Årsrapport 2020: Danske Andelskassers Bank viser et tilfredsstillende resultatet set i lyset af COVID-19
26.2.2021 08:38:20 CET | Danske Andelskassers Bank A/S | Pressemeddelelse

På trods af et år i pandemiens skygge viser Danske Andelskassers netop offentliggjorte årsrapport et overskud på 124 mio. kr. før skat. Det glæder administrerende direktør Jan Pedersen, at banken kan levere et tilfredsstillende resultat i et specielt år.
”I et udfordrende og specielt år, som 2020 har været grundet COVID-19-pandemien, er et resultat før skat på 124 mio. kr. tilfredsstillende. Ikke mindst når vi tager i betragtning, at året startede med store negative kursreguleringer samt et lavt aktivitetsniveau hos både bankens private- og erhvervskunder, ” udtaler administrerende direktør Jan Pedersen.
Foruden det gode resultat har man i banken også formået at leve op til sine målsætninger om at åbne nye filialer.
”Vi har i 2020 åbnet nye filialer i Odense, Herning og Lyngby og har også oplevet positiv tilgang af nye kunder i andre af bankens markedsområder. Samtidig er der sket en styrkelse af specialistkompetencerne, da banken har etableret et Kompetencecenter, som skal understøtte vores rådgivere og styrke den kompetente rådgivning, som bankens kunder skal opleve, ” uddyber Jan Pedersen.
På trods af COVID-19 er bankens nedskrivningsniveau på et lavt niveau med 26,7 mio. kr. i 2020. Der er reelt tale om tilbageførsel på 13,3 mio. kr., hvis man ser bort fra det ledelsesmæssige tillæg på 40 mio. kr. vedrørende COVID-19. Kapitalmæssigt står banken stærkt med en egenkapital på over 2 mia. kr. og en kapitalprocent på 22,3.
Forventninger til 2021
Danske Andelskassers Banks forventninger til 2021 afspejler den øgede usikkerhed, som COVID-19 har medført for bankens kunder og på finansmarkederne. Samtidig har banken igangsat strategiske initiativer, som iværksættes de næste år frem mod 2025. Det vil påvirke indtjeningen i 2021 med øgede omkostninger.
Som følge heraf forventes en basisindtjening for 2021 i intervallet 70 - 110 mio. kr. og et resultat før skat og renter til hybrid kernekapital på 50 - 100 mio. kr.
Bankens strategi frem mod 2025
Bankens strategi er at fortsætte rejsen, hvor banken udnytter potentialet i de nuværende markedsområder og potentialet i de stærke partnerskaber, samtidig med at banken skal blive mere omkostningseffektiv.
”Vi skal fortsætte den vækstrejse, banken er på. Det skal ske både ved organisk vækst og stærke partnerskaber, der kommer banken og vores kunder til gode, og samtidig skal de interne processer digitaliseres og effektiviseres, så alle kunder får positive og konstruktive kundeoplevelser, der kan bidrage til, at de opnår deres mål og drømme, ” siger Jan Pedersen.
Hovedpunkter i årsregnskabet for 2020:
- Resultat før skat var i 2020 på 124,3 mio. kr. mod 344,4 mio. kr. i 2019, hvor resultatet var domineret af salget af 75 % af Sparinvest Holding SE.
- Basisindtjeningen udgør 100,2 mio. kr. i 2020 mod 163,4 mio. kr. i 2019, hvor banken fik et ekstraordinært højt aktieudbytte.
- Udlånet udgør 6,3 mia. kr., hvilket er et fald på 1 % i et udfordrende år.
- Investeringer i åbning af nye filialer som en del af bankens vækststrategi.
- Forretningsomfang pr. medarbejder er steget med 8,6%.
- Nedskrivninger er fortsat på et lavt niveau på trods af COVID-19 og udgør 26,7 mio. kr. i 2020, hvori der indgår et ledelsesmæssigt tillæg relateret til COVID-19 på 40 mio. kr.
- Positive kursreguleringer i 2020 på 51,6 mio. kr. på trods af, at de finansielle markeder har været præget af stor usikkerhed.
- Banken er fortsat et robust og godt kapitaliseret pengeinstitut med en egenkapital på 2.043 mio. kr. og en kapitalprocent på 22,3 %.
Kontakter
For spørgsmål til denne pressemeddelelse kan kommunikationskonsulent Maria Bugge kontaktes pr. telefon 8799 3074 eller pr. mail mbm@andelskassen.dk
Billeder

Information om Danske Andelskassers Bank A/S
Om Danske Andelskassers Bank
Danske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen - er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj mellem Randers og Viborg. Banken har 19 afdelinger rundt i landet, der betjener både privat- og erhvervskunder. Banken har et lokalt fokus og engagerer sig i sine lokalområder, blandt andet gennem uddeling af priserne ”Sammen kan vi mere” og ”Andelskasseprisen”.
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Andelskassen i Viborg styrker rådgiverholdet: ”Kunderne skal føle sig set”8.9.2026 10:14:00 CEST | Pressemeddelelse
Andelskassen i Viborg styrker holdet med Torben Sigh og Mathias Markvard Hansen. Torben er nyansat i Andelskassen, mens Mathias skifter fra Andelskassen i Hobro. Fælles for dem er ønsket om at skabe stærke relationer og rådgivning, der tager udgangspunkt i det enkelte menneske.
Danske Andelskassers Bank ser positive resultater af strategien i første halvår 202627.8.2026 08:13:29 CEST | Pressemeddelelse
Historisk høj aktivitet blandt kunderne og et stigende forretningsomfang kendetegner første halvår 2026 i Danske Andelskassers Bank. Udviklingen viser samtidig de første konkrete resultater af bankens strategiske indsatser.
Ny rådgiver i Andelskassen i Hobro: Maja vender tilbage til det, der betyder mest20.8.2026 07:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Maja Rauff Frank er startet som ny kunderådgiver i Andelskassen i Hobro. Efter mere end 10 år i pensionsverdenen vender hun nu tilbage til den brede kunderådgivning med fokus på relationer, nærvær og muligheden for at gøre en forskel i menneskers hverdag.
Flemming takker af efter 47 år i den finansielle sektor8.6.2026 06:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter næsten fem årtier i den finansielle sektor går Flemming Lunde nu på pension fra Andelskassen i Svendborg. Han kan se tilbage på en lang og alsidig karriere præget af engagement, faglighed og et særligt blik for nære relationer.
”Vi vil kende hele mennesket – ikke kun økonomien”1.6.2026 07:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Sådan beskriver Anne Bruun og Mette Myllerup Mikkelsen deres tilgang til rådgivning. Som nye kunderådgivere i Andelskassen Sundhed har de fokus på privatkunderne bag sundhedsklinikkerne og arbejder helhedsorienteret med samspillet mellem privatøkonomi, familieliv og virksomhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
