her i 2023, hvor vi i maj har leveret det bedste passagertal i internationale rejsende nogensinde. Ambitionen er en vækst på 25 procent i forhold til 2022, så vi lander på omkring 530.000 rejsende i år. De rette forudsætninger for at blive Østjyllands foretrukne lufthavn er til stede, og de positive dialoger vi har med luftfartsselskaberne, bekræfter os i, at målet realiseres inden for de næste 4-5 år”, forsætter Lars Dige Knudsen.
Lufthavnen forventer en væsentlig fremgang i trafik- og passagertallene i årene frem i takt med, at de relevante ruter bliver tilgængelige fra Aarhus Airport. I 2024 er Aarhus vært for den største europæiske luftfartskonference, hvor op mod 1.500 beslutningstagere bliver præsenteret for Østjyllands potentiale på nært hold.
Aarhus Airports egenkapital udgjorde 223 millioner kroner ved regnskabsårets afslutning.
Kontakter
Tina Baungaard-JensenKommunikationschefAarhus Airport
Tlf:+45 41 28 10 01tbj@aar.dkLars Dige KnudsenBestyrelsesformandAarhus Airport
Tlf:+45 28 56 00 80Billeder
Vedhæftede filer
Om Aarhus Airport
Aarhus Airport’s ambition er at være østjydernes foretrukne lufthavn og forbinde Østjylland med populære storbyer og andre attraktive rejsemål. Med afgange til destinationer i hele Europa sigter lufthavnen mod at imødekomme forventningerne hos det jyske erhvervsliv såvel som hos fritidsrejsende i lufthavnens optageområde, der er Jyllands største.
I efteråret 2023 står lufthavnen færdig efter en totalmodernisering og udvidelse til dobbelt størrelse. I 2024 er Aarhus Airport A/S vært for Europas vigtigste luftfartskonference, Routes Europe, der er en mødeplatformen for luftfarts-branchens beslutningstagere. Aarhus Airport A/S er ejet af Aarhus Kommune, Syddjurs Kommune, Norddjurs Kommune og privatinvestor Staus A/S. Det tager cirka 35 minutter at nå Aarhus Airport A/S fra centrum af Aarhus.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Airport
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Airport
SAS åbner en ny rute til danskernes skiparadis fra Aarhus22.4.2024 11:31:27 CEST | Pressemeddelelse
Trysil og Sälen kommer på afgangstavlen i Aarhus Airport, når SAS sætter kursen mod Scandinavian Mountains Airport fra januar 2025.
Luftfartbranchens beslutningstagere samles i Aarhus18.4.2024 16:27:46 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Airport tager den 22. april hul på Routes Europe. Konferencen samler flyselskaber, lufthavne og turistorganisationer for at udvikle den luftbårne infrastruktur og sætte skub i væksten i hele Europa.
Presseinvitation: Europas største luftfartkonference afholdes i Aarhus den 22.-24. april 202417.4.2024 13:27:34 CEST | Presseinvitation
Store flyselskaber fra hele verden kommer til Aarhus ved konferencen, Routes Europe, som tiltrækker op mod 100 flyselskaber og hundredvis af beslutningstagere fra lufthavnsindustrien. Dagene byder på over 4500 speeddatingmøder, debatter og seminarer.
Opfordring fra Aarhus Airport: Balance i kønsfordelingen styrker luftfartsbranchen4.4.2024 17:39:43 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 6. april inviterer Aarhus Airport alle kvinder og mænd, som drømmer om en karriere inden for luftfartsbranchen til en inspirationsdag. Lufthavnen selv trækker gennemsnittet op på både nationalitets, - køns- og alderskontoen.
Direkte Alicante-rute fra Aarhus går i luften påskedag29.3.2024 16:56:14 CET | Pressemeddelelse
Norwegian letter for første gang nogensinde fra Aarhus Airport den 31. marts. Turen går direkte til Alicante, der er den første af tre nye destinationer, som Norwegian sætter på rutekortet fra den østjyske lufthavn i sommersæsonen 2024.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum