Sparekassen Sjælland

ÅRSREGNSKAB 2015: Sparekassen Sjælland-koncernen

Del
Leverer tilfredsstillende overskud og udbytte til aktionærerne

Årets resultat i Sparekassen Sjælland-koncernen lander på 144,4 mio. kr. efter skat. Et tilfredsstillende resultat, fortæller ordførende direktør Lars Petersson, som samtidig noterer, at bestyrelsen lægger op til, at sparekassens aktionærer kan se frem til at få udbetalt udbytte.

”Med flere end 10.000 nye kunder i alt på Sjælland og Fyn i 2015, et overskud som forventet samt alle nøgletal på plads er det med en blanding af glæde og ydmyghed, at jeg kan konstatere, at årets resultat er tilfredsstillende. Samtidig lægger bestyrelsen op til, at vores aktionærer modtager et udbytte på 3 kr. pr. aktie efter det første regnskabsår, hvor sparekassen er drevet som et aktieselskab”, siger ordførende direktør Lars Petersson.

Nye filialer på vej i 2016

I 2015 åbnede sparekassen nye filialer i Valby og Dragør på Sjælland samt i Langeskov på Fyn. Og I 2016 forventer sparekassen at åbne nye filialer i Helsingør, Køge Bugt- området og Nyborg samt en minifilial – et såkaldt ”Sparekasse Hot-Spot” – i Hundested.

”Vi fastholder vores filialstrategi, hvor vi ikke lukker filialer. Heller ikke i de mindre bysamfund, hvor de store landsdækkende banker er forsvundet. Som en lokal sparekasse er det en del af vores samfundsansvar at sikre, at også mindre lokalsamfund har deres eget pengeinstitut, der kender lokalområdet. Derfor vælger vi en anden retning end mange andre og åbner nye filialer - både på Sjælland og Fyn”, siger Lars Petersson.

Første ”Sparekasse Hot-Spot” åbnes i Hundested

Det nye ”Sparekasse Hot-Spot”, som placeres i Hundested, er en enmandsbetjent lokal og digital repræsentation, hvor kunderne blandt andet kan benytte sig af en døgnåben lobbyløsning med digitale tilbud, pengeautomat med indbetaling og valuta, møntoptælling samt andre servicetilbud.

Desuden kan kunderne få hjælp og rådgivning af en sparekassemedarbejder, der kender lokalområdet som sin egen bukselomme.

FAKTABOKS

Sparekassen Sjælland-koncernen:

  • 42 filialer fordelt på Sjælland og Fyn
  • 533 medarbejdere
  • Indlån 15.011 mio. kr.
  • Udlån 9.763 mio. kr.
  • Balance 18.730 mio. kr.
  • Kapitalprocent 15, 5 %

For yderligere information:

Kontakt presse- og direktionsrådgiver Jan Løve, 40 10 76 44, jal@spks.dk

Billeder

Links

Information om Sparekassen Sjælland

Sparekassen Sjælland
Sparekassen Sjælland
Isefjords Alle 5
4300 Holbæk

59 48 11 11https://www.spks.dk/

Sparekassen Sjælland er landets ældste sparekasse - grundlagt i 1825.

Sparekassens vision er at medvirke til at gøre Sjælland til et bedre sted at leve, arbejde og drive virksomhed.

Med 31 privatfilialer og to erhvervscentre på Sjælland er Sparekassen Sjælland et stærkt lokalt alternativ, der tager medansvar i lokalområderne. 

Sparekassen Sjælland og Sparekassen Fyn udgør sammen Sparekassen Sjælland-Fyn-Koncernen.

Følg pressemeddelelser fra Sparekassen Sjælland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sparekassen Sjælland

Sparekassen Sjælland åbner Hot-Spot i Hundested11.10.2016 16:42:58 CEST | Pressemeddelelse

Lokalsamfundet i Hundested står uden pengeinstitut, men det gør Sparekassen Sjælland nu noget ved, når landets ældste sparekasse til december i år åbner en ny lokal afdeling - et såkaldt sparekasse Hot-Spot - på Jernbanegade 2. Vi ser frem til at være en aktiv del af fællesskabet og lokalsamfundet i Hundested, og vi har derfor ansat to lokalt forankrede rådgivere med års erfaring for udviklingen og levevilkårene i Hundested. Vores etablering i Hundested er også et udtryk for vores ønske og strategi om at være hele Sjællands sparekasse også i de mindre lokalsamfund”, siger administrerende direktør i Sparekassen Sjælland Lars Petersson. Hvad er et sparekasse Hot-Spot? Sparekassens Hot-Spot i Jernbanegade 2 i Hundested kommer til at indeholde en særlig lobby, hvor alle med betalingskort kan lukke sig ind døgnet rundt. Lobbyen er blandt andet udstyret med automatiske betjeningsmuligheder, der for eksempel kan imødekomme detailhandelens behov for møntruller og optælling og indbetaling af mø

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye