Haderslev Kommune

Arkitekturens dag markeres i Haderslev Kommune

Del

I januar 2016 fik Haderslev Kommune sin første arkitekturstrategi. Nu gennemføres et af de første arrangementer, der skal være med til at sætte arkitektur på dagsordnen, nemlig markeringen af den landsdækkende Arkitekturens dag mandag den 3. oktober.

Arkitekturløb - Nye vinkler på en by i udvikling

Deltagerne kan løbe eller gå med på en 5 km rute mellem spændende arkitekturposter i Haderslev by. Der vil være skæve vinkler, store udsigter, nyopførte og kommende projekter. Ved posterne står arkitekter og bygherrer og deltagerne kan lære mere om arkitekturen og deltage i konkurrencen om fine præmier. Løbet afsluttes med sandwich til alle deltagere.

Det foregår mandag den 3. oktober klokken 16- ca. 19 og deltagerne mødes på P-pladsen over for Jomfrustien 20 (Håndværkerparken).

Løbet arrangeres af Arkitekturforum, der består af medlemmer fra organisationer og borgere i kommunen samt medlemmer fra Haderslev Byråd i samarbejde med projektet Jomfrustien - Levende rum i Haderslev og Haderslev i Bevægelse.

Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding senest mandag den 26. september på en mail til abog@haderslev.dk.

Arkitekturvandring i den historiske bymidte

Deltagerne kommer med på to byvandringer i Haderslevs smukke historiske bymidte og oplever bevaringsværdige og fredede bygninger i særklasse.

  • 16.30 præsentation af Museum Sønderjyllands arkitektur-apps med efterfølgende byvandring til nogle af byens ældste huse med forskellige arkitektoniske stilarter.
  • 17.30 Retur til Slotsgade 22 - hvor der serveres en forfriskning
  • 17.45 præsentation og efterfølgende byvandring i byens centrale forretningsgader baseret på Historisk Arkivs QR-koder med forbindelse til Wiki-Haderslev.

Byvandringen arrangeres af Arkitekturforum i samarbejde med Museum Sønderjylland, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune, HaderslevButikker og By og Land Haderslev.

Deltagerne mødes mandag den 3. oktober klokken 16.30 og 17.45 i Slotsgade 22, Haderslev. Arrangementet kræver ikke tilmelding.



Kontaktinformation:

Anne Buur Ogilvie, 74 34 22 15, abog@haderslev.dk

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Gåskærgade 26
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Sønderjyske storrygere får hjælp til at kvitte tobakken11.1.2018 08:00pressemeddelelse

Sundhedsprofilundersøgelsen ”Hvordan har du det” fra 2013 viste, at andelen af storrygere i de fire sønderjyske kommuner ligger over landsgennemsnittet på 8,2 procent. I Sønderborg Kommune er den 9,0 procent, 9,8 procent i Haderslev Kommune, 10,3 procent i Aabenraa Kommune og 10,8 procent i Tønder Kommune. I 2014 besluttede de fire sønderjyske kommuner, at det skulle der ændres på. De indledte et tæt samarbejde om en fokuseret og målrettet tobaksforebyggelsesindsats, der skulle gøre flere sønderjyske storrygere røgfrie. Samarbejdet hedder ”Sønderjylland knækker tobakken sammen” og omfatter også Sygehus Sønderjylland og de praktiserende læger i de fire sønderjyske kommuner. Sundhedsstyrelsen har støttet projektet med 3,4 mio. kr. Fra 2015 og frem til udgangen af 2017 har storrygere, der har deltaget i et rygestopforløb i de fire sønderjyske kommuner, fået tilbud om tilskud til nikotinprodukter i op til otte uger. ”Min oplevelse med rygestopkurset er gået over al forventning. Jeg har ald

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum