Ritzaus Bureau A/S

Årsregnskab Ritzaus Bureau A/S

Del
Det danske nyhedsbureau, Ritzaus Bureau A/S, kom ud af 2015 med et overskud før skat på 5,7 mio. kr.

Det danske nyhedsbureau, Ritzaus Bureau A/S, kom ud af 2015 med et overskud før skat på 5,7 mio. kr.  

Regnskabet blev fremlagt på generalforsamlingen i dag, og bestyrelsesformand Erik Bjerager betegnede resultatet som tilfredsstillende. Ritzaus Bureau, der i 2012 blev ændret til et aktieselskab, havde i 2011 et underskud før skat på 17 mio. kr. Udviklingen er siden vendt, og selv om indtægten fra salg af nyheder til medier er presset, er bureauets omsætning igen vokset, så den ligger over niveauet fra før krisen i 2011.

Aktionærerne, der tæller en stribe danske dagblade og mediehuse, kan se frem til at få udbetalt et udbytte på 4 mio. kr.

En af årets vigtigste begivenheder i 2015 var, at Ritzaus Bureau den 1. december overtog Berlingskes Nyhedsbureau, BNB, der blev etableret i slutningen af 2011 som konkurrent til Ritzaus Bureau. Efter overtagelsen er Ritzaus Bureau igen leverandør til alle klassiske danske medier.

”Årets resultat er tilfredsstillende. Ritzau valgte i 2015 at bruge ressourcer på flere nye aktiviteter, og alligevel er det lykkedes at fastholde en sund økonomi med et tilfredstillende overskud. Bestyrelsen ser lyst på fremtiden, fordi Ritzau har fortsat sin positive udvikling i 2015, og med overtagelsen af BNB har Ritzau mulighed for at styrke værdien af nyhedstjenesten yderligere i 2016”, siger bestyrelsesformand Erik Bjerager.

 

Kontakt: Chefredaktør, adm. direktør Lars Vesterløkke, tlf. 2162 5312

                          

Se nøgletal nedenfor.

Ritzaus Bureaus årsregnskab 2015

Hoved- og nøgletal

2015 t.kr.

 

2014 t.kr.

 

2013 t.kr.

 

2012 t.kr.

Hovedtal

             

Nettoomsætning

113.682

 

109.136

 

105.359

 

101.849

Bruttoresultat

92.107

 

87.799

 

82.347

 

80.525

Resultat af ordinære aktiviteter før skat

5.706

 

6.340

 

3.113

 

702

Driftsresultat

5.770

 

6.364

 

3.258

 

798

Resultat af finansielle poster

-64

 

-24

 

-145

 

-96

Årets resultat

4.153

 

4.381

 

1.772

 

1.409

Samlede aktiver

37.340

 

50.519

 

33.305

 

44.085

Investeringer i materielle anlægsaktiver

968

 

1.199

 

792

 

4.737

Egenkapital

18.716

 

18.963

 

14.582

 

12.810

Gennemsnitlig antal medarbejdere (stk.)

144

 

136

 

138

 

145

               
               
               

Nøgletal

             

Bruttomargin (%)

81,0

 

80,4

 

78,2

 

79,1

Nettomargin (%)

3,7

 

4,0

 

1,7

 

1,4

Egenkapitalens forrentning (%)

22,0

 

26,1

 

12,9

 

11,0

Soliditetsgrad (%)

50,1

 

37,5

 

43,8

 

29,1

Nettoomsætning pr. medarbejder

789,0

 

802,0

 

763,0

 

702,0

Ritzaus Bureau har været nyhedsbureau siden 1866, og ændrede i 2012 selskabsform fra interessentskab til aktieselskab for at give bedre mulighed for at udvikle virksomheden.

Ritzaus Bureau A/S ejes af DR, JP/Politiken, Dagbladet Børsen, Dagbladet Information, Kristeligt Dagblad, Sjællandske Medier, Jysk Fynske Medier, Nordjyske Medier, Herning Folkeblad/Midtjyllands Avis, Medieselskabet Nordvestsjælland, Lolland-Falsters Folketidende, Skive Folkeblad og Helsingør Dagblad

Information om Ritzaus Bureau A/S

Ritzaus Bureau A/S
Ritzaus Bureau A/S
Store Kongensgade 14
1264 København K

+45 33 30 00 00http://www.ritzau.com/
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye