Dansk Vækstkapital II

Årsrapport 2017 for Dansk Vækstkapital II: Stor aktivitet og resultat som forventet

Del
Året bød på investeringer i fire nye fonde, og dermed rundede det samlede tilsagn til fonde 1 mia. kr. Nye investorer bragte kapitalgrundlaget op på godt 3 mia. kr., og årets resultat blev som forventet.

2017 blev et år med nye investeringer og yderligere tilsagn om kapital til Dansk Vækstkapital II fra både eksisterende og nye investorer. Fire nye fonde blev føjet til i 2017, så porteføljen ved udgangen af året talte i alt seks fonde. Den samlede kapital under forvaltning i Dansk Vækstkapital II blev med to yderligere closings bragt op på lige knap 3 mia. kr.

”Vi er i færd med at opbygge en solid portefølje af fonde og forvaltere med kompetencerne til at investere i stærke virksomheder. Med tilsagn om kapital til fire nye fonde i 2017 skrider arbejdet frem i et fornuftigt tempo, og ved udgangen af 2017 havde vi samlet givet tilsagn til seks fonde for mere end 1 mia. kr. Dertil kommer, at vi med de afsluttende tilsagn til Dansk Vækstkapital II har fået en endnu bredere investorkreds og et stærkt fundament at foretage yderligere investeringer ud fra,” siger Ulrik Spork, bestyrelsesformand i Dansk Vækstkapital II.

Resultatet for året blev et underskud på 21,7 mio. kr.

”Vi forventede et underskud i 2017. De første år i en fund-of-funds som Dansk Vækstkapital II er forbundet med omkostninger til opbygning af fondsporteføljen, mens værdiudviklingen i de virksomheder, fondene investerer i, først viser sig senere. En lignende udvikling så vi i Dansk Vækstkapital I, som i dag leverer flotte overskud. Jeg er på den baggrund tilfreds med årets aktivitet.”

De fire nye fonde, som blev føjet til Dansk Vækstkapital II’s portefølje i 2017, er kapitalfondene Capidea Kapital III, Axcel V og Catacap II samt venturefonden Balderton Capital VI. Samlet fik de tilsagn om 678,8 mio. kr. fra Dansk Vækstkapital II.

De seks fonde i Dansk Vækstkapitals portefølje havde ved udgangen af 2017 i alt foretaget investeringer i 19 virksomheder, der spænder vidt over både brancher, geografi, størrelse og alder. Investeringerne tæller bl.a. Labster, som udvikler virtuelle laboratorier, og LanguageWire, som automatiserer processen omkring oversættelse for kunder med behov for mange tekster på flere sprog. Se flere eksempler på investeringer i årsrapporten.

Læs hele årsrapporten her

Nøgleord

Kontakter

Ulrik Spork, bestyrelsesformand i Dansk Vækstkapital II, kontaktes via chef for kommunikation og CSR i Vækstfonden, Peter Bruun på pbr@vf.dk / 40 81 35 46

Information om Dansk Vækstkapital II

Dansk Vækstkapital II
Dansk Vækstkapital II
Strandvejen 104B
2900 Hellerup

+45 35 29 86 00https://www.danskvaekstkapital.dk/dvk2/

Dansk Vækstkapital II er en privat investeringsfond etableret i et samarbejde mellem regeringen, en række pensionsselskaber og Vækstfonden i november 2015. Dansk Vækstkapital II bidrager til at stille risikovillig kapital til rådighed for nye samt små og mellemstore virksomheder med væsentligt vækstpotentiale gennem investeringer i hhv. venturefonde, small og mid cap- samt mezzaninfonde. Vækstfonden fungerer som forvalter for Dansk Vækstkapital II.

Læs mere på danskvækskapital.dk/dvk2

Følg pressemeddelelser fra Dansk Vækstkapital II

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Vækstkapital II

Dansk Vækstkapital II fortsætter høj aktivitet trods Coronakrisen: 58 nyinvesteringer fra porteføljefonde26.3.2021 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

Året i Dansk Vækstkapital II har, ligesom i resten af verden, været præget af Coronakrisen. Men aktiviteten er fortsat, og fonden kigger tilbage på et år med to nye fondsinvesteringer og god investeringsaktivitet blandt porteføljefondene. Årets resultat lander på 142 mio. kr. og bringer fondens akkumulerede resultat i plus for første gang.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye