Arkitektfirmaet Bundgaard

Arkitektfirmaet Bundgaard bag omfattende renovering af Brønderslev Kirke

Del

Efter et lille halvt års pre-opening kan Arkitektfirmaet Bundgaard nu endelig slå en sløjfe omkring renoveringen og moderniseringen af den næsten 100 år gamle Brønderslev Kirke. Det giver borgere, ansatte og præster adgang til en af landets mest moderne kirker samtidig med, at de historiske rammer er bevaret.

Brønderslev Kirke
Brønderslev Kirke

Arkitektfirmaet Bundgaard i Hjørring har gennem årene skabt en lille niche, når det gælder renovering og modernisering af kirker og sognegårde. Derudover står firmaet bag kraftvarmeværker, kulturcentre, skoler, bæredygtige sommerhuse og villaer.

Senest har Arkitektfirmaet Bundgaard stået for en næsten total forvandling af Brønderslev Kirke og sognegård. Forud for projektet går næsten seks års indledende drøftelser, hvor menighedsrådet har arbejdet indgående med budgetlægning og projektbeskrivelse sammen med borgerne i byen, kirkens ansatte og arkitekt Anne Mette Exner, der oprindeligt lavede tre grundforslag. Arkitektfirmaet Bundgaard blev valgt som totalrådgiver og udførende arkitekt, og opgaven gik på at tegne et mere fleksibelt kirkerum, der kan favne de mange aktiviteter, der foregår i kirken. Desuden ønskede Brønderslev Kirke sammen med menighedsrådet at integrere sognegården, der i forbindelse med projektet er om- og tilbygget og i dag fremstår som en moderne ramme omkring kirkens administrative og undervisningsorienterede opgaver.

Hele gulvniveauet i koret er udført i smukke, naturlige teglklinker og ikke mindst sænket, så det i dag er i ét plan med resten af kirkerummet. Løsningen gør det blandt andet muligt for kørestolsbrugere at komme helt op til alteret. De gamle bænke i kirken er fjernet, og i stedet er der valgt en fleksibel møblering med kirkestole, der giver en friere indretning af kirkerummet. Desuden har arkitekt Terkel Bundgaard tegnet ny prædikestol samt alterbord, knæfald og døbefond, der fremstår let og flytbart med henblik på størst mulig fleksibilitet. Adgangen fra kirkerummet op til pulpituret er udformetmed en smuk rå betontrappe, der spiller smukt sammen med de øvrige organiske materialer i kirkerummet. Endelig er der arbejdet indgående med akustikken i kirken, så Brønderslev Kirke nu kan tilbyde den seneste teknologi inden for lyd og billede.

Ud over renoveringen af kirkerummet er våbenhuset i dag integreret med sognegården og kirkecentret – med fælles adgang og et stort glasparti, så man fra sognegården kan se direkte ind i kirkerummet. Det har skabt en langt mere åben sammenhæng og visuel kontakt mellem de to før adskilte enheder, og i dag er indgangspartiet et multifunktionelt forbindelsesrum, der er respektfuldt integreret med den historiske kirke. Samtidig er det samlede udtryk moderne og fremtidsorienteret. Den nye sognegård indeholder en multisal, kirkekontor, administration, præstekontorer og toiletter, og desuden er der fri adgang til et integreret kirketorv med adgang til caféområde, undervisningslokaler og børneatelier.

-          Vi har sammen med Brønderslev Kirke ønsket at skabe en lidt mere uformel kirke, der fremtræder smuk og enkel med fokus på gedigne materialer og høj kvalitet. Glaspartiet ind mod kirken i selve indgangspartiet skaber en næsten dragende effekt, og vores håb er, at vi har skabt en moderne kirke, der imødekommer både menighedsrådets og præsternes ønske om at åbne op og invitere offentligheden indenfor, siger arkitekt Terkel Bundgaard, der sammen med sønnen Nils Bundgaard driver Arkitektfirmaet Bundgaard.

Kirkerenoveringsprojektet i Brønderslev har kostet i alt 24 millioner kroner, og grunden til, at kirken har kunnet renoveres og moderniseres i så høj grad, er, at den er under 100 år gammel, hvorfor reglerne er knap så strikse som ved ældre kirker. Læs mere om kirken på www.broenderslevkirke.dk. For yderligere information om Arkitektfirmaet Bundgaard, se www.bundgaard-ark.dk  

Nøgleord

Kontakter

Arkitekt Nils Bundgaard, mobil 51 16 18 33 / nb@bundgaard-ark.dk

Arkitekt Terkel Bundgaard, mobil 28 18 01 38 / tb@bundgaard-ark.dk

Brønderslev Menighedsråd, Henning Krabbe, mobil 40 33 99 56 / henning@familienkrabbe.dk

Sognepræst Gitte Lykke Andersen, telefon 98 82 01 81 / gila@km.dk

Presseservice og billeder: Jacob Lange, Lange PR, mobil 20 76 30 20 / jacob@langepr.dk

Billeder

Brønderslev Kirke
Brønderslev Kirke
Download
Terkel og Nils Bundgaard, Arkitektfirmaet Bundgaard
Terkel og Nils Bundgaard, Arkitektfirmaet Bundgaard
Download
Download
Download
Download
Download
Download
Download
Download
Download
Download
Download

Information om Arkitektfirmaet Bundgaard

Arkitektfirmaet Bundgaard
Arkitektfirmaet Bundgaard
Vestbanegade 5
9800 Hjørring

51 16 18 33http://www.bundgaard-ark.dk

Følg pressemeddelelser fra Arkitektfirmaet Bundgaard

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.