Årsrapport: PlanBørnefonden sætter indsamlingsrekord
PlanBørnefondens netop udgivne årsrapport taler sit tydelige sprog: På trods af en global pandemi, så har danskere og donerer ikke bare vist samfundssind - men verdenssind. PlanBørnefonden sætter nemlig indsamlingsrekord med et samlet resultat på 324,75 mio. kr. Det er en vækst på 17 procent i forhold til sidste år, og er det bedste resultat siden fusionen i 2018.
Udviklingen skyldes primært øgede projektindtægter fra både private fonde og institutionelle donorer samtidig med, at danskerne fortsat har vist deres støtte. Det giver mulighed for at hjælpe endnu flere udsatte børn og unge i verdens fattigste lande.
”Der skal lyde en kæmpe tak til vores donorer og sponsorer. De har vist en kæmpe velvilje og lyst til at bidrage til at hjælpe verdens mest udsatte mennesker – på trods af, at mange selv har været i krise herhjemme. Vi er meget taknemmelige over den store tillid” siger Stine Bosse, som er bestyrelsesformand i PlanBørnefonden.
Og støtten falder på et tørt sted: Behovet for hjælp er enormt efter en COVID-19-krise, hvor mange børn og unge ikke har haft mulighed for at komme i skole, og hvor vi har set stigninger i vold, teenagegraviditeter og børneægteskaber. Derfor er vi også stolte af, at hele 268,8 mio. kr. er gået til vores formålsbestemte arbejde.
”Vi befinder os lige nu i en situation, hvor udviklingen for første gang i årtier går den forkerte vej. Derfor er vi så taknemmelige for den store støtte, vi har oplevet. Og med den kommer også et stort ansvar. Derfor vil vi blive ved med at have et stort fokus på at skabe impact og værdi for vores penge”, siger Dorthe Petersen, administrerende direktør for PlanBørnefonden.
Ifølge bestyrelsesformand Stine Bosse er dette års resultat et bevis for, at fusionen mellem Plan og Børnefonden i 2018 har været en succes.
”Da vi planlagde fusionen i sin tid, var det netop ud fra ambitionen om at vokse og få mere skala på vores programmer, da vi kunne se, at det var nødvendigt for at kunne gøre en markant forskel i en verden præget af stigende ulighed og usikkerhed. Og det er det, vi nu kan se resultatet af samt at vi igennem det sidste år har fået skabt en endnu stærkere organisation. Vi skal nu holde fokus og fortsætte denne rejse da behovet fortsat vil være stort”, afslutter Stine Bosse.
Resultatet gør PlanBørnefonden til en af de største primært privatfinansierede udviklings- og humanitære organisationer i Danmark.
Den fulde rapport findes her: https://planbornefonden.dk/aarsrapport/
Kontakter
Signe HolmeHead of Communication
Tlf:+45 60 68 30 12Signe.Holme@planbornefonden.dkBilleder
Information om PlanBørnefonden
PlanBørnefonden er Danmarks største privatfinansierede børnerettighedsorganisation. Vi er en del af Plan International, som arbejder i 70 lande for at sikre børn og unges rettigheder og ligestilling mellem drenge og piger
Følg pressemeddelelser fra PlanBørnefonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PlanBørnefonden
Elever stiller udenrigsministeren spørgsmål, da PlanBørnefonden skød årets store skoleturné i gang6.11.2025 17:03:21 CET | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen deltog, da PlanBørnefonden satte gang i årets store skoleturné med Børnenes U-landskalender 2025. Turnéen bringer PlanBørnefonden ud på skoler over hele landet frem mod jul for at engagere elever i børns rettigheder, klima og fællesskab – med afsæt i årets projekt i Jakarta.
Grusomme beretninger fra Sudan: Civile bliver henrettet og voldtaget på åben gade31.10.2025 10:56:44 CET | Pressemeddelelse
”De øjenvidneberetninger, vi får, er noget af det mest grusomme, jeg har hørt”, siger PlanBørnefondens CEO, Dorthe Petersen, om den humanitære situation i Sudan efter belejringen af byen El Fasher.
En verden i opbrud kalder på nytænkning: PlanBørnefonden leverer rekordresultat og sætter fokus på unge og jobs28.10.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
På trods af et år præget af globale kriser og drastiske forandringer, står PlanBørnefonden stærkt. I 2024/25 har organisationens arbejde nået over 900.000 børn, unge og familier med udviklingsarbejde og humanitær bistand. Halvdelen af dem bor i områder præget af krig, konflikt og katastrofer.
17 børn dræbt i brutal angreb i Sudan14.10.2025 09:08:51 CEST | Nyhed
Mindst 17 børn er blevet dræbt, og 21 er såret, efter et angreb på et center for internt fordrevne i Al Fasher, Norddarfur, i weekenden. Blandt de dræbte er ni piger og otte drenge – herunder et spædbarn blot syv dage gammelt. Angrebet fandt sted midt i en eskalering af kamphandlingerne mellem de stridende parter i Darfur-regionen i Sudan, hvor mindst 80 civile i alt har mistet livet de seneste dage.
Ny global rapport dokumenterer alvorlige konsekvenser af børneægteskaber11.10.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af FN’s Internationale Pigedag den 11. oktober udkommer PlanBørnefonden med en ny og omfattende rapport, der giver et rystende indblik i livet i et børneægteskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

