DI - Dansk Industri

Arla vinder Årsrapportprisen og høster internationale roser

Del

Arla har produceret årets bedste årsrapport. Det blev i dag afgjort, da Årsrapportprisen blev uddelt i Industriens Hus. Arla fik særlig ros for at kommunikere den relevante information – både finansiel og ikke-finansiel – til en bred kreds af regnskabslæsere med stor informationsværdi og åbenhed. Anerkendelsen vækker begejstring i Arla, som i mange år har arbejdet med at gøre sin årsrapportering relevant og forståelig over for deres unikke ejerskabsstruktur.

- Vi er meget stolte over, at vi har fået Årsrapportprisen 2018. Vores ejere oplever volatiliteten i det globale marked for mejeriprodukter, og de er direkte påvirket af, hvordan vi som selskab reagerer på de hurtigt bevægende markedskræfter. Årsrapporten er helt essentiel i vores eksterne kommunikation, og vi har arbejdet fokuseret med at skabe en let tilgængelig årsrapport, der åbent og informativt oplyser de væsentlige forhold til vores ejere og øvrige interessenter, siger CFO Natalie Knight, Arla.

Hos Dansk Industri anerkender man vigtigheden af, at virksomhederne formår at formulere en helstøbt fortælling, som skaber tillid hos investorerne og giver dem et solidt grundlæg at træffe investeringsbeslutninger på baggrund af. Det gælder bestemt også for de internationale investorer, og af samme grund har dommerpanelet i år haft to internationale investorer som medlemmer.

- Mange danske virksomheder er jo desværre ikke så kendte i udlandet, som vi gerne så. Skal vi tiltrække udenlandsk kapital er danske virksomheder derfor nødt til at fortælle hele historien, og her viser Arlas årsrapport vejen, siger direktør Kent Damsgaard, DI.

Formålet med prisuddelingen er at fremhæve de gode årsrapporter, der er med til at hæve barren for virksomhedernes rapportering. De seneste års vindere tæller blandt andet DSV og Carlsberg, der sammen med Arla, ISS og Novozymes var de fem nominerede til årets pris.

- Med Arla som årets vinder er det for første gang i flere år lykkedes en virksomhed, som ikke er et børsnoteret aktieselskab, at tage prisen for bedste årsrapport. Arla har i deres årsrapport gjort det særskilt godt med eksempelvis et strategiafsnit med fokus på trends, reaktion på forandringer og prioriteringer for 2018, og de forholder sig samtidig godt til risici eksempelvis med en rigtig god beskrivelse af mulige Brexit-konsekvenser, siger adm. direktør hos FSR – danske revisorer, Charlotte Jepsen.

Ud over Årsrapportprisen, som gik til Arla, blev Hartmanns årsrapport hædret med et diplom som en årsrapport, der skaber overblik, mens Zealand Pharmas årsrapport blev belønnet med et diplom for sin klare beskrivelse af forretningsmodellen.

Fakta om Årsrapportprisen findes her: https://di.dk/Opinion/regnskabogrevision/Pages/aarsrapportprisen2018.aspx 

Følg os på:

    

Kontakter

Yderligere oplysninger fås hos pressekoordinator Jonas Forup Stubkjær på jofs@di.dk eller tlf. 2830 1544

Billeder

Information om DI - Dansk Industri

DI - Dansk Industri
DI - Dansk Industri
H. C. Andersens Boulevard 18
1787 København V

3377 3377http://di.dk/

Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.

DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Mad med mening - DI Fødevarers årsdag 201819.11.2018 13:04Presseinvitation

Klimamærke, bæredygtighed, madspild. Der er mange meninger om madvarer, faktisk flere end nogensinde, ikke mindst på de sociale medier. Danske fødevarevirksomheder har 360 grader udsigt til udfordringer, som de skal forholde sig til, og som vil ændre deres marked i en meget nær fremtid. Nu sætter DI Fødevarer fokus på, hvordan branchens topchefer skal komme de mange udfordringer i møde – i rette tid. Pressen inviteres til DI Fødevarers årsdag - Mad med mening, Torsdag den 22. november, kl. 14.00 -18.00, Industriens Hus, Rådhuspladsen, København V. Årsdagen får besøg af hele to ministre. Udenrigsminister Anders Samuelsen holder tale til forsamlingen af virksomhedsledere om fødevarevirksomhedernes rolle i forbindelse med FN’s Verdensmål. Derefter er det miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensens tur til at tale om den madpolitiske dagsorden, der også er miljøets dagsorden – og ikke mindst om fødevareindustriens nye målgruppe. Miljø- og fødevareministeren er på scenen igen, når der

Stor messe hjælper internationale medarbejdere med at finde bolig12.11.2018 07:00pressemeddelelse

Danske virksomheder kan ikke undvære udenlandske talenter, og stadig flere internationale højtuddannede tager springet og flytter til Danmark. Men de har problemer med at finde et sted at bo – i hvert fald et, som de kan betale. Derfor inviterer Dansk Industri og International House nye internationale borgere til messen Housing Fair, der hvert år er et stort tilløbsstykke for internationale talenter. Housing Fair finder sted d. 14. november 2018.

Er blockchain klar til erhvervslivet?9.11.2018 13:12Presseinvitation

Det nye internet er det blevet kaldt. Blockchain er sidste ny skrig i den teknologiske udvikling, som ventes at få stor betydning for samfundet og for erhvervslivet. Blockchain kan blandt andet bruges til at forhindre kopiering og forfalskninger. Blockchain er mere end hype. Men er teknologien klar til brug i erhvervslivet – og er erhvervslivet klar? Det er nogle af de spørgsmål, som DI Digital og Nordic Blockchain Association fokuserer på nu.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum