Folkekirkens Nødhjælp

Arla og madspildskæden Wefood indgår nyt samarbejde

Del

I et nyt samarbejde forventer de to virksomheder at bekæmpe et ton madspild om ugen.

Foto: Folkekirkens Nødhjælp
Foto: Folkekirkens Nødhjælp

Det er nu muligt at købe mælk, yoghurt og piskefløde fra Arla i Folkekirkens Nødhjælps tre Wefood-butikker i København. Det sker efter, at de to virksomheder har indgået et samarbejde om at bekæmpe madspild.

En til to gange om ugen henter Wefood mejeriprodukter, der er i overskud, fra Arlas mejericentraler i Slagelse og Ishøj. I stedet for at gode produkter må hældes ud bliver de solgt til en god pris i butikkerne.

”Når det ikke er muligt at sælge vores fødevarer, for eksempel fordi vi ved en fejl har produceret for meget, forsøger vi at behandle maden som en ressource, der kan genanvendes eller genbruges i stedet for bare at smide den ud. Derfor har vi indgået et samarbejde med Wefood og bidrager dermed både til at reducerer madspild, samtidig med vi støtter Folkekirkens Nødhjælps arbejde i verdens fattigste samfund,” siger Line Aagaard, Head of Sustainability hos Arla Denmark.

Danskerne har store forventninger til fødevareindustrien

Arla arbejder aktivt med at bekæmpe madspild, og det nye samarbejde med Wefood kan være med til at gøre det endnu mere synligt for de danske forbrugere, at virksomheden tager kampen alvorligt.

Og det ligger godt i tråd med de forventninger, som danskerne har til fødevareindustrien, viser en ny undersøgelse foretaget af Epinion for Folkekirkens Nødhjælp. 87 % af befolkningen synes, det er vigtigt, at fødevareproducenterne tager ansvar for at mindske madspild, men kun 23 % mener, at de har tilstrækkelig viden om, hvilke virksomheder der arbejder aktivt for at mindske madspild.

”Det er kun ved at stå sammen, at vi kan komme madspild til livs. Vi glæder os derfor over samarbejdet med Arla, som både kommer danskerne til gavn og hjælper mennesker i nød. Det er afgørende, at vi står sammen på tværs af sektorer og tænker innovativt, hvis vi skal løse madspildsproblemet,” siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

Samarbejdet er kommet godt fra start

Det nye samarbejde mellem Arla og Wefood har stået på siden 26. oktober, og det er kommet særdeles godt fra start. Flere tons mejeriprodukter er allerede reddet fra at ende i skraldespanden, mens målsætningen er, at der med tiden skal reddes over et ton om ugen.

For eksempel kunne Wefood den første tirsdag i december hente hele 450 liter piskefløde hos mejericentralen. Og det var særdeles fordelagtigt for kunderne, da prisen på en liter piskefløde derfor kom helt ned på 20 kroner for en liter. 

”I en tid med ekstremt høje priser på fødevarer – og især mejeriprodukter – er det fantastisk, at vi kan give forbrugerne en mulighed for at handle billigere, samtidig med at de bekæmper madspild,” siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

Lige nu er det kun Wefood-butikkerne i København, der får donationer fra Arla, men begge virksomheder håber på at udvide samarbejdet i det jyske fra næste år. 

Fakta om Wefood og madspild 

En tredjedel af al mad i verden går tabt, mens flere end 800 millioner mennesker sulter. Det er absurd, for der er mad nok til at mætte alle. Derfor er det en kerneopgave for Folkekirkens Nødhjælp at arbejde for en mere ligelig fordeling af fødevarer i verden og insistere på udsatte menneskers ret til mad. I 2016 slog Folkekirkens Nødhjælp dørene op til Wefood, Danmarks første butik, der sælger varer med beskadiget emballage, forkert mærkning, overskredet dato for holdbarhed og sæsonvarer. Overskuddet fra Wefood-butikkerne går til mennesker i nød. I dag findes seks butikker over hele landet, mens flere er på vej.

Nøgleord

Billeder

Foto: Folkekirkens Nødhjælp
Foto: Folkekirkens Nødhjælp
Download
Foto: Folkekirkens Nødhjælp
Foto: Folkekirkens Nødhjælp
Download

Information om Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp
Meldahlsgade 3
1613 København V

41 86 59 75https://www.noedhjaelp.dk

Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.

Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Opfordring til ny regering fra Red Barnet og Folkekirkens Nødhjælp: Danmark har brug for en menneskerettighedsambassadør12.12.2022 12:14:57 CET | Pressemeddelelse

Folkekirkens Nødhjælp og Red Barnet opfordrer Socialdemokratiet, Venstre og de øvrige partier i regeringsforhandlingerne til at skrue op for forsvaret for demokrati og menneskerettigheder i verden i et nyt regeringsgrundlag. Konkret foreslår de to store humanitære organisationer en styrkelse af den diplomatiske indsats og øget økonomisk støtte til demokrati- og menneskerettighedsforkæmpere i verden, særligt kvinder og piger – og udnævnelse af en menneskerettighedsambassadør. Opfordringen kommer på et tidspunkt, hvor der i stigende grad sættes spørgsmålstegn ved de demokratiske principper og menneskerettigheder i verden. Hvor kvinder og piger i Iran lige nu er på gaden og kræver retten til at tage ligeværdig del i samfundet og kontrol over deres eget liv og fremtid. Hvor iranske menneskerettighedsforkæmpere bliver henrettet for kampen for frihed. Menneskerettighederne er også under alvorligt pres i lande som Afghanistan, Somalia og Palæstina, hvor de to organisationer er til stede. ”Der

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum