Aalborg Universitet

Arkitekter bakker op om funktionsbaserede tilgængelighedskrav

Del

Arkitekttegnestuer foretrækker funktionsbaserede krav til bygningers tilgængelighed frem for bygningsreglementets nuværende, detaljerede målkrav. Mere åbne funktionskrav kan styrke samspillet mellem god tilgængelighed og arkitektonisk nytænkning, vurderer forskere bag en ny undersøgelse.

Blandt arkitekter er der en udbredt opfattelse af, at hensynet til tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelse udgør en begrænsning for den kreative frihed. Opfattelsen er bl.a. næret af, at bygningsreglementet rummer en række detaljerede målkrav, som skal sikre tilgængeligheden i det byggede miljø. Det viser en ny undersøgelse fra SBi ved Aalborg Universitet København.

”Der er en oplevelse af, at bygningsreglementets tilgængelighedskrav ofte er urimelige eller ulogiske. Det giver modstand mod kravene”, siger forsker Sidse Grangaard fra SBi, der har været med til at gennemføre undersøgelsens workshopper med arkitekter rundt om i hele landet.

Her har arkitekterne fremhævet, at det virker ulogisk, når der fx stilles krav om handicaptoilet på en etage uden niveaufri adgang. Også byggesagsbehandlere opleves i nogle tilfælde som en barriere for innovative løsninger, når de holder sig meget ortodokst til bygningsreglementets målkrav. Utilfredsheden med detailkravene gælder navnlig ved ombygning af eksisterende bygninger, hvor kravene kan være vanskelige at efterleve.  

Arkitektonisk nytænkning og øget tilgængelighed

Blandt deltagerne i SBi’s workshopper var der bred opbakning til at ændre detailkravene til mere åbne funktionskrav, der beskriver, hvad den givne bygningsdel skal kunne, frem for hvordan den eksakt skal udformes. Et funktionskrav angiver fx, at alle skal kunne komme ind ad en dør, mens et målkrav angiver dørens minimumshøjde og -bredde. På den måder åbner funktionskrav op for at udvikle og anvende alternative løsninger.

SBi’s analyse tyder på, at funktionskrav kan øge tilgængeligheden og samtidig understøtte arkitektonisk nytænkning. Bl.a. fordi en funktionsbaseret tilgang kan medvirke til, at tilgængelighed kommer til at indgå i tankegangen på et tidligt tidspunkt i designprocessen.

Funktionsbaserede krav gør det dog ikke alene. For at sikre, at funktionskrav ikke blot medfører, at tilgængeligheden bliver forringet, peger SBi’s analyse på, at der fx kunne stilles krav om udarbejdelse af en tilgængelighedsstrategi ved alle større byggeprojekter. Det samme ses på brandområdet, hvor der er indført funktionskrav, og hvor der stilles krav om en brandstrategi for at opnå myndighedernes godkendelse.

”En tilgængelighedsstrategi kan være en måde at skabe en bevidst, analytisk tilgang til tilgængelighed tidligt i processen og kan fungere som et dokumentationsværktøj i byggesagsbehandlingen”, siger Sidse Grangaard.

Kontakter

Til redaktionen: Yderligere oplysninger ved henvendelse til forsker Sidse Grangaard (telefon 9940 2371, mobil 2360 5478, sig@sbi.aau.dk). 

Links

Information om Aalborg Universitet

Aalborg Universitet
Aalborg Universitet
Fredrik Bajers Vej 5, Postboks 159
9100 Aalborg

9940 9940http://www.aau.dk/

Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

Innovativt design af fundamenter til havvindmøller kan næsten halvere prisen11.7.2018 08:00pressemeddelelse

Et sugebøttefundament til en havvindmølle, der kan samles med bolte på havnen, inden det sejles ud til sin placering. Det er resultatet af et projekt mellem Aalborg Universitet, Siemens Gamesa, Universal Foundation A/S og Fred. Olsen Wind Carrier A/S. Et resultat, der kan sænke prisen på fundamentet med op til 40 procent, og som i sidste ende også vil sænke forbrugernes elregning

Demente liver op i interaktion med menneskelignende robotter, men forsker advarer mod ukritisk brug9.7.2018 08:30pressemeddelelse

Et nyt forskningsprojekt viser, at mennesker med svær demens har stor gavn af kontakt til sociale robotter. Det får dem til at live op, og de begynder at tale og blive socialt aktive. Men ifølge forskeren bag projektet, Jens Dinesen Strandbech, er der etiske udfordringer forbundet med teknologien. Der er således risiko for, at robotterne kan blive brugt til at passivisere besværlige demente borgere.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum