Mission Øst

Årsmøde: Sådan hjælper vi katastrofens ofre sammen

Del

Mission Østs årsmøde demonstrerer, hvordan penge fra gavmilde danskere kommer nødlidende til gavn i flere end syv lande. Det sker i Sæby søndag den 17. april.

Mission Østs generalsekretær Kim Hartzner tager årsmødedeltagerne med på en virtuel rejse til verdens brændpunkter, hvor Mission Østs dedikerede medarbejdere yder akut nødhjælp og langsigtet udviklingshjælp.
Mission Østs generalsekretær Kim Hartzner tager årsmødedeltagerne med på en virtuel rejse til verdens brændpunkter, hvor Mission Østs dedikerede medarbejdere yder akut nødhjælp og langsigtet udviklingshjælp.

Verden står i brand, og nødlidende skal hjælpes hurtigt og effektivt. Mission Øst giver et sjældent indblik i hjælpen til ofre for jordskælv, oversvømmelser, fattigdom og krig. Det sker ved hjælpeorganisationens årsmøde i Sæby søndag den 17. april.

Ofre for IS’ brutalitet

Her kan man gå med generalsekretær Kim Hartzner gennem gaderne i den ødelagte nordirakiske by Sinjar. Se ødelæggelserne og møde overlevende yezidier i chok. Mange kvinder er blevet voldtaget, flere mænd har med nød og næppe overlevet massakrer, og børn har set overgreb og blodige mord på nært hold.

Over 50.000 ofre for Islamisk Stats brutalitet har nu modtaget husly, hygiejneartikler og varmeapparater fra Mission Øst. Og børnene får støtte og undervisning i et psykosocialt center på Sinjar-bjerget.

“Jeg glæder mig meget til at fortælle alle givere, samarbejdspartnere og andre interesserede, hvordan pengene fra gavmilde danskere giver konkret hjælp til de mest udsatte overlevende fra krig og katastrofer i vor tid”, siger generalsekretæren.

Årsmødet er startskud til Mission Østs 25. jubilæumsår, og Kim Hartzner vil bl.a. vise en billedkavalkade fra 25 års nødhjælpsindsats.

Hurtig indsats

På årsmødet kan deltagerne også følge Kim Hartzner ind i det lukkede Nordkorea, hvor en tredjedel af børnene er kronisk underernærede. Mission Øst har givet kosttilskud med vitaminer og mineraler til 50.000 børn og givet pædagogiske legeredskaber for at stimulere børnenes udvikling. Lige nu får befolkningen drivhuse til grøntsager, så de kan forsørge sig selv.

Kim Hartzner præsenterer også Mission Østs hurtige indsats efter jordskælvene i Nepal for et år siden. Vi ser befolkningen sørge over deres døde, pleje deres sårede og prøve at samle mursten og andre byggematerialer for at skaffe husly til deres familier. Og oplever Mission Østs dedikerede medarbejdere hjælpe omkring 7.000 familier i svært tilgængelige bjergområder nær jordskælvenes epicentre. De fik bl.a. håndsæbe, vanddunke og presenninger at modstå sygdomme og uvejr med. Samtidig blev både vandforsyning og latriner etableret mange steder.

Når de mest udsatte

Mission Øst rækker ud til de mest nødlidende mennesker i de mest afsidesliggende områder og sikrer, at også de fattige, ældre, syge og personer med handicap får hjælp. Foruden Irak, Nordkorea og Nepal yder organisationen humanitær hjælp i Armenien, Tadsjikistan, Afghanistan og Burma. Her får børn med handicap genoptræning og inkluderende undervisning, forældrene får træning i at dyrke jorden effektivt og starte egne små virksomheder, og familier og lokalsamfund får adgang til rent drikkevand. Samtidig styrkes lokalbefolkningen til at danne foreninger, som samarbejder med myndigheder og andre organisationer om at løfte samfundet ud af fattigdom.

- Jeg er utrolig taknemmelig for de mange gavmilde danskere, som gør det muligt for os at hjælpe så mange nødlidende mennesker. Jeg ser frem til at møde mange af dem til årsmødet i Sæby, siger Kim Hartzner.

Årsmødet i Sæby er også første stop for en stor udstilling om Mission Østs arbejde blandt børn og unge med handicap i Armenien, Nepal og Tadsjikistan. Udstillingen tilbydes derefter til alle biblioteker landet over.

Årsmødet finder sted i Mariehuset, Sæby Kirke, Strandgade 13 i Sæby ved Frederikshavn søndag den 17. april kl 13.00 efter en gudstjeneste klokken 10.00. Mission Øst byder på gratis frokost kl. 12.00.

Baggrund:

Mission Øst er en dansk hjælpeorganisation, der yder akut nødhjælp og langsigtet udviklingshjælp i Østeuropa og Asien. Mission Øst hjælper årligt flere hundrede tusinde nødlidende i Afghanistan, Armenien, Burma, Irak, Nepal, Nordkorea, Rumænien, Syrien og Tadsjikistan. Mission Øst er støttet af Danida, de norske og tyske Udenrigsministerier samt EU og FN.

Nøgleord

Kontakter

Pressekoordinator Svend Løbner, mobil 28 707 703, E-mail: svend.lobner@missioneast.org Web: www.missioneast.org.

Billeder

Mission Østs generalsekretær Kim Hartzner tager årsmødedeltagerne med på en virtuel rejse til verdens brændpunkter, hvor Mission Østs dedikerede medarbejdere yder akut nødhjælp og langsigtet udviklingshjælp.
Mission Østs generalsekretær Kim Hartzner tager årsmødedeltagerne med på en virtuel rejse til verdens brændpunkter, hvor Mission Østs dedikerede medarbejdere yder akut nødhjælp og langsigtet udviklingshjælp.
Download

Links

Information om Mission Øst

Mission Øst
Mission Øst
Postboks 149, Skt. Lukas Vej 13
2900 Hellerup

39 61 20 48http://www.miseast.org/

Følg pressemeddelelser fra Mission Øst

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Mission Øst

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum