Maj Invest Holding

Årsrapport 2016 – Kunder og resultater i fokus

Del

Maj Invest oplevede betydelig vækst i 2016 med stor tilgang af midler fra både eksisterende og nye kunder. Bruttoindtægterne steg med 38 procent og årets resultat blev 180 mio. kr., hvilket anses for meget tilfredsstillende. Koncernens kapitalprocent er på 28,8 pct., hvilket er væsentligt over lovens minimumskrav.

”Indtjeningen afhænger ikke blot af, hvor mange kunder vi har, men også af den generelle markedsudvikling og vores performance. Derfor vil den svinge fra år til år. 2016 var et af de meget gode år”, forklarer administrerende direktør Jeppe Christiansen og fortsætter:

”Det gode resultat skyldes i høj grad, at mange af vores kunder har opnået gode afkast. Både i 2016 og set over en årrække. Det er meget tilfredsstillende.”

Maj Invest Asset Management har igen oplevet stor tilgang af kunder. Ved udgangen af 2015 rådgav Maj Invest Asset Management om en formue på 43 mia. kr. I løbet af 2016 er tallet vokset med 34 procent til 58 mia. kr. Heraf udgør formuen i Investeringsforeningen Maj Invest 19 mia. kr.

”Vi har i 2016 set en øget interesse for vores produkter. I Danmark har vi fået flere nye institutionelle kunder, ligesom flere danskere har valgt at investere deres midler gennem Investeringsforeningen Maj Invest. Samtidig begynder vi at mærke resultaterne af vores strategiske fokus på at få flere internationale kunder”, siger direktør Henrik Parkhøi og fortsætter:

”På den internationale scene har interessen særligt været omkring produktet Value Aktier, der både efter europæisk og global målestok har givet enestående afkast siden lanceringen. I Danmark har vi også haft stor efterspørgsel på vores prisvindende obligationsprodukter og vores Kontra-produkt, der er designet til at imødegå kriser.”

Maj Invest Equity har ligeledes haft et højt aktivitetsniveau. Der er i den danske del af forretningen rådgivet om salg af otte virksomheder samt en ny investering. Maj Invest Equity International har rådgivet fire private equity-fonde om investeringer i og salg af virksomheder. Fondene arbejder indenfor områderne Vietnam, Sydøstasien og mikrofinansiering. I 2016 har Maj Invest Equity indledt rådgivning af en ny private equity-fond. Det er den femte fond, som rådgives om investeringer i unoterede danske aktier. Tilsagnet var 2 mia. kr. ultimo 2016.

”Interessen fra danske og internationale investorer har været stor, og vi kan se tilbage på et år med en række meget vellykkede virksomhedshandler i fondene,” siger direktør Erik Holm.

Etableringen af Maj Bank i slutningen af 2015 har givet koncernen mulighed for at servicere danske privatkunder indenfor opsparing og investering. Maj Bank er en dedikeret opsparingsbank, og hensigten er at Maj Bank skal udvikle sig til et egentligt forretningsområde, der komplimenterer aktiviteterne i Maj Invest Asset Management.

Kontakter

For yderligere information kontakt:

Adm. direktør Jeppe Christiansen

33 38 72 00

Billeder

Vedhæftede filer

Links

Information om Maj Invest Holding

Maj Invest Holding
Gammeltorv 18
1457 Copenhagen

http://Gammeltorv 18

Følg pressemeddelelser fra Maj Invest Holding

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.