Udenrigsministeriet

Årsrapport for Freds- og Stabiliseringsfonden: Stabilisering ude styrker vores sikkerhed hjemme

Del
Konflikter og ustabilitet langt fra Danmarks grænser giver anledning til udfordringer i Europa og Danmark blandt andet i form af ulovlig migration og terrorisme. Freds- og stabiliseringsindsatser arbejder i krydsfeltet mellem sikkerhed og udvikling for at adressere disse udfordringer og derigennem for at styrke Danmarks sikkerhed. Med det nye forsvarsforlig tilføres fonden yderligere midler, ligesom der i 2018 tilføres yderligere udviklingsmidler til fonden.

Årsrapporten for Danmarks samtænkte stabiliseringsindsatser gennemgår de væsentligste indsatser i det danske samtænkte stabiliseringsengagement i 2017. Du kan finde årsrapporten i vedhæftede.
 
Fondens aktiviteter i 2017 dækker bredt både geografisk og tematisk Fonden har bl.a. støttet den nye fælles indsatsstyrke for den regionale sammenslutning G5 Sahel, hvor styrker fra bl.a. de tre danske prioritetslande i Sahel-regionen, Burkina Faso, Mali, og Niger, sammen skal øge kontrollen med regionens grænser og gøre det vanskeligere for terrorister og menneskesmuglere at operere i området. Freds- og Stabiliseringsfonden også støttet indsatser i Irak-Syrien, Afghanistan-Pakistan, Afrikas Horn, Libyen og i Guineabugten.
 
Udenrigsminister Anders Samuelsen siger: ”Bekæmpelse af ustabilitet, irregulær migration og terrorisme er en kerneprioritet for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Et af vores vigtigste instrumenter er her Freds- og Stabiliseringsfonden. Derfor er jeg også meget tilfreds med, at vi fra Udenrigsministeriets side har styrket vores bidrag til fonden i 2018. I de næste år vil vi derfor kunne sætte endnu mere effektivt ind med indsatser, der ikke bare vil bidrage til stabilisering i verdens brændpunkter, men også direkte bidrage til vores egen sikkerhed i Danmark.”

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen siger: ”Verden i dag kræver, at vi forsvars- og sikkerhedspolitisk både kan reagere hurtigt på pludseligt opståede kriser og behov, men også at vi mere langsigtet kan planlægge, hvor og hvordan vi skal sætte ind rundt om i verden for at forebygge mod og imødegå konflikter og kriser. Det muliggør Freds- og Stabiliseringsfonden, hvor vi kan trække på den brede vifte af kompetencer, som vores forskellige myndigheder besidder. Vi har derfor et unikt værktøj, som er med til at fremme danske forsvars- og sikkerhedspolitiske interesser. Og med vores nye forsvarsforlig kan vi styrke indsatsen på dette område de kommende år, når Forsvarsministeriets bidrag til fonden gradvis øges.”

Justitsminister Søren Pape Poulsen siger: ”Konflikter i skrøbelige og ustabile områder i verden påvirker den globale sikkerhed og dermed i sidste ende også sikkerheden her i Danmark. Med Freds- og Stabiliseringsfonden er vi med til at fremme stabilitet, vækst og udvikling i de konfliktramte områder. Som justitsminister er jeg stolt af, at det danske politi i den sammenhæng bidrager med rådgivning og undervisning til de mange stabiliseringsindsatser.”

For yderligere information kontakt:

Udenrigsministeriet: Presserådgiver Kasper Thams Olsen, 61 97 90 31

Forsvarsministeriet: Pressevagt, 23 23 65 00

Justitsministeriet: Presse- og kommunikationsrådgiver Jakob Kronborg, 50 85 21 72

Vedhæftede filer

Information om Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K

33 92 00 00http://um.dk/

Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Udviklingspolitisk Råd besøger Etiopien og Kenya22.4.2024 13:13:51 CEST | Pressemeddelelse

Kenya og Etiopien spiller væsentlige stabiliserende roller i et konfliktfyldt Østafrika. Men begge lande står samtidig over for store humanitære og klimamæssige udfordringer, og er blandt de største værtslande for flygtninge i Afrika. Danmark samarbejder blandt andet med landene om grøn og bæredygtig udvikling, modstandsdygtighed mod klimaforandringer, demokrati, menneskerettigheder, fattigdomsbekæmpelse og håndtering af flygtningesituationen. Udviklingspolitisk Råd besøger landene for at få indsigt i implementeringen af dansk humanitær støtte og danske udviklingsprojekter inden for bl.a. myndighedssamarbejdet, landbrug, sociale sikkerhedsnet, energi og vand.

Nye værktøjer skal rejse milliarder til klima og udvikling18.4.2024 07:19:04 CEST | Pressemeddelelse

Verdens udviklingslande mangler enorme beløb til klimaindsatser, fattigdomsbekæmpelse og udvikling af deres samfund. For at skaffe penge nok skal der tages helt nye metoder i brug for at tiltrække mange flere og større investeringer. Danmark er blandt de første lande, der bidrager til to nye finansieringsværktøjer, som vil rejse milliarder til klima og udvikling til gavn for verdens fattige.

Danmark sender støtte til Etiopien til hjælp mod væbnet konflikt, tørke, oversvømmelser og risiko for hungersnød16.4.2024 15:39:21 CEST | Pressemeddelelse

Etiopien er voldsomt præget af væbnede interne konflikter og tørke og oversvømmelse forårsaget af blandt andet klimaforandringer. Landet står i dag med store problemer med fordrivelse, kritisk fødevaremangel og massive humanitære behov. 20 millioner mennesker har behov for nødhjælp. Derfor støtter Danmark nu Etiopien med 100 millioner kroner.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye