Djøf

Armslængden på spil i ny universitetslov

Del
Djøf kritiserer i høringssvar oplægget til en ny universitetslov, der giver ministeren for stor indflydelse på universiteternes ledelser.

- Uddannelsesministerens forslag til ny universitetslov er et opgør med den armlængde, der er en forudsætning for, at de danske universiteter kan være den politisk uafhængige varetager af brede samfundsmæssige hensyn, kritisk vidensskabende instans og dermed væsentlig bidragsyder til samfundets vidensniveau, som er og også fremover bør være deres særkende, siger Lisa Herold Ferbing, formand for Djøf.

Kritikken bliver fremsat i et høringssvar til den ny lov, der er afleveret til uddannelses- og forskningsminister Søren Pind.

- Det er tankevækkende, at man i en tid, hvor universiteterne mødes med tung politisk detailstyring og hyppige sparerunder, finder det betimeligt, at foreslå en udpegningsproces for eksterne bestyrelsesmedlemmer, som uddannelsesministeriet og/eller uddannelsesministeren spiller en meget aktiv rolle i, og som sågar implicerer en ministergodkendelse af bestyrelsesformanden, siger Lisa Herold Ferbing.

- Dermed signaleres en kurs overfor både eksisterende bestyrelser og over for universiteternes ansatte og studerende, der ganske modarbejder den tillidsopbygning mellem universiteterne og det politiske niveau, som der ses et aktuelt behov for – og som en lovændring i stedet kunne have været brugt som anledning til, fortsætter hun.

Djøf hæfter sig derfor særligt ved, at Uddannelsesministeren ved lovforslagets udpegningsproces netop nedtoner indflydelsen fra forskerne, underviserne og de studerende – for i stedet at øge eksterne parters og ministeriets/ministerens indflydelse

Djøf anbefaler i stedet for en model, der fastholder armlængden mellem det politiske system og universiteternes ledelser og som styrker ansatte og studerendes medinddragelse og medindflydelse. Kun dermed kan det – ganske fornuftige – ønske om at styrke brugen af udviklingskontrakterne, som lovforslaget også påpeger, reelt indfries.

- En god dialog fordrer to parter, der begge kan agere ubundet, og en konstruktiv dialog om mellem universiteternes ledelse og uddannelsesministeren om universiteternes strategiske retninger beror derfor netop på, at universitetsbestyrelsernes legitimitet ikke bekikkes af mistanker om politisk styring af deres sammensætning, slutter LIsa Herold Ferbing.

Lisa Herold Ferbing træffes for yderligere kommentarer ved henvendelse til Djøfs pressechef Torben Gross, 21 49 01 73.

Nøgleord

Vedhæftede filer

Information om Djøf

Djøf
Djøf
Gothersgade 133
1123 København K

33 95 97 00https://www.djoef.dk/

Djøf er faglig organisation for jurister og jurastuderende samt erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende. Vi repræsenterer 107.000 medlemmer, der arbejder på alle niveauer i det private og det offentlige i Danmark og udlandet. Mange arbejder med analyse, strategi, økonomi, jura, udvikling og kommunikation. En stor del er ledere, og endnu flere ønsker at blive det.

Som fagforening arbejder vi for at optimere medlemmernes arbejdsliv ved at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og give inspiration til karrierevalg, faglig udvikling, netværk og nye muligheder. Som medlemmer bruger vi hinanden til at blive bedre og skaber et solidt grundlag for at træffe vigtige beslutninger i vores arbejdsliv og studieliv. Sammen arbejder vi for at udvikle samfundet til gavn for alles bedste.

Følg pressemeddelelser fra Djøf

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Djøf

Djøfs Trivselsalliance: Universiteter tager hånd om studerendes trivsel og indgår løfte21.3.2024 06:05:17 CET | Pressemeddelelse

Seks universiteter har nu indgået og forpligtet sig på et trivselsløfte, der skal forbedre de studerendes trivsel ved at inddrage trivsel som en del af de faglige aktiviteter. “Hvis vi virkelig skal lykkes med at gøre en forskel, er det vores overbevisning, at trivselsarbejdet skal ind i undervisningen på uddannelserne,” siger Kristian Lauta, formand for Djøfs Trivselsalliance og prorektor på Københavns Universitet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye